KTAS
KTAS, opr. Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, grundlagt 1881 som et privat firma, var et af de tidligst etablerede ældste teleselskaber i verden. I 1876, fire år efter opfindelsen af telefonen, blev en dansk afdeling af det amerikanske The International Bell Telephone Co. oprettet i København. Året efter, den 15. janaur 1881, blev det overtaget af Kjøbenhavns Telefon-Selskab (KTS), forløberen for KTAS, og herfra regnes grundlæggelsesdatoen for selskabet.[1] Selskabet skiftede i 1894 navn til Kjøbenhavns Telefon Aktie-Selskab, KTAS.
Selskabet dækkede oprindeligt kun Sjælland, men fra 1946 også Bornholm og fra 1948 tillige Lolland og Falster. Selskabets hovedsæde var siden 1910 Telefonhuset i Nørregade, København, tegnet af Fritz Koch, der også stod bag telefonkiosken. Under Fritz Johannsens mangeårige ledelse blev firmaet kendt videnom som et moderne og effektivt telefonselskab.
I 1992 indgik KTAS sammen med Jydsk Telefon, Fyns Telefon og Tele Sønderjylland i det delvist statsligt ejede Tele Danmark A/S, der senere blev helt privatiseret og skiftede navn til det nuværende TDC.
[redigér] Adm. direktører
- 1882-1890: Christian Ludvig Madsen
- 1890-1903: Emil Bernhard Petersen
- 1903-1932: Fritz Johannsen
- 1932-1932: Kristian Møller
- 1933-1944: Carl Richard Michelsen
- 1944-1954: Georg Irming
- 1954-1961: Christen Steenbuch
- 1961-1963: J. Oskar Nielsen (døde i stillingen)
- 1964-1981: Johannes Rosbæk
- 1981-1991: Per Ammitzbøll
- 1991-1995: Jørgen Lindegaard
[redigér] Henvisninger
- ↑ Erik Thorud, 1995, s. 10.
[redigér] Litteratur
- Erik Thorud et. al. (red.), Fra KTAS til Tele Danmark - Kjøbenhavns Telefon Aktie Selskab, Tele Danmark, 1995. ISBN 87-983194-2-6.