Kia Clarus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kia Clarus
1996 Kia Clarus 01.jpg
Kia Clarus (1996−1998)
Producent Kia Motors
Model Clarus
Andre navne Kia Credos
Type Stor mellemklassebil
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Produktionsår 19962001
Forgænger Kia Concord
Efterfølger Kia Magentis
Motoralternativer Benzin:
1,8−2,0 liter (85−98 kW)
Gearkassetyper Manuel og automatisk
Karrosseriformer 4-dørs sedan
5-dørs stationcar
Typenummer GC
Længde 4696−4750 mm
Bredde 1770−1785 mm
Højde 1420−1495 mm
Akselafstand 2695 mm
Vægt 1220−1298 kg
Konkurrenter Citroën Xantia
Ford Mondeo
Opel Vectra
Peugeot 406
Renault Laguna
Volkswagen Passat
Beslægtede Mazda 626

Kia Clarus (type GC) var en stor mellemklassebil fra den sydkoreanske bilfabrikant Kia Motors, baseret på den koreanske Kia Credos. Modellen var Kias første store mellemklassebil i Europa. Clarus blev produceret mellem maj 1996 og november 2001[1], og derefter afløst af Kia Magentis.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kia Clarus blev introduceret i Europa i juli 1996. Forbilledet var Mazda 626, som modellen delte en hel del tekniske- og karrosseridele med. Den adskilte sig kun marginalt fra den koreanske Credos. Den fandtes med benzinmotorer på 1,8 liter med 116 hk (SLX) og 2,0 med 133 hk (GLX).

Den første model fandtes kun som sedan. Optisk adskilte SLX- og GLX-modellerne sig gennem kølergrillens design. Begge udstyrsvarianter havde som standard to airbags, el-ruder foran og centrallåsesystem. GLX-modellen havde derudover kromgrill, el-ruder bagi, velourindtræk og tågeforlygter. ABS-bremser blev kort efter introduktionen føjet til listen over standardudstyr. Klimaanlæg og læderkabine var blandt de få muligheder for ekstraudstyr.

Bagfra

2,0-litersmotoren fra Mazda 626 GT ydede i Clarus på grund af strengere udstødningsnormer 7 hk mindre. Kabinens design var ligeledes hentet fra 626. 1,8-litersmotoren var derimod udviklet af Kia selv. TED-motoren var den (formodentligt) eneste motor fra T-serien og kom på markedet sammen med Clarus i juli 1996. D'et i motorens typebetegnelse antydede de dobbelte, overliggende knastaksler (DOHC).

1,8'eren havde tandrem[2] og var den eneste friløbsfiretaktsmotor i det daværende Kia-modelprogram.[3] Motoren udviste ved tests gode præstationer, en rolig motorgang og et for daværende forhold acceptabelt brændstofforbrug (ca. 10 liter), men efter faceliftet en utidssvarende udstødningsnorm (Euro2).[4][5]

I 1999 præsenteredes en version med direkte benzinindsprøjtning[6], som på grund af motorfabrikantens insolvens ikke gik i produktion. Først i 2010 kunne de første GDI-motorer fra Hyundai også leveres i Kia-modeller.

Facelift[redigér | redigér wikikode]

I maj 1998 introducerede Kia den modificerede udgave af Clarus, hvis interne typebetegnelse GC blev bibeholdt.[7]

Det ændrede frontparti blev også monteret på den samtidigt nyintroducerede Clarus stationcar, og 2,0-modellen fik antispinregulering. Ligesom den første serie adskilte andenseriesmodellerne sig på kølergrillen i forhold til motor- og udstyrsvarianter.

På hjemmemarkedet fandtes Clarus også med en 2,0-liters V6-motor, som ydede 144 hk og ligeledes kom fra Mazda.

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående:
Kia Concord
Kia Clarus
19962001
Efterfølgende:
Kia Magentis