Khoisan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Udbredelsen af Khoisan-sprogfamilien vises her på et kort over de afrikanske sprogfamilier.

Khoisan er fællesnavnet på de to betydelige etniske grupper i det sydlige Afrika. I begyndelsen af ældste stenalder besatte jægere og buskmændkulturer kendt som sangoan det sydlige Afrika i områder, hvor nedbøren var mindre end 1000 mm, og dagens buskmænd og khoi minder om de antikke benresterne efter sangoan. De to grupper deler fysiske og lingvistiske karakteristikker, og det ser ud til at khoi skillede sig fra buskmænd ved at adoptere praksisen ved at opdrætte kvæg og geder fra bantu-grupper i nabolaget. Khoisan-folket var de oprindelige indbyggere i store dele af det sydlige Afrika før bantu–migrationen, som kom ned langs øst– og vestkysten af Afrika og senere europæisk kolonisering.

Kulturelt set er de delt ind i jægerne og buskmændene og hyrderne khoikhoi. Khoikhoi blev tidligere kaldt hottentotter, efter nederlandsk. Udtrykket hottentott opleves imidlertid stødende af enkelte. Khoisan-sprogene er kendte for sine klikkende konsonanter.

se også[redigér | redigér wikikode]

Buskmænd