Kirkeprovins

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En kirkeprovins er i Den romersk-katolske kirke et område med fælles ærkebiskop eller metropolit.

Den nordiske kirkeprovins[redigér | redigér wikikode]

Indtil 1104 var engelske og tyske ærkebisper i strid om overhøjheden over de nordiske katolikker.

I 1104 blev der oprettet en nordisk kirkeprovins med den danske biskop Asser i Lund som ærkebiskop.

I 1153 blev Norge (med Isle of Man, Orkney øerne, Shetlandsøerne, Færøerne, Island og Grønland) udskilt som en særlig kirkeprovins. Biskoppen ved Nidarosdomen i Trondheim blev ærkebiskop.

I 1164 fik biskoppen af Uppsala en fortrinsstilling frem for de andre svenske biskopper. Ærkebiskoppen af Lund bevarede dog sin stilling som primas (den første) både for den svenske og den danske kirkeprovins.

Den danske kirkeprovins[redigér | redigér wikikode]

Den danske kirkeprovins bestod af ni bispedømmer:

Ved reformationen i 1536 mistede superintendenten (biskoppen) i Lund titlen af ærkebiskop. Til gengæld blev superintendenten over Sjællands Stift ("Sjællands biskop", med residens i København) primus inter pares (den første blandt ligemænd) blandt de danske evangelisk-lutherske biskopper. Dette betyder, at Københavns biskop siden 1922 er Folkekirkens primas.

Religion Stub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.