Kokand-khanatet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kokand-khanatets flag
Kokand-khanatets område ca. 1850

Kokand-khanatet (persisk: خانات خوقند; usbekisk: Qo'qon Xonligi) var en stat i Centralasien, der eksisterede fra 1709 til 1876 og var beliggende i det senere Kirgizistan, østlige Uzbekistan og Tajikistan samt sydøstlige Kazakhstan. Både navnet på byen og på khanatet staves ofte Khoqand.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Khanens palads i Kokand.

Kokand-khanatet blev oprettet i 1709, da Shaybanide-emiren Shahrukh af Minglar Uzbekere erklærede uafhængighed af Bokhara-khanatet og lod oprette en statsdannelse i den østlige del af Fergana-dalen. Han lod opføre at citadel som sit hovedsæde i byen Kokand og indledte dermed den nye stats dannelse.

Hans søn Abd al-Karim og barnebarn Narbuta Beg udvidede citadellet. Imidlertid var både Abd al-Karim og Narbuta Beg tvungne til at underkaste sig en stilling som protektorat under og betale tribut til Qing-dynastiet i Kina mellem 1774 og 1798.

Khaner i Kokand (1709-1876)[redigér | redigér wikikode]

Grænser for Ruslands territorier Khiva, Bukhara og Kokand i tiden 1902-1903.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]