Kepa-Løg
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Kepa-Løg (Allium cepa)
Plantens overvintringsdel: løget
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Kepa-Løg (Allium cepa) er en flerårig, urteagtig plante, som er tilpasset steppeforhold: både sommertørke og vinterkulde overlever den ved hjælp af sit løg. Bladene er tyndvæggede rør, som er blågrønne med parallelle bladribber. I det andet vokseår dannes en bladløs, rørformet stængel, som skyder op fra midten af det underjordiske løg. Blomstringen sker i juni-juli, hvor blomsterne findes i en endestillet, kugleformet skærm. De enkelte blomster er regelmæssige og 3-tallige med to rækker grønligthvide blosterblade. Denne art danner ikke yngleknopper i blomsterstanden. Frugterne er kapsler med sorte frø.
Etage-Løg (Allium cepa var. proliferum) er en ikke-blomstrende variant af Kepa-Løg. Den danner i stedet yngleknopper, der selv kan danne stængler, som så bærer yngleknopper af 2. orden.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en skiveagtig stængel og et tæt bundt af grove trævlerødder. Alle dele af planten lugter af den svovlholdige aminosyre isoalliin, der især frigøres, når planten såres. Samtidig frigøres enzymet alliinase, der spalter aminosyren til bl.a. det slimhindeirriterende stof propanthial-s-oxid. Deraf tårerne, når man piller løg.
| 100 g Rå løg indeholder:[1] | |||||||||
| kcal | kJoule | Vand | Fedtstof | Kalium | Kalcium | Magnesium | c-vitamin | Kulhydrat | |
| 28 | 117 | 88 g | 0,01 g | 135 mg | 128 mg | 11 mg | 7 mg | 5,6 g | |
- Størrelse
0,50 x 0,15 m (50 x 15 cm/år), heri ikke medregnet den blomstrende stængel.
- Hjemsted
Artens udbredelsesområde er ukendt, da den har været dyrket i Mellemøsten siden oldtiden. Den findes kun sjældent naturaliseret noget steds, men den trives bedst på tør, porøs og kalkholdig jord i fuld sol.
- Varianter og hybrider
- Etageløg (Allium x proliferum)
- Forårsløg (Allium cepa) - nyspirede planter uden løg
- Kepa-Løg (Allium cepa var. cepa)
- Skalotteløg (Allium cepa var. aggregatum)
- Anvendelse
Kepa-Løg bruges i madlavningen overalt i verden. Se nærmere under løg.
- Note
- ↑ Ifølge Souci, Fachmann og Kraut, 1994.
Søsterprojekter med yderligere information:
|