Kirketoneart

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En ionisk skala med C som grundtone (svarende til C-durskalaen)

Kirketonearterne er betegnelsen på en række skalaer, der især blev brugt i kirkemusikken før ca. år 1600, hvor dur-mol-tonaliteten slog igennem som det primære tonesystem i kompositionsmusikken. I folkemusikken har kirketonaliteten overlevet, og den anvendes i dag hyppigt i rytmisk musik.

Alle kirketonearter kan laves ved at spille på de hvide tangenter på klaveret, men med forskellige grundtoner.

  • C som grundtone = Ionisk skala – (dur)
  • D som grundtone = Dorisk skala
  • E som grundtone = Frygisk skala
  • F som grundtone = Lydisk skala
  • G som grundtone = Mixolydisk skala
  • A som grundtone = Æolisk skala – (mol)
  • B som grundtone = Lokrisk skala

Billedlige fremstillinger[redigér | redigér wikikode]

Kirketonearter - eksempler på skalaer
Interval diagram ionian.svg

Ionisk (dur)
Lyd Lyt +  ?

Interval diagram dorian.svg

Dorisk
Lyd Lyt +  ?

Interval diagram phrygian.svg

Frygisk
Lyd Lyt +  ?

Interval diagram lydian.svg

Lydisk
Lyd Lyt +  ?

Interval diagram mixolydian.svg

Mixolydisk
Lyd Lyt +  ?

Interval diagram aeolian.svg

Æolisk (mol)
Lyd Lyt +  ?

Interval diagram locrian.svg

Lokrisk
Lyd Lyt +  ?

(En forklaring til skemaerne, på tysk)