Klaipėda-regionens historie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Historisk tegning af byen Memel
Memellands placering i forhold til Litauen og Østpreussen
Memellands flag fra 1919 til 1924 og de facto frem til 1939
Memellands frimærker fra 1920 til 1925

Klaipėda-regionen (litauisk Klaipėdos kraštas, tysk Memelland eller Memelgebiet; fransk Territoire de Memel) var et område defineret af Versailles-traktaten i 1919[1] under navnet Territoire de Memel da det blev lagt ind under administration af Ambassadørrådet. Memelland blev sammen med Saar og Danzig underlagt Folkeforbundets kontrol og befolkningen i regionerne skulle ved en folkeafstemning stemme om de fortsat skulle være en del af Tyskland. Bortset fra i Saar blev der imidertidig ikke afholdt sådanne folkeafstemninger.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Det oprindelige område, beboet af de baltiske folkegrupper, kurlændere og skalverne, blev erobret omkring 1252 af Den tyske orden, som drev de baltiske stammer ud[2] og byggede Memelburg og byen Memel (i dag Klaipėda). I 1422 blev der trukket en grænse mellem Preussen og Litauen under Melnotraktaten og denne grænse eksisterede frem til 1918.

Germanisering af Østpreussen (1871-1918)[redigér | redigér wikikode]

Litauerne udgjorde befolkningsflertallet af i store dele Østpreussen fra 1400-tallet (siden begyndelsen af det 1500-tallet ofte benævnt Lille Litauen). I 17-1900 tallet var antallet af litauere mindsket på grund af pest og indvandring af tyskere, især fra Salzburg i 1700-tallet. Efter grundlæggelsen af det tyske kejserrige i 1871, og skabelsen af et samlet Tyskland, strammedes politikken for eliminering af ikke-tyske sprog fra det offentlige liv og fra akademiske miljøer. Ikke-tyske indbyggere i kejserriget blev betragter som "Reichsfeinde" ("fjender til Riget").[3] I 1885 oprettede regeringen den Preussiske bosættelseskommission med budget til at købe jord fra ikke-tyskere og fordele det til tyske landmænd.[4] Fra 1908 havde kommissionen ret til at tvinge grundejerne til at sælge deres jord. I 1885-1890 gennemførtes Preussiske deportationer af ikke-tyske indbyggere, og der indførtes forbud mod at af ikke-tyskere byggede huse. Som følge af forfølgelserne koncentrerede de litauiske indbyggere fra Østpreussen sig efterhånden nord for Nemunas, i landområderne udgjorde de her befolkningsflertallet.

Financiering[redigér | redigér wikikode]

Finansieringen af Kommissionen blev konstant forhøjet:

  • 1886 100 millioner mark
  • 1898 100 millioner mark
  • 1908 150 millioner mark
  • 1913 500 millioner mark.[5]

I 1914 var de samlede midler, der stilledes til rådighed for kommissionen på 955 millioner mark. Yderligere midler stilledes til rådighed for at forhindre at tyske godser gik falit (125 millioner mark bare i 1908).[6]

På et møde i 2. Internationale afholdt i Brussel i 1902 fordømtes Germaniseringen som Østpreussen som "babarisk".[7]

Efter 1. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

I 1920 fik det tyske område nord for Nemunas-floden (tysk: Memel), i forlængelse af Versailles-traktaten[8], status af "Territoire de Memel" under administration af Ambassadørrådet med en Fransk højkommissær, og franske tropper beskyttede havneadgangen for Litauen og Polen. Under den franske administration, voksede tanken om en uafhængig stat: "Memelland", blandt det tyske mindretal.

Mellemkrigsårene[redigér | redigér wikikode]

I 1922 slog den britiske vicekonsul i Kaunas og Vilnius, E. J. Harrison, fast i sin bog,"Lithuania – Past & Pressent", at der ikke var nogen troværdig folketælling for området, men, at han vurderede, at nærmere 90 % af indbyggerne havde litauisk baggrund[9]. Den 9. januar 1923, tre år efter Versailles-traktaten var trådt i kraft, rykkede Litauen ind i området i forlængelse af Klaipėda-opstanden hvilket var et klart brud på folkeretten. Da den franske administration ikke reagerede opnåede Litauen kontrol med området den 19. januar[10], hvilket endeligt blev anerkendt i en konvention vedtaget af Folkeforbundet i 1924. Ved en folketælling i Memelland i 1924 udgjorde "memellændere" (27,1 %), litauere (26,6 %) og "andre" (4,4 %) tilsammen 58,1 % af befolkningen i området overfor 41 % nationaltsindede tyskere.[11]

2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Området blev besat af Nazi-Tyskland 23. marts 1939,[12] befriet af Sovjetunionen i 1944, annekteret af Sovjetunionen i 1946 og i 1948 tilbageleveret til den Litauiske SSR, som var en del af Sovjetunionen. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 er området fortsat en del af Litauen som amterne Klaipėda og Tauragė.

Historisk tidslinje[redigér | redigér wikikode]

Tidslinje for kontrollen over Klaipeda-regionen
før 1252 kurere[13], skalvere[14] og žemaitianere[15]
12521525 Den tyske orden og Klosterstaten til Den tyske orden
15251657 Hertugdømmet Preussen, et len i Storfyrstendømmet Litauen og senere Den polsk-litauiske realunion
16571701 Hertugdømmet Preussen, som del af Brandenburg-Preussen
17011871 Kongeriget Preussen
18711918 Kongeriget Preussen, som del af Tyske kejserrige
19181920 Weimarrepublikken
19201923 Ambassadørrådet
19231939 Litauen
19391945 Nazi-Tyskland
19461948 Russiske SFSR som del af Sovjetunionen
19481991 Litauiske SSR, som del af Sovjetunionen
1991–i dag Litauen

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Versailles traktaten § 28 (Engelsk)
  2. Columbia Encyclopedia: East Prussia (Engelsk)
  3. Lynn Abrams (1995): "Bismarck and the German Empire, 1871-1918" Routledge, ISBN 978-0-415-07781-1 Google bøger (Engelsk)
  4. Polsk Encyclopædi: Encyklopedia PWN (Polsk)
  5. Andrzej Chwalba: "Historia Polski 1795-1918", ISBN 978-83-08-03053-0, Google bøger, På polske biblioteker s. 175-184 & s. 461-463 (Polsk)
  6. Scott M Eddie og Christa Kouschil (2002): "The ethnopolitics of land ownership in Prussian Poland : 1886 – 1918 : the land purchases of the Ansiedlungskommission", Trondheim studies on East European cultures & societies På tyske biblioteker (Engelsk)
  7. All Experts: "Germanisation: Encyclopedi" Om mødet i 2. Internationale (Engelsk)
  8. E. J. Harrison: "Lithuania Past & Pressent" READ BOOKS, 2007, ISBN 978-1-4067-3159-0 Google bøger, Udtalelse fra de allierede i forbindelse med ingåelse Versailles traktaten. (Engelsk)
  9. E. J. Harrison: "Lithuania Past & Pressent" READ BOOKS, 2007, ISBN 978-1-4067-3159-0 Google bøger (Engelsk)
  10. Oversigtskort over området
  11. Das Memelgebiet Überblick (Tysk)
  12. C. Peter Chen: "Annexation of Memelland", om den tyske anneksion af Memelland, World War II database (Engelsk)
  13. Baltisk stamme der talte Kurisk, et uddødt baltisk sprog
  14. Baltisk stamme der talte Oldprøjsisk, et uddødt baltisk sprog
  15. Kort over de baltiske stammer omkring 1200-tallet Wikipedia

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]