Klassisk hebraisk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Klassisk hebraisk eller bibelsk hebraisk er en ældre form af det hebraiske sprog som i dag tales i Israel. Sproget er kendt fra den hebraiske bibel eller Tanakh, som er skrevet på denne dialekt.

Sproget tales ikke i dag og er altså et dødt sprog. Det studeres dog i forbindelse med religiøse studier inden for jødedommen og teologistudierne bl.a på Aarhus Universitet og Københavns Universitet og inden for semitisk ligvistik. Desuden læres sproget i næsten alle offentlige skoler i Israel.

Bibelsk hebraisk kan læses af alle, som har kendskab til moderne hebraisk. Forskellene mellem klassisk og moderne hebraisk er hovedsaglig af grammatisk art.

I Danmark blev hebraisk udbudt som universitetsfag fra 1537, og på dansk er der blandt andet blevet udgivet en række grammatikker f.eks. Johannes Pedersens "Hebræisk Grammatik" fra 1926, og senest Bibelsk hebraisk grammatik fra 2004 af Dan Enok Sørensen, som underviser i syrisk, arabisk og hebraisk ved Aarhus Universitet.

Alfabet[redigér | redigér wikikode]

Klassisk hebraisk benytter sig af de samme bogstaver som moderne hebraisk.

Alef א Bet ב Gimel ג Dalet ד He ה Vav ו Zayin ז Het ח Tet ט Yod י Kaf ך כ Lamed ל Mem ם מ Nun ן נ Samekh ס Ayin ע Pe ף פ Tsadi ץ צ Qof ק Resh ר Shin ש Tav ת

Oprindelig var der ikke vokaler i hebraisk, men for at kunne nemmere at kunne læse højt på sproget, har man indført vokaler, og derved er de klassisk-hebraiske tekster blevet sjældne at studere i deres originale form, undtaget blandt specielt bibel-interesserede og i Det Mosaiske Trossamfund.

Nogle vokaler, først og fremst i og u, kan ikke éntydigt klassificeres som korte eller lange ud fra deres repræsentation gennem konsonanttegn og nikkud (vokaltegn) alene.

Hebraisk Transkr. Hebraisk Transkr. Hebraisk Transkr.
אִ אִי ī אִ אִי i    
אֵ אֵי ē אֶ אֶי e אֱ ĕ
אָ ā אַ a אֲ ă
אֹ, אוֹ ō אָ o אֳ ŏ
אוּ, אֻ ū אוּ, אֻ u    

Shevá[redigér | redigér wikikode]

  • Shevá nach (stum shevá): Ved shevá nach noterer man ingen vokal. Den stumme shevá findes under en konsonant, som efterfølger én af de korte vokaler. I tillæg findes stum shevá i ordet shtajim.
  • Sheva na (lydende shevá): Lydende shevá findes efter ordets første konsonant, efter konsonant med dagesh, efter lang vokal og efter en umiddelbart foregående konsonant med shevá. I disse tilfælde noterer man shevá som -e-:
    • Efter ordets første konsonant: Kedushá, genizá
    • Efter konsonant med dagesh: kiddeshánu, bazzeman
    • Efter lang vokal: soferim, shameru, dibberot
    • Efter foregående konsonant med shevá: yislechu

Grammatik[redigér | redigér wikikode]

Hebraisk er umiddelbart nemmere at gå til end andre klassiske sprog som f.eks. græsk og latin.

Den bestemte artikel

Den bestemte artikel er meget enkel i forhold til f.eks. klassisk græsk. Den består ganske enkelt af Het חָ + fordobling af den førstkommende radikal, såfremt denne ikke er en guttural.

Gutturale konsonanter kan ikke fordobles. Alef א, Het ח, He ה og Resh ר, som godt nok ikke er gutturaler, men kan heller ikke fordobles.

Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.