Kjole og skørt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Spekulativ artikel
Bemærk at denne artikel er præget af spekulationer og bør omskrives så fakta er understøttet af verificerbare kilder.
Skuespilleren Pascale Hutton bærende en kjole ved et modeshow

En kjole (eller skørt eller nederdel) er et stykke tøj hvor begge ben er dækket af samme klædestykke, der hænger løst fra taljen (i modsætning til bukser). Man skelner mellem kjole der er en klædedragt der dækker hele kroppen, og nederdel der kun dækker benene. I den vestlige kultur anvendes kjoler/skørter/nederdele primært af kvinder.

Beklædningsgenstanden er for mange en almindelig dagligdags beklædningsgenstand. Finere kjoler hører festtøjet til, og anvendes ved særligere lejligheder, begivenheder eller arrangementer. I visse kredse og sammenhænge anses det for mere eller mindre obligatorisk for kvinder at bære kjole ved den slags lejligheder, men det er dog oftest frivilligt.

Frem til slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne var kvinder næsten altid klædt i kjole eller nederdel ved alle lejligheder. Kun få skilte sig ud fra dette billede, og blev betragtet som påfaldende. En del af kvindefrigørelsen/rødstrømpebevægelsen var at kvinder i lige så høj grad kunne gå i bukser. I en periode overtog bukserne pladsen som dominerende benklæder for mange kvinder, men siden er der kommet en større balance i tingene, således at kjoler, nederdele og bukser i vore dage betragtes som ligeværdige beklædningsgenstande.

Symbolsk og kulturel betydning[redigér | redigér wikikode]

Da kjolen traditionelt set er blevet båret af kvinder, anses den i vores kultur for være en feminin beklædningsgenstand.

Kjoler er derfor ofte anvendt som symbol på kvindekønnet, på kvindelighed og på feminine træk. Således er det f.eks. ofte kjolen der er forskellen på de piktogrammer der adskiller dame-toilet fra herre-toilet. Og på lignende vis bruges kjolen ofte eller fremhæves når man med få enkle midler skal symbolisere at der er tale om en kvinde.

Af samme årsag er kjoler/nederdele også en vigtig del af f.eks. transvestitters påklædning – eller hvis mænd på anden vis skal klæde sig ud som kvinder.

Fra gammel tid kender man talemåden "Hvem har bukserne på?" eller "Den der har bukserne på" i betydningen hvem bestemmer (ofte i familiemæssige sammenhænge). Talemåden refererer til gammel tid hvor manden var familiens overhoved og det var manden der gik i bukser, og kvinden gik i kjole. Selvom det har ændret sig radikalt i det 20. århundrede, så bruges talemåden stadig.

Mænd og kjoler/skørter/nederdele[redigér | redigér wikikode]

Selvom det er blevet almindeligt for kvinder at bære bukser, så er det modsatte aldrig blevet acceptabelt i vores kultur. Måske fordi kjolen har så stærk feminin symbolværdi i vores kultur.

Der har været enkelte der har forsøgt at skabe mode med kjoler til mænd, men det har aldrig vundet større indpas.

Den eneste undtagelse er den skotske kilt – der er en vigtig skotsk nationaldragt, og som udelukkende bæres af mænd. Den bæres ofte af skotter ved særlige fine eller højtidelige lejligheder. F.eks. bar Kronprinsesse Marys far, John Donaldson, en kilt ved Kronprins Frederik og Marys bryllup.

Der findes dog blandt det finere traditionelle herretøj det såkaldte kjolesæt, ofte kaldet "kjole og hvidt", hvilket dog ikke har noget med en almindelig kjole at gøre. Blandt præster er det også almindeligt at bære en stor kjolelignende dragt, præstekjolen. (se kjole – flertydigt)

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: