Kloster

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Vor Frue Kloster i Helsingør

Ordet Kloster betyder "indelukke"[1] og betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser[2]. Klosterlivet var at efterkomme Jesu ord til den rige unge mand: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv pengene til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!"[3]. Klosterets beboere, der for mænds vedkommende kaldes munke og for kvinders vedkommende nonner, var og er mennesker, der har følt et kald til at forsage verdens velfærd og vie deres liv til Gud.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Oprindelse

Klosterbevægelsen opstod i Egypten i 300-tallet, hvor det første kloster blev grundlagt af Pachomios, som skrev en regel for livet i klosteret. Klostervæsenet spredte sig hurtigt i romerriget, og langt de fleste klostre er en del af den romerskkatolske kirke. I 535 gav Benedikt af Nursia de regler for klostret Monte Cassino syd for Rom, som skulle blive forbillede for hele det (Vest)europæiske klostervæsen[4]. Grundlæggelsen af et kloster i Citeaux i Frankrig 1098 indebar en styrkelse af det europæiske klostervæsen: under Bernhard af Clairvaux spredte denne klosterrørelse, cistercienserne, hurtigt ud over Europa og nåede også Danmark, hvor ærkebisp Eskil blev en forkæmper for denne klosterorden. Blandt andet blev cistercienserklostre oprettet i Herrevad i Skåne 1144 og bemandet med munke fra Citeaux, og 1153 overtog de klosteret i Esrum (oprindelig et benediktinerkloster). Senere medvirkede Eskil ved grundlæggelsen af to præmonstratenserklostre i Skåne omkring 1150, i Tommarp og Øved, som fik munke fra denne ordens hovedkloster i Prémontré i Champagne, Frankrig[5].

[redigér] Gerning

Klostrenes beboere, munke eller nonner, levede i bøn, askese, fattigdom, arbejdssomhed og lydighed, de tidlige munkeordner levede først og sidst afsondret fra omverden og med klosteret beliggende i landdistrikter, mens de senere tiggermunkeordener som regel virkede blandt mennesker, hvor disse samledes mest talrigt - i købstæderne, i krig og på vandring. Deres hovedvirke var at prædike blandt menigmand overalt, hvor det var muligt, og tillige at udføre et stort, socialt arbejde, ligesom munke har gjort sig stærkt gældende inden for kulturen (håndskrifter og kirkemusik), landbrugsudvikling og lægegerning[6].

[redigér] Klosterordener

Der har med tiden udviklet sig forskellige klosterordener f.eks:

[redigér] Klostres indretning

Gråbrødreklostret i Ystad, grundlagt år 1267, er det bedst bevarede klosteranlæg i Skånelandene.
Fratergangen i Vor Frue Kloster, Helsingør
Grundplan af fransk kloster (nord til venstre)
Legende

1. Kirke, 2. Hovedskib, 3. Tværskib, 4. Sakristi, 5. , 6. Trappe,
7. , 8. , 9. , 10. Indgang, 11. , 12. ,
13. Klostergård, 14. Armarium, 15. Fratergang, 16. Kapitelsal,
17. Nattrappe til dormitorium, 18. Dormitorium for munke,
19. Toiletter, 20. , 21. Passage, 22. Scriptorium, 23. Novicesal, 24. Calefoctorium, 25. Refektorium for munke,
26. , 27. Køkken, 28. , 29. ,
30. Refektorium for lægbrødre, 31. Passage, 32. Lagerrum,
33. Trappe, 34. Dormitorium for lægbrødre, 35. Toiletter

Klostre består af et firlænget bygningsværk, ofte af røde munkesten eller teglsten og med en invendig buegang, den såkaldte korsgang. Klostre lukker sig således omkring en klostergård, der til alle sider var omgivet af en overdækket fratergang.

Nordfløjen udgjordes af klosterkirken, hvis kirkerum ofte var en 3-skibet basilika[7] (et hovedskib og 2 sideskibe), indrettet med tværskib (hvorved kirken fik en karakteristisk korsform) og kapeller omkring højkoret, og med loft i krydshvælv, der hvilede på søjler eller piller.

Klosterets østfløj indeholdt traditionelt sakristi (hvor de hellige kirkekar blev opbevaret), biblioteket (hvor de hellige bøger blev opbevaret), kapitelsal (hvor munkene mødtes med abbeden hver morgen og fik deres instruktion for dagen), trapperum med nattrappe (som munkene benyttede til og fra de natlige bønner i klosterets kirke) og eventuelt på første etage dormitorium (munkenes sovesal).

I sydfløjen lå munkenes refektorium (spisesal) og køkken.

I vestfløjen skete opbevaringen af klosterets forråd af fødevarer, her fandtes lægbrødrenes sovesal, og her havde lægbrødrene deres spisesal.

Klostrene blev bygget efter faste retningslinier, hvilket indebar, at gæstende munke altid ville kunne finde rundt i det kloster, de besøgte.[8].

[redigér] Senere skæbne

Reformationen tog afstand fra klostervæsenet, hvilket som regel indebar, at staten konfiskerede klostrenes ejendomme i de reformerede lande. I Danmark blev en del klostre straks efter reformationen eller nogen tid senere nedrevet (helt eller delvist), eller de blev omdannet til verdslige formål; i mange tilfælde fik de munke og nonner, der boede i klostrene lov til at blive der til de døde, idet de blev forbudt at virke udadtil eller optage nye medlemmer.

[redigér] Litteratur

  • Lis Andersen: "Klostrets gæstefløj" (Skalk 2003, nr 3, s. 12-17),
  • Bibelen (Det Danske Bibelselskab, 1992),
  • Broder Jacob/Vivi Jensen: "Fordrivelsen fra klostret" (Skalk 2003, nr 3, s. 20-29),
  • Ole Fenger: "Kirker rejses alle vegne. 1050-1250" (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 4, 1989),
  • H.N.Garner: "Kapitelsalen" (Skalk 1996, nr 1, s. 11-15),
  • Jannik Hjorthave: "Efternøleren" (Skalk 1995, nr 5, s. 30-31),
  • Kai Hørby: "Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400" (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 5, 1989),
  • C.Jantzen, J.Kieffer-Olsen & P.K.Madsen: "De små brødre" (Skalk 1995, nr 2, s. 11-16),
  • Hans Mikkelsen: "Sædernes forfald" (Skalk 1990, nr 5, s. 3-9),
  • Ole Schiørring: "Bed og arbejd" (Skalk 1980, nr 6, s. 9-15),

[redigér] Noter

  1. ↑ Fenger, s. 171
  2. ↑ Ordbog over det danske sprog: Kloster, et ell. en (Pflug.DP.64. jf. Kalk.II.536 og Feilb.). ['klωsd∂r] Høysg.AG. 40. best. f. klost(e)ret; flt. klostre ell. (nu næppe br.) klostere (Holb.Hh.I.336. Oehl.L. I.45. Heib.Pros.I.491. Werl.Holb.237. hertil best. f. klosterne. Holb.Hh.I.283. Gram.(K SelskSkr.IV.18)) ell. klosterer (Pflug.DP. 600). (æda. klostær, sv., no. kloster; fra mnt. kloster (ell. maaske fra osax.), jf. ty. kloster, oeng. clauster (hvorfra vistnok oldn. klaustr), fr. cloître, oldfr. cloistre (hvorfra eng. cloister); af lat. claustrum, til claudere, lukke (jf. konkludere); besl. m. Klausul, II. Klaver, II. klos, Kloset, Klus(e), Klys). 1) i egl. bet.: bygning, der er bolig for et samfund af munke ell. nonner; ogs. om selve dette samfund. Jeg vilde ønske, at jeg var indslutted udi et Kloster, thi jeg finder kun liden Fornøyelse i Verden. Holb.Vgs.(1731).II.7. jeg skal sætte dig udi Kloster. sa.DR.III.4. (kong Svend) gjorde Landgang og hærjede. Hans Mænd sparede hverken Kirker eller Klostre. Hauch. V.227. *Klosterets Gebeet er helligt. Hrz. D.II.65. *Der er Roser i Klostrets Have. Bøgh.D.II.94. Vitskøl Kloster. Aarb.1918. 25. || i sammenligninger, i udtryk for ensomhed, verdensfjernhed. hand lever som i et kloster. Moth.K165. Her er ret et kloster hoß mig. smst. Jeg levede i mine Forældres Huus, ligesom i et Kloster. Holb. Masc.I.4. || i faste forb. gaa i (nu l. br. begive sig i. Holb.Mel.IV.10. Thiele.II.34. jf. begive 2.2 slutn. give sig (ind) i. Moth.G 146. VSO. Hauch.SD.II.290. MO. jf. klostergive) kloster, blive munk ell. nonne; i videre anv.: forsage verden. Ach, Don Ranudo! Lad os gaae i Kloster. Holb.DR. V.4. *Lad hende gaae i Kloster! der kan hun gjøre Bod. Hauch.LDR.236. *Frøken gaa i Kloster! | Ikke Du, men jeg det véd, | hvad en Jor'mo'r koster. Drachm. UV.133. naar fanden bliver gammel, gaar han i kloster, se Fanden sp. 72656ff. bryde kloster, navn paa en sangleg. SvGrundtv. GlM. NySml.304. TroelsL.3VII.76. Krist. BRL.292ff.634f. 2) i videre anv., om bygning, der egl. har været et kloster, ell. om stiftelse olgn., der har til huse i en gammel klosterbygning; især i forb. m. stednavn ell. i best. f. brugt som stednavn, fx. i navne paa herregaarde, der egl. er klostre (Mariager Kloster, Asmildkloster osv.), og landsbyer, opvokset omkring et kloster (Løgumkloster); spec. i flg. anv.: 2.1) om stiftelse for enlige damer (frøkner, enker; egl. kun af adelsstanden); især i ssgr. som Frue- (2), Frøken-, Jomfrukloster. købe sig ind i et kloster. Moth.K165. *Klostret er stiftet kun for Enker. Winth.II.172. den Dag, Otto Heinrich rejste . . græd hele Klostret. Bang. SE.39. For Hospitalets (jf. u. bet. 2.2) Midler oprettedes 1857 en særlig Stiftelse, Slagelse Kloster for 48 Kvinder “af den dannede Middelstand”. Sal.2XXI.722. 2.2) om stiftelse for fattige personer; hospital (I.1). Moth.K164. Klostret i Slagelse (dvs.: Slagelse hospital). VSO. Klosteret (dvs.: Helsingørs alm. hospital (for gamle mænd og kvinder)). Sal.2XI.222. 2.3) (univ., foræld.) egl. om helliggejstklostret i Kbh., hvor fattige studenter (paa Chr. II.s tid) bespistes; senere om den bygning ved universitetet, hvor 100 studenter bespistes 2 gange om ugen (til 1736) og holdt disputereøvelser paa latin, og om hele den dermed forbundne understøttelse af fattige studenter (dels om hele stiftelsen, dels om det enkelte stipendium): kommunitetet; tidligere ogs. om bespisning af elever ved visse lærde skoler (Moth.K164. VSO.). have kost pâ klosteret. Moth.K165. gâe pâ klosteret. smst. Jeg kand opregne over Sneese smucke Karle, der have studeret deres Præke-Stoel paa Klosteret, og giordt Prækener, som have været høyt agtede. Holb. Jean.I.1. Da ieg nu var klar med Depositzen og hafde giordt Stiil (dvs.: prøve i overs. fra dansk til lat., “examen styli”) for Kosten paa Klosteret. Æreboe.39. fra Gjehejmeråd Bülow fik (Rask) nogen Understøttelse, og han havde siden Kloster og Regjens. NMPet.(Rask.I.Fort.21). Blich.I.XI. CReinhardt. Kommunitetet og Regensen.(1862).17. Bertels.Høysgaard.(1926).11ff.
  3. ↑ Bibelen, Det Nye Testamente, Matthæus-evangeliet 19, 21
  4. ↑ Garner, s. 11
  5. ↑ Fenger, s. 173
  6. ↑ Fenger, s. 171; Hørby, s. 84f
  7. ↑ Ordbog over det danske sprog: Basilika, en. [ba'si'lika -er ell. basiliker. (fra gr. basilike\l med længdestreg og acc. aigu (oikía), kongeligt hus; arkæol. og æstet.) om græske og romerske forhold: offentlig pragtbygning, især benyttet til forsamlings- ell. retssal. JBaden. FrO. Plan af en Basilika i Pompeji. Sal. II.647. || om de ældste kristne kirker (som havde samme form som de hedenske basilikaer). Af forkristelige Basiliker med Trætag er der ikke bevaret nogen, men man kan danne sig en Forestilling om dem ved at betragte de ældste kristne Basilikaer. OpfB.2I.416. || kirkebygning i romansk stil fra en senere tid. Veng Klosterkirke ved Skanderborg (er en) Etskibet Basilika. Sal.II.648.
  8. ↑ Fenger, s. 187; Hørby, s. 84-93, Jantsen et al

[redigér] Ekstern link

Ordbog over det danske sprog: http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=kloster&submit=S%F8g

[redigér] Se også

 Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Kloster"
Personlige værktøjer