Kirchhoffs love (elektriske kredsløb)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Kirchhoffs love.

Kirchhoffs love kaldes også Kirchhoffs ligninger og er opkaldt efter Gustav Kirchhoff som beskrev dem i 1845. De beskriver nogle lovmæssigheder om strømme og spændinger i kredsløb der ikke ophober ladning. I praksis ophobes aldrig ladning i almindelige elektriske kredsløb, og lovene har således stort set universel gyldighed.

Første lov[redigér | redigér wikikode]

Et knudepunkt.

Kirchhoffs 1. lov er også kendt som Kirchhoffs knudepunktsligning eller Kirchhoffs strømlov. I et kredsløb med konstant strømstyrke, er den samlede strømstyrke ind mod et knudepunkt lig med den samlede strømstyrke væk fra knudepunktet og regnet med fortegn i forhold til de selvvalgte pile. Har strømmen samme retning som pilen, har den positivt fortegn. Er den forskellig fra pilens retning har den et negativt fortegn.

Anden lov[redigér | redigér wikikode]

En fremhævet maske.

Kirchhoffs 2. lov er også kendt som Kirchhoffs maskeligning eller Kirchhoffs spændingslov. Summen af spændingsforskellene rundt (med eller mod uret) regnet med fortegn i forhold til den selvvalgte retning rundt i masken er nul.

På figuren er fortegnene indeni variablene: V1,...,V4: V1+V2+V3-V4=0.