Kobudo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kobudo
Kanji 古武道
Hepburn Kobudō
Kunrei-shiki Kobudô
Brooklyn Museum - Actor - Utagawa Kunisada I.jpg


Kobudo (古武道, kobudō) er et japansk budosystem, der er baseret på japansk morallære, bushido, samt æstetiske bevægelser.[1][2]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Kobudō (古武道) er et japansk begreb, der er sammensat af ideogrammerne ko , bu og .

Ko kan oversættes med 'gammel',[3] mens bu kan oversættes med 'militær' eller 'kriger'[4] og kan oversættes med 'vej'.[5][6]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kobudō (på engelsk classical martial ways eller classical budo;[7] på dansk klassisk budo) har sin oprindelse i Tokugawa perioden (1603-1868) og dukkede op i første halvdel af 1600-tallet,[8]

Budosystemets, Kobudō, metodik er unikt for perioden og adskiller sig fra øvrige budosystemer i denne periode samt Japans øvrige tidsperioder, både før og efter Tokugawa peroden.[8][9]

Metodisk system[redigér | redigér wikikode]

Kobudō er dybt forankret i i den feudale japanske kultur,[10] er et metodisk system er bundet til gruppens fortsatte eksistens, hvor der ikke er fokus på individet.[11] Kobudō består af forskellige ’veje’ (pluralis) inden for dette budosystem, der bør følges af udøverne.[12] Fællesnævneren for Kobudō er moral, disciplin og æstetiske anliggender, der tager præference over kamprealismen.[13] Endvidere indeholder kobudō ikke indeholder elementer af underholdning eller sport (konkurrencer), ej heller rummer religiøse eller ceremonielle formål.[14]

Kobudō består af følgende indhold i nævnte rækkefølge:[15][9]

1) morallære
2) disciplin
3) æstetisk form

Okinawan Kobudō[redigér | redigér wikikode]

Kobudō (古武道) som budōsystem må ikke forveksles med Okinawan Kobudō (沖縄古武道), fordi Okinawan Kobudō er en fællesbetegnelse for våbensystemer fra Okinawa.[16]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kobudo finder anvendelse inden for fx Kendo og Kenjutsu.

Øvrige artikler der har relevans for kobudo er:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Kenkyusha's New Japanese-English Dictionary, Kenkyusha Limited. Tokyo, 1991. ISBN 4-7674-2015-6
  2. Draeger, Donn F. (1973) Classical Budo. New York: Weatherhill. Side 31-32. ISBN 978-0-8348-0234-6
  3. Armstrong, Hunter B. (1995) The Koryu Bujutsu Experience in Koryu Bujutsu - Classical Warrior Traditions of Japan. New Jersey: Koryu Books. Side 20. ISBN 1-890536-04-0
  4. Henshall, Kenneth G. (1988) A Guide to Remembering Japanese Characters. Rutland: Charles E. Tuttle Company. Side 244. ISBN 0-8048-1532-1
  5. Henshall, Kenneth G. (1988) A Guide to Remembering Japanese Characters. Rutland: Charles E. Tuttle Company. Side 53. ISBN 0-8048-1532-1
  6. Draeger, Donn F. (1974) Modern Bujutsu and Budo. New York: Weatherhill. Side 60. ISBN 0-8348-0351-8
  7. Draeger, Donn F. (1973) Classical Budo. New York: Weatherhill. Side 11, 13-32. ISBN 978-0-8348-0234-6
  8. 8,0 8,1 Draeger, Donn F. (1973) Classical Budo. New York: Weatherhill. Side 68. ISBN 978-0-8348-0234-6
  9. 9,0 9,1 Dann, Jeffrey (1978) Kendo in Japanese Martial Culture: Swordsmanship as Selv-Cultivation. Ph.D. thesis. University of Washington. Side 21.
  10. Draeger, Donn F. (1973) Classical Budo. New York: Weatherhill. Side 33-34. ISBN 978-0-8348-0234-6
  11. Draeger, Donn F. (1974) Modern Bujutsu and Budo. New York: Weatherhill. Side 57. ISBN 0-8348-0351-8
  12. Dreager, Donn F. (1974) Modern Bujutsu and Budo. New York: Weatherhill. Side 60. ISBN 0-8348-0351-8
  13. Dann, Jeffrey (1978) Kendo in Japanese Martial Culture: Swordsmanship as Selv-Cultivation. Ph.D. thesis. University of Washington. Side 21-22.
  14. Draeger, Donn F. (1973) Classical Budo. New York: Weatherhill. Side 33-35, 124-125. ISBN 978-0-8348-0234-6
  15. Draeger, Donn F. (1973) Classical Budo. Boston: Weatherhill. Side 36. ISBN 978-0-8348-0234-6
  16. Draeger, Donn F. (1974): Modern Bujutsu & Budo – The Martial Arts and Ways of Japan. Weatherhill. New York. USA. Side 135. ISBN 0-8348-0351-8