Khorsabad
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten. |
Khorsabad er en assyrisk oldtidsby i det nordlige Irak, 20 km nordøst for Mosul. Det er stedet for den fortidige hovedstad Dur-Sargon (Dūr-Šarrukīn).
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Byen Dur-Sargon
Den fortidige bys historie begynder ca. i år 717 f.Kr, da den assyriske konge Sargon II beordrede, at Assyrien skulle have en ny hovedstad. Byen blev placeret på sletten 16 km fra den gamle by Nineve. Navnet Dur-Sargon betyder "Sargons mur" eller "borg".
[redigér] Kvadratisk bymur
Byområdet er omgrænset af en 7 km lang ringmur befæstet med 157 tårne op til 30 m høje og 7 porte. Der ligger en gammel tell, som man kan bygge på. Man vil gerne have paladset og templet højere op. Man ved ikke meget om byen, den er sikkert aldrig blevet færdig. Hans søn mener, der ligger en forbandelse over byen og vil ikke bo der mere.
[redigér] Throne room. Modtagelsen
Et tempeltårn, zikkurat, blev bygget på tempelterrassen. Ikke 3 trin, men ligesom en spiral. Ligner 7 trin, men den går i virkeligheden bare rundt. Det er den, der skrives om i de græske historier med de 7 farver. Der er tempelrum for 6 guder.
Tværrum og det lange rum i modsætning til det babylonske med et bred rum og et bredrum til. Stenskulpturer flankerede portene og stenreliefer prydder paladsets vægge.
Dur-Sargon blev indviet officielt i 707 f.Kr., da gudastatuerne førdes ind i byens tempel. Kong Sargon døde under et felttog to år senere. Hans søn og efterfølgere stoppede byggeriet og flyttede hovedstaden til Nineve. Dur-Sargon blev aldrig helt færdigbygget og dens funktion ophørte, da administrationen flyttede.
[redigér] Opdagelsen af byen
Khorsabad blev fundet af den franske konsul i Mosul, Paul Botta, i midten af 1800-tallet. Under denne tid førdes et stort antal skulpturer og reliefer til Louvren i Paris. En amerikansk arkæologisk expedition gravde senere ud dele af staden i 1928-1935.
