Kirkeklokke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kirkeklokke fra Saleby i Västergötland, Sverige, med inskription fra 1228 i runer.

En kirkeklokke er en klokke, der ringes med (specielt fra kristne kirker) for at angive et tidspunkt på dagen, eksempelvis ved solopgang og -nedgang, samt ved gudstjenester,bryllupper, dåbshandlinger, begravelser etc.

De første kristne kirker havde ikke klokker, da kristendommen blev anset for statsfjendtlig. Derfor foregik gudstjenester i private hjem og i det skjulte. Da kristendommen blev statsanerkendt i år 313, begyndte man at bygge kirker, men uden klokker, da klokkeringning blev anset for en hedensk skik.

Verdens største kirkeklokke er Zar-klokken, der blev fremstillet 1733-35 i Moskva. Klokken er i dag udstillet ved Ivan Velikij-klokketårnet i Kreml.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Paulinus (død 431), biskop i Nola i Campanien, sagdes at være den første til at benytte klokker, formet som klokkeblomster, til at kalde sammen til bøn. Ifølge legenden blev han inspireret til dette efter at han, overmandet af træthed, var faldet i søvn i en eng, hvor han blev vækket af små klingende bjælder, båret af engle. [1]

Det er sagt, at pave Sabinus (død 606) var den, der indførte klokkeringning for at kalde sammen til nadver og kanoniske timer. [2]

Kirkeklokker i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Danmarks ældste bevarede kirkeklokke er Hedebyklokken fra 900-tallet.

Om Valdemar Atterdag berettes det, at han på sit dødsleje råbte: "Hjælp mig Esrom, hjælp mig Sorø og du store klokke i Lund!"[3]

I 1526 gav kong Frederik 1. ordre til, at hvis en kirke havde to klokker, skulle den største afleveres til at støbes kanoner af. Havde kirken tre klokker, skulle den største og den mindste afleveres. På Sjælland blev klokkerne indsamlet i København og Kalundborg. I hele landet blev der indsamlet omkring 1.180 klokker med en samlet vægt på 375 tons, hvad der var langt mere, end kanonstøberne kunne overkomme. [4]

Flere kirkeklokker kan spille sammen i et klokkespil. Klokkernes knebel forbindes med nogle lange stænger til et klaverlignende instrument i et rum under klokkerne, hvor klokkespilleren sidder og spiller på klokkerne ved at slå med let knyttede hænder på de stokke på størrelse med overskårne kosteskafter, der udgør tangenterne. Melodierne må dog omskrives noget, idet kirkeklokkers overtoner klinger i mol, mens de på alle andre instrumenter klinger i dur. Der må også tages hensyn til, at store klokker har en langt større gennemslagskraft end de små. [5]

Folketro[redigér | redigér wikikode]

I folketroen kunne kirkeklokkernes rungende lyd forjage det onde fra sognet. Lidt afskrabet rust fra dem blev regnet som en hjælp mod mange sygdomme. [4]

Det sagdes, at da Thomas Beckett blev myrdet, ringede klokkerne i Canterbury-katedralen af sig selv. [6]

I Frankrig ringes der ikke med kirkeklokker langfredag, og man siger, at klokkerne er fløjet til Vatikanet. Påskemorgen løber børnene ud i haven for at se dem komme flyvende tilbage fra Rom. [7]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. "Once, exhausted, he lay down to sleep in a certain field in bloom, but soon was awakened by the melodious ringing of little bells being carried by angels", citeret fra: http://www.stjohndc.org/Russian/saints/SaintsE/e_0601_StPaulinus.htm
  2. >"Some records allege that he introduced the practice of ringing bells during the canonical hours and the celebration of the Eucharist", citeret fra: http://catholicunderthehood.com/2010/09/13/today-in-catholic-history-consecration-of-pope-sabinian
  3. Citeret fra Per Ullidtz: Atterdag og hundredårskrig (s. 298), ISBN 978-87-7145-573-1
  4. 4,0 4,1 "Fra det gamle arkiv", Kalundborg Folkeblad, 12. juli 1997
  5. Citeret fra: http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/klokkespillet-s%C3%A5dan-spiller-man-p%C3%A5-verdens-st%C3%B8rste-musikinstrument
  6. "those of Canterbury Cathedral tolled themselves when St Thomas-a-Becket was murdered", citeret fra: http://www.oxfordcitybranch.org.uk/about.htm
  7. "Early on Easter morning the children rush into the garden to watch the bells "Fly back from Rome"", citeret fra: http://www.itsasmallworld.co.nz/index.php?page=easter

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]