Klassiker (cykelløb)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Klassikerne i landevejscykling er de mest prestigefyldte endagsløb på den internationale kalender. Alle løbene foregår i Vest-Europa, og mange er blevet arrangeret siden starten af 1900-tallet. Løbene bliver afholdt på omtrent samme tid hvert år, fra Milan-Sanremo i midten af marts til Lombardiet Rundt i midten af oktober.
Fra og med 2005 har de fleste klassikere været en del af UCI ProTour sammen med større etapeløb som Tour de France, Giro d'Italia, Vuelta a España og Paris-Nice, i tillæg til andre løb som ikke regnes som klassikere.
Nogen tidligere klassikere bliver ikke længere arrangeret. En af disse er Bordeaux-Paris, et 560 km langt løb, arrangeret fra 1891 til 1988.
[redigér] Cykelløbene som regnes for klassikere
| Løb | Land | Beskrivelse |
|---|---|---|
| Milan-Sanremo* | Årets første klassiker, løbets italienske navn er La Primavera, foregår i midten af marts. Arrangeret for første gang i 1907. | |
| Flandern Rundt* | Flandern Rundt – køres i starten af april. Arrangeret for første gang i 1913. | |
| Paris-Roubaix* | Bliver traditionelt kørt en uge efter Flandern Rundt. Arrangeret for første gang i 1896 | |
| Amstel Gold Race | Køres i midten af april. Arrangeret for første gang i 1966 | |
| La Flèche Wallonne | Arrangeret for første gang i 1936. | |
| Liège-Bastogne-Liège* | Den ældste klassiker, første amatørudgave i 1892, første proudgave i 1894. | |
| Rund um den Henninger Turm | Ikke del af ProTour. Kun en sæson som World Cup-løb, i 1995. | |
| Clásica de San Sebastián | ||
| Züri-Metzgete | ||
| Paris-Bruxelles | ||
| Paris-Tours | ||
| Lombardiet Rundt* |
* Monumenterne
[redigér] Monumenterne
Kun tre ryttere, alle belgiske, har vundet alle de fem Monument-løb: Roger De Vlaeminck, Rik Van Looy og Eddy Merckx. Seán Kelly var meget tæt på at blive medlem i den eksklusive klub ved tre anledninger. Efter at have vundet de fire andre Monumenter, blev han nummer to i Flandern Rundt i 1984, 1986 og 1987.

