Klaksvík

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Klaksvík
Map-position-klaksvikar-kommuna-2005.png
Placering
Dansk Klaksvig
Postnummer 700
Areal (kommune) 72 km²
Befolkning
- tæthed
 4.666 (2007)
66 indb./km² (kommune)
Placering N 62° 13' 30 V 6° 34' 50
Borgmester Jógvan Skorheim
Hjemmeside www.klaksvik
Markatal 114 (kommune)
Klaksvík
Klaksvík
Klaksvík natten

Klaksvík er den næststørste by på Færøerne, og er den vigtigste by for fiskeindustrien på Færøerne. Kommunen Klaksvík omfatter også bygderne Árnafjørður, Norðoyri og Ánirnar samt Mikladalur og Trøllanes. Tilsammen var der i 2002 omkring 4.800 indbyggere, men fra den 1. januar 2005 blev kommunen Mikladalur lagt til.

Klaksvík ligger på øen Borðoy, der er den største af Nordøerne. Byen ligger i en lille dal i bunden af bugten Klaksvík eller kaldt vágin lokalt, i nord, som danner havnen, og fjorden Borðoyarvík i syd, mellem fjeldene Myrkjanoyrarfjall (689 meter) og Háafjall (647 meter), Hálgafelli (503 meter) og Klakkur (414 meter). Det sidste fjeld har givet byen dens navn.

I april 2006 åbnede Nordøtunnelen mellem Klaksvík og Leirvík på øen Eysturoy[1], hvor der tidligere var en færge. Det er således muligt at køre helt til Tórshavn fra Klaksvík.

Hovedskolen i byen hedder Ziskatrøð.

Indholdsfortegnelse

Erhverv[redigér]

Byen har siden 1913 været præget af rederi- og handelsviksomheden J. F Kjølbro, som udviklede sig med fisketilvirkning, handel og håndværk. Fiskeflåden har flere trawlere og mange små linefartøjer. Af andre virksomheder kan nævnes røgeri, saltfisklager, frysehuse, bryggeri, tov- og snørefremstilling, galvanisering, fødevareproduktion, to ophalingsbeddinger, et reparationsværft og et edb-firma, der har specialiseret sig i styring af filetfabrikker.

Historie[redigér]

Klaksvík har minder helt tilbage fra vikingetiden. Oprindeligt var der i området fire bondegårde, (gårde eller husklynger). På Borðoyarvíks østlige bred findes der ruiner af en gård der 12. marts 1745 og samme dato 1765 blev begravet af sneskred. Længere ude ligger Íslendingatoftir med nogle udgravede vikinge-tomter. I 1801 var der kun 88 indbyggere, men først fra 1838 kom der gang i udviklingen, efter at Den Kongelige monopolhandel oprettede en filial i Klaksvík. Byen ligger ved en særdeles velbeskyttet bugt, og blev derfor godkendt som vinterhavn for havgående skibe. Det førte til, at mange søfolk flyttede til bygden. Dette blev starten på den udvikling, der har gjort Klaksvík til Færøernes vigtigste fiskerihavn. Omkring 1940 blev Klaksvík Færøernes næststørste by og overhalede Tvøroyri på Suðuroy.

1955 var året, hvor de danske og færøske myndigheder havde besluttet at fjerne byens danske læge fra hospitalet. Han var vellidt af befolkningen, men blev af myndighederne beskyldt for at have været nazivenlig. For at dæmpe uroen blev over 100 politifolk sendt til Klaksvík, hvorpå borgerne minerede indsejlingen til havnen. Inden den helt store konfrontation blev der opnået politisk forlig. Oprøret bundede dog langt dybere end den konkrete sag. Det var et spørgsmål om Færøernes uafhængighed. Se Klaksvíkstriden

Norðoya Fornminnasavn[redigér]

Museet Norðoya Fornminnissavn blev grunlagt i 1968, og overtog i 1974 den gamle kongelige handels sorte bygning fra 1838. Museet er opdelt i to rum, det ene var byens apotek fra 1932–1961, og i det andet er der udstilling af gammelt værktøj, husgeråd og gamle fotografier fra Nordøerne.

Christianskirken[redigér]

I 1963 fik Klaksvík en ny kirke Christianskirken. Kirken er tegnet af Peter Koch, er inspireret af de færøske bygdekirker og domkirkeruinen i Kirkjubøur. Kirken er forsynet med gavle af færøsk basalt og langsider af træ. Døbefonten i kirken er en ca. 4000 år gammel hedensk offerskål fra Danmark. Den kendte danske kirkemaler Joakim Skovgaard, malede i 1901 alterbilledet forestillende den store nadver.

Turisme[redigér]

  • Besøg bryggeriet Föroya Bjór.
  • Kører man i nordøstlig retning, når man til dæmningen og kører igennem en tunnel på øen Kunoy og ned til den idylliske bygd. Følg også samme vej fra Klaksvík mod nordvest ud til den nordligste bygd Viðareiði, der ligger smukt ved foden af Kap Enniberg.
  • På den yderste nordvestside af Klaksvík går der en fjeldvej op til en vendeplads ved Hálsur. Efter en kort vandretur mod nord er man oppe på det 414 meter høje fjeld Klakkur, hvorfra der er udsigt til Klaksvík, Leirvíksfjørður, Eysturoy og Kalsoy.
  • Klaksvík har en årlig byfest først i juni (Norðoyastevna) og en stor open air festival (Summarfestivalurin), som afvikles hvert år i august.

Personer tilknyttet Klaksvík[redigér]

Referencer[redigér]

  1. ↑ Fast forbindelse mellem 85 pct. af færingene – dr.dk/Nyheder/Indland

Eksterne henvisninger[redigér]


Koordinater: 62° 13′ 32″ N, 06° 34′ 55″ V

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Klaksvík&oldid=7167054"