Kolding

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om selve byen Kolding. Ordet Kolding bruges ofte også som en kort betegnelse for Kolding Kommune.
Kolding
Købstadsvåben Herredsvåben
Koldings våben.png
Brusk Herreds våben 1535.png
Kolding - Koldinghus1.JPG
Koldinghus
Overblik
Land: Danmark Danmark
Borgmester: Jørn Pedersen (Venstre)
Grundlagt: sandsynligvis sidst i 1100-tallet
Postnr.: 6000 Kolding
Demografi
Kolding by: 58.021[1](2014)
Kommunen: 90.066[1](2014)
 - Areal: 605,00 km²
 - Befolkningstæthed: 147,22 pr. km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.kolding.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°29′N 9°28′E / 55.483°N 9.467°Ø / 55.483; 9.467

Kolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere (2014)[1] Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-tallet, Christian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Selve landskabet er opstået og formet i slutningen af den sidste istid også kaldet Weichsel-istiden. I denne periode har området været fuldstændig dækket af is flere gange, og isen,gletsjere og smeltevand, har skabt Koldings landskabsmæssige kendetegn, som tunneldale, fjord og søer, samt Kolding Å, der snor sig gennem Kolding og oplandet.

Centrum og byens ældste del ligger i bunden af en øst-vestlig dal og byen breder sig op ad dalens sider og videre ud i landskabet. Byens udvikling har betydet at forstæderne, Vonsild, Tved, Bramdrupdam, Seest, Strandhuse og Harte er blevet en del af byen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Navn[redigér | redigér wikikode]

Kort over Kolding fra 1768.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S’CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å”.Navnet Kolding er afledt af adjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å’, som må hentyde til åen eller fjorden.[2][3]

Indbyggere i Kolding betegnes som koldingensere uanset fødested. Undertiden anvendes betegnelsen koldinger, hvormed der menes de mennesker som bor i Kolding og tillige er født og opvokset i byen.[4]

Forhistorisk tid[redigér | redigér wikikode]

Efter istiden, ca. 9.000 f.Kr. og de næste ca. 7.000 år frem, stiger temperaturen og området præges af globale klimatiske ændringer og mere lokale geologiske forhold i Holocænprioden. Området bruges af folk fra Jægerstenalderen, der først jager urokse og rensdyr i tunneldalene og forskelligt vildt i skovene.[5]

De klimatiske og geologiske ændringer medfører indvandring af nye dyre- og plantearter, og medvirker at fiskeri i fjorden og de tilstødende åsystemer, bliver en vigtig fødekilde. I centrum af dette område, hvor Kolding Å løber ud i Kolding Fjord har der været et naturligt vadested, for den videre passage i jagtområderne.

Ca. 4.000 f.Kr. stiger temperaturen igen og Tragtbægerkulturens agerbrug vinder indpas. Der er gjort nogle arkæologiske fund fra Tragtbægerkulturen[6] i området og mange fra Yngre stenalder perioden. Mange arkæologiske fund fra disse perioder [7] viser Koldingområdets vigtige geografiske placering i forhold til Østersøområdet og Nordeuropa og her begynder Koldings historie.

Igennem bronzealderen, jernalderen og vikingetiden, stiger handlen med andre folkeslag og bosættelserne mere permanente og større.

Tidlig historie[redigér | redigér wikikode]

De ældste spor af selve byen Kolding i det arkæologiske materiale er fra tidlig Valdemarstid (sidste halvdel af 1100-tallet) [8]. I 1247 bliver byen brændt ned af Erik Plovpenning i et hævntogt mod broderen kong Abel, der på den tid havde byen i pant, nogle år forinden i 1242 havde brødrene i Kolding lavet en fredsaftale imellem hinanden.

I midten af 1200'tallet blev kongeborgen Koldinghus opført og det først kendte byprivilegium er dateret den 28. januar 1321 og udstedt i Kolding af kong Christoffer II. I brevet, bekræfter kongen de privilegier, der er givet Kolding af hans forgængere. Byens centrale placering har gennem tiderne påvirket byen på godt og ondt, og stort set har der været 3 perioder med stor udvikling[9].

Kolding var grænseby mellem kongeriget og hertugdømmet Slesvig, domineret af kongeslottet Koldinghus. Sct. Nicolai Kirke og slottet går tilbage til 1200-tallet og har været brugt meget af de kongelige og specielt slottet i 1500-tallet og 1600-tallet, hvilket trak mere velstillede folk til, og det gavnede byen.

Sankt Nikolai Kirke

Kolding skulle stille transport til rådighed for frikørsel, dvs. den kongelige familie, kongelige sendebud og andre med fripas. Byens rådmænd kunne også pålægge borgere at huse de af kongens gæster, der ikke var plads til på Koldinghus.[8] Mellem Slotssøen og Koldinghus og Kolding Å mod syd opstod i løbet af middelalderen den gadeplan, der endnu kendetegner Koldings midtby.

Siden slutningen af 1400-tallet var Kolding toldsted og et betydende bindeled for studehandel til hertugdømmerne sydpå. Alt trafik sydpå gik via broen Sønderbro, der fungerede som byport og toldsted. Den kongelige bevågenhed kastede også glans over byen ved at udvide slottet og i 1558 stiftede Christian 3. Sct. Jørgens Hospital og Latinskolen. Hans hustru, Dronning Dorothea byggede det første skolehus i 1566 og Slotsmøllen[8]. I Koldings Bys Bog fra 1646 er der optalt 280 huse med anslået 2800 indbyggere, hvilket var en stor provinsby.

2 gange under Trediveårskrigen bliver byen hærget af fjendtlige tropper og efter krigene bliver byen ramt af stagnation og pest. Alene under en epidemi i 1654-55 dør alene 358 mennesker [10].

1800- og 1900-tallet[redigér | redigér wikikode]

Slesvigske krige og Slaget ved Kolding, 23. april 1849, under Treårskrigen rammer byen hårdt, da den preussiske hær bomber byen.

I de efterfølgende årtier blomstrer handel og eksport op, da Kolding Havn blev anlagt i 1843 og kort tid herefter Den østjyske længdebane med jernbanestation [10]. Området, nord for Koldinghus, med Låsbygade i centrum var indtil 1870 handelsknudepunkt pga. byens status som toldstation. Det flyttede sidenhed til havneområdet, da Banegården blev placeret der. Den store eksport trak en lang række andre virksomheder og arbejdere til og indbyggertallet voksede hurtigt [9] og området syd for åen blev for alvor bebygget. Selve havnen blev en af de største pga. denne eksport af især levende kreaturer.

Borgerne fik vandværk i 1886, og i 1898 byggedes elektricitetsværket der skulle forsyne byens nu 10.000 indbyggere[9]. Samme år fik byen sin første private jernbane til oplandet og flere jernbaner fulgte. Udviklingen skete også på med hensyn til kvindernes rettigheder, hvilket betød, at i 1909 blev den første kvinde valgt som medlem af byrådet og 4 år senere at der blev valgt 4 kvinder til byrådet ud af 19 mulige medlemsposter. Også etablering af Kvindernes Hus i 1922, som er det første hus i Danmark, hvor kvinder opførte deres eget hus, var tegn på denne udvikling [11].

I forbindelse med besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig, var der stationeret et meget stort antal tyske soldater i Kolding. Fra 1943 havde det tyske sikkerhedspoliti Gestapo sit hovedkvarter for det syd- og sønderjyske område på Staldgården ved Koldinghus. Modstandsbevægelsen i Kolding startede i efteråret 1942, men blev flere gange trævlet op af Gestapo og havde svære betingelser i byen. Ved retsopgøret efter krigen blev tre danskere, der arbejdede for Gestapo i Kolding idømt dødsstraf og henrettet. Efter krigen blev der etableret en flygtningelejr for tyske flygtninge i byen, som fungerede som gennemgangslejr for alle tyske flygtninge i Danmark frem til 1949. Som den 1. verdenskrig betød 2.verdenskrig også en kortere stagnation.

Efter 2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Nogle år efter krigen blomstrede handel, eksport og håndværk igen op, og Kolding var i 1970'erne en stor eksportør af kreaturer, slagtesvin samt en række af producerende virksomheder og især forskellige metalrelaterede virksomheder [9]. Af mere håndværksrelaterede områder kan nævnes byggeri, bryggeri og tekstiler. Få, velbevarede bindingsværkshuse stammer fra byens første storhedstid, men byens voldsomme ekspansion i det 20. århundrede har betydet, at meget af den ældre bebyggelse er forsvundet og erstattet af moderne byhuse. I 1981 bliver Kolding kåret til Årets By, pga. forbedring af erhvervsvilkår og etablering af nye virksomheder. Koldings beliggenhed i Trekantområdet har betydet en stor vækst de seneste 20 år,[9] og byen indgår i 1991 et samarbejde(Union of the Baltic Cities) med forskellige Østersøbyer.

3. november 2004 eksploderede N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding. Fyrværkeriulykken i Seest blev en af de største danske ulykker i nyere tid. Derved blev 75 huse totalt ødelagt.Kommunalreformen (2007) har betydet at Kolding kommune nu har ca. 87.000 indbyggere, og et areal på 605 Km², efter indlemmelse af Vamdrup, Christiansfeld, Lunderskov kommuner.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kolding ligger i en tunneldal, i den sydøstlige del af Jylland, der hvor Kolding Å udmunder, i bunden af Kolding Fjord. Byen er en del af Trekantområdet og ligger 26 km fra Fredericia, 29 km fra Vejle og 30 km til Haderslev. Afstanden til større byer er, 98 km til Aarhus, 71 km til Esbjerg og 69 km til Odense

Natur[redigér | redigér wikikode]

Naturen i Kolding Kommune har et varieret dyre- og planteliv. Her er større skovområder, kyster og strande,overdrev og markante ådale. I det åbne land er der naturområder som f.eks. søer,vandhuller,småsøer og moser.[12] I byen kan nævnes Marielundsskoven,Kolding Ådal og Slotssøen. Der er registreret over 120 landlevende arter, såsom insekter,svampe,fugle,pattedyr og padder i Kolding, bl.a. Havørn, Tårnfalk, Musvåge, Brud, Vaskebjørn, Odder og Snog.[13]

Der er 2 beskyttede arter af dyr, der lever i Koldingområdet. Det er Birkemusen og Løvfrøen.[14] Kolding har iværksat flere naturprojekter, for at sikre kommunens natur, bl.a. biomanipulation i Donssøerne og etablering af en faunapassage i Seest mølleå. En resturering af Dalby Møllebæk er gennemført og resulterede i Danmarks længste serpentinerstryg. [12] Kolding Kommune har udarbejdet 2 Natura 2000 handleplaner; én for Svanemosen (Natura 2000-område nr. 226, Habitatområde H226) og én for Lillebælt (Natura 2000-område nr. 112, Habitatområde H96).[15]

Det samlede areal for Naturbeskyttelsesloven § 3 beskyttede naturområder i kommunen er i 2010 på 2775 ha, hvilket udgør 4,6 % af kommunens samlede areal.[16]

Naturbeskyttelsesloven § 3 beskyttede naturområder i kommunen;

Antal områder i 2010.[16]
Eng Hede Mose Overdrev Strandeng I alt
367 6 356 183 17 2.188 3.117
Antal hektar i 2010.[16]
Eng Hede Mose Overdrev Strandeng I alt
1.011 57 824 397 128 357 2.775

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Natur ved Kolding (Hylkedal).

Området ligger på grænsen af det morænelandskab, som er blevet skabt under Weichsel-istiden af randmoræner. De tydelige tunneldale er dannet af forskellige randmoræner og længst væk, vest for Kolding lå Hovedstilstandslinien, der var aflejret af Nordøstisen og er den ældste i området. Umiddelbar vest for Kolding lå den Østjyske israndslinie fra det Ungbaltiske isfremstød. Endnu yngre israndslinier findes i området.[17]

Den vestligste del har været udsat for udjævnende landskabsprocesser i meget længere tid, hvilket har skabt de ældre flade smeltevandsfloddale og bakkeøer, som udgør en skarp kontrast til tunneldalene og det stejle morænelandskabet i øst. Disse moræner har skabt lokalt varierende jordtyper, hvoraf hovedparten af undergrunden er sandblandet lerjord. Mellem de uregelmæssige randmoræner forekommer ofte et sandbundet morænelandskab. Ved morænelerets ydre områder findes store mængder af smeltevandssand, som er aflejret i nærheden af den smeltende is. Spredt over hele området, hovedsagelig langs vandløb og moseområder, findes ferskvandssand,som er afsat senere end smeltevandssandet. I morænelandskabet findes også mange tunneldale og nogle åse, dannet af smeltevandsstrømme under isen og issøer findes ved Ødis syd for Kolding, i tunneldalene vest og sydøst for Kolding. Ren lerjord, findes hovedsagelig sydvest og sydøst for Kolding, og spredte forekomster af humusjord langs vandløb og moser.[17]

Klima[redigér | redigér wikikode]

Vandstanden i Kolding Fjord og Kolding Å, påvirkes nogle gange af vinden og når det blæser fra vest over Nordsøen og samtidigt blæser fra øst eller nordøst over Østersøen, presses og strømmer vandet til området fra begge sider på én gang. Derfor kan vandet kan ikke strømme frit gennem bælter og sund og vandstanden stiger. Det kan give en stormflod, uden en storm.[18]Der kan være store svingninger i vandstanden pga. vinden og vejret og den 21. februar 2002 var der en vandstand på 1,55 m over daglig vande og dagen efter var der lavvande med en vandstand på 97 cm under daglig vande, hvilket giver en forskel på 2,52 m.[19]

Den absolutte rekordvandstand i Kolding Havn var i 1872 hvor vandet nåede 2,75 m over daglig vande og bundrekord var i 1967, hvor vandstanden var 1,95 m under daglig vande.[19]

Vejr for Klimanormal for Syd- og Sønderjylland. Målingerne er fra periode 1961 - 1990.
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitstemperatur -0.1 °C 0.0 °C 2.3 °C 5.7 °C 10.6 °C 14.0 °C 15.2 °C 15.2 °C 12.4 °C 9.0 °C 4.6 °C 1.4 °C 7.5 °C
Gennemsnitlig nedbør 67 mm 42 mm 53 mm 45 mm 51 mm 62 mm 72 mm 78 mm 85 mm 94 mm 97 mm 79 mm 823 mm
Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut [20]

Politik[redigér | redigér wikikode]

Forordninger,privileigier og rådmænd i middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Indholdet af byens privilegier er først omtalt i Kong Valdemar III’s privilegiebrev fra 1327. Der står, at alle, der ejer grunde eller boliger i byen, skal betale afgift til kongen, men til gengæld skal borgerne i Kolding være fri for told undtagen på Skanørmarkedet. Det pointeres, at byen er en særlig retskreds, der var udskilt fra det omkringliggende herred.Dette område afgrænses af bygrænsen og kaldtes byfreden. [3] Torveretten var kongens garanti for, at byen havde monopol på handel og Kolding havde privilegie til en ugentlig torvedag og ret til at holde andre store markeder. Krænkelser af torvefreden medførte store bøder. I 1450 bestemte Christian I, at kun koldingborgere måtte købe og sælge købmandsvarer i Koldinghus Len og havde eneret på at udøve håndværk.

Rådmændene tog sig af byens styre og indtil reformationen havde de en næsten ubegrænset ledelse af byens fælles forhold, og kongen støttede dette. Kongen havde brug for bystyret til at sørge for inddrivelse af skatterne.Fra 1400-tallet fik købstæderne og handelen stadig voksende betydning. Fogeden var kongens repræsentant i byen, han udøvede kongens rettigheder i byen og førte forsædet i bytinget. Fogedens stilling svækkedes efterhånden til kun at være leder af bytinget. Det overordnede tilsyn med byen overtog lensmanden på Koldinghus.[3]

Borchs Gaard

I 1500- og første halvdel af 1600-tallet havde borgmestre og råd en næsten ubegrænset magt. Borgmestre og råd kaldtes i forening magistraten.Rådstueretten opstod ved siden af bytinget, formentlig i begyndelsen af 1500-tallet som en særlig retsinstans, hvor rådet var dommere sammen med byfogeden. Forskellen mellen bytinget og rådstueretten var, at bytinget dømte i kriminalsager, rådstueretten i civile sager og i sager,der gjaldt “ære, liv og gods”.

I slutningen af 1500-tallet nævnes som repræsentanter for borgerne “de 24 mænd”. De blev valgtes dog af rådmændene og ikke af borgerne. De figurerede som tingsvidner og var til stede ved den årlige skatteligning. Fra 1619 påbød den nye købstadlov, at seks mænd, valgt af borgerne, skulle være til stede ved ligningen sammen med foregående års kæmner. Kæmneren stod for regnskaberne og var byens fuldmægtig. Han varetog offentlige anklager i alle pengesager, bl.a. mod fremmede købmænd, der havde handlet illegalt i byen eller oplandet. Både kongemagten og borgerne ønskede efterhånden at begrænse rådenes magt og i 1547 fik lensmændene ordre på at tilse, at rådet ikke foruretter byfogeden, at kronens rettigheder ikke forsømmes, og at byskatten hvert år indbetales nøjagtigt. Nyvalgte borgmestre skulle godkendes af kongen eller lensmanden. Caspar Markdanner var lensmand for Koldinghus Len fra 1585-1617 og indførte den første brandforordning. Et borgerråd bestående af 16 mænd oprettes i 1729 af stiftamtmand Christian Carl Gabel, og borgmester Jens Riis udvalgte de 16 mænd, som som skulle sikre en ordentlig borgerlig repræsentation, når beslutninger, der angik hele byen, skulle træffes. [3]

Købstadkommunalloven indføres[redigér | redigér wikikode]

Købstadkommunaloven indførelse i 1869, medførte en overgangsperiode,hvor borgmesteren før 1869 var identisk med magistraten, som var modstykket til Borgerrepræsentationen. Martin Anton Monrad havde siden 1859 havde været både borgmester og byfoged. Valgene til byrådet foregik nu hvert tredje år. I 1870, da alle vælgere kunne stemme om 5 nye byrådsmedemmer, blev der afgivet 314 stemmer. Det svarede til, at mindre end halvdelen af samtlige vælgere havde benyttet sig af deres stemmeret. Martin Anton Monrad forsatte som borgmester, og de næste års kommunalpolitik blev præget af bl.a. den venstreorienterede Chresten Berg, der var folketingsmedlem og den erfarne H.H. Grau samt de højreorienterede, E. A. Borch og S. W. Bruun, begge valgt i 1873 og A.L. Johansen, valgt i 1879. [3] Byrådet udvides i 1879 fra 9 til 15 medlemmer. Ved valget i 1909 var der 4060 stemmeberettigede og da bliver lærerinde Alba Christensen-Dalsgaard, det første kvindelige byrådsmedlem i Kolding. Byrådet udvides i 1913 igen, til 19 medlemmer og ved byrådsvalget samme år fik Socialdemokraterne 8 mandater. Venstre måtte nøjes med 7, Højre fik 3, mens Det radikale Venstre lige sneg sig over stregen, og med 201 stemmer fik et enkelt mandat.

Hans Soll blev Socialdemokraternes første borgmester i 1923 ved en afstemning i byrådet. Han vandt valget, og fik 9 stemmer, mod Holger Kelstrup's 7 og 3 stemmer var blanke. Therchild Fischer-Nielsen var borgmester 1925-30 og varetog det politiske arbejde omkring indlemmelsen af flere omkringliggende sogne i Kolding.[21] Efter indlemmelsen var der 10.613 stemmeberettigede. [3] Ved byrådsvalget i 1946 fik Socialdemokraterne 10 mandater i byrådet. Kommunisterne,der stillede op til folketingsvalget for første gang i 1945, fik kun 1 mandat.Venstre og de Radikale fik et også kun et enkelt mandat hver og de Konservative 6 mandater.[3]

Politik og valg i nyere tid[redigér | redigér wikikode]

Den konservative Peter Beirholm, bliver første gang borgmester ved valget i 1950, hvor Retsforbundet stiller op første gang og vinder et mandat.Han fortsætter som borgmester efter en lodtrækning på rådhuset 21 marts 1954 og afløses først af folketingsmedlem Peter Ravn i 1962. Ved dette skifte får Socialistisk Folkeparti for første gang en plads i byrådet. Peter Ravn er borgmester indtil 1977 og i denne periode indlemmes sognene Dalby, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Vonsild, Seest, Harte-Bramdrup, Alminde og Viuf.Det sker med virkning fra 1. april 1970 og ved byrådsvalget, den 3. marts 1970, skulle 8.000-10.000 nye vælgere fra de tidligere sognekommuner være med til at stemme storkommunens første 25 medlemmer ind i byrådet og dette påvirker resultatet.[3] Valget gav Socialdemokratiet 14 mandater, en fremgang på tre, de Konservative fik 6, Venstre 4, og det Radikale Venstre 1. Ud af det nye byråds 25 medlemmer var der 13 helt nye, hvoraf 8 var opstillet i en af de tidligere omegnskommuner. Efter kommunesammenlægningen faldt vælgertilslutningen dog. I 1970 havde 73,8 % af vælgerne stemt, i marts 1974 var det kun 60 %, der gik til stemmeurnerne, og det var den laveste tilslutning ved et byrådsvalg i Kolding nogensinde.[3]

Den socialdemokratiske Bent Rasmussen får borgmestertitlen i 1977, efter Peter Ravn frivilligt trækker sig tilbage før tid. Byrådsvalget i 1981 betød, at Venstre fik 4 mandater, mens de Konservative uændret fik 3. Fremskridtspartiet fik 2, Socialdemokratiet fik uændret 12, de Radikale 1, og Socialistisk Folkeparti fortsatte sin fremgang fra forrige valg og havde nu 3 mandater, Gunhild Due samt to debutanter, lærer Villy Søvndal og pædagog Rita Kristensen. Kristeligt Folkeparti blev repræsenteret med et mandat i byrådet, nemlig med tidligere folketingsmedlem og partiformand Jens Møller.[3]

Per Bødker Andersen ovetog borgmestertitlen fra sin socialdemokratiske partifælle i 1985 og ved dette valg fik Socialdemokratiet et uændret mandattal på 12, Konservative 4 og SF 4 mandater. Jens Møller fra Kristeligt Folkeparti blev genvalgt, mens de Radikale mistede deres enlige mandat.[3] Per Bødker Andersen er borgmester indtil kommunevalget 17. november 2009, hvor Jørn Pedersen, Venstre, bliver Kolding Kommunes nye borgmester ved en konstitueringsaftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre. I alt tæller de fire partier 20 ud af byrådets 31 mandater. De 31 mandater er fordelt således;

  • Socialdemokraterne: 6 mandater
  • Det Radikale Venstre: 1 mandat
  • Det Konservative Folkeparti: 3 mandater
  • Socialistisk Folkeparti: 5 mandater
  • Dansk Folkeparti: 5 mandater
  • Venstre: 11 mandater

Aftalen gælder konstituering af Byrådet for Kolding Kommune i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2013.[22]


Demografi[redigér | redigér wikikode]

Grafisk præsentation af enlige mænd og kvinder, samt ægtepar af forskelligt køn 1986-2012.
Befolkningstallets udvikling i perioden 1769–1930 for Kolding by.[23][24]
1769 1787 1801 1834 1845 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911 1916 1921 1930
1.396 1.659 1.672 2.309 2.644 3.978 5.400 7.141 9.658 12.516 13.459 14.219 15.037 17.128 16.378
Befolkningstallets udvikling i perioden 1931-2012 for Kolding by.[23]
1931 1949 1976 1986 1992 1996 2000 2004 2008 2012
21.789 30.117 41.612 43.692 45.514 51.207 53.447 54.941 55.596 57.540

I 1930 blev Kolding Købstads Landdistrikt (også kaldet Kolding Landsogn og Kolding Slotssogn) og dele af sognekommunerne Harte-Bramdrup, Seest, Vonsild og Dalby tvangsindlemmet i Kolding.Efter indlemmelsen blev befolkningstallet øget med ca. 30 procent eller i alt 5.071 personer.[25]

Befolkningsgrupper[redigér | redigér wikikode]

De 10 største befolkningsgrupper inddelt efter oprindelsesland for Kolding by i 2012.[26]
Danmark Bosnien-Hercegovina Afghanistan Somalia Tyskland Polen Vietnam Libanon Tyrkiet Jugoslavien
80.976 1061 635 613 596 475 359 331 316 315

I 1980 var 739 borgere med udenlandsk statsborgerskab og denne andel er steget støt til 3.274 i 2006. [27] Der var 76.025 medlemmer af Folkekirken i Kolding Provsti 2008. [28]

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Tekniske anlæg[redigér | redigér wikikode]

Forsyningslinjer[redigér | redigér wikikode]

Koldings gamle vandtårn

I 1800-tallet var de 3 hovedforsyningslinjer som gas, el og vand var kommunalt ejede ved oprettelsen og havde hvert sit udvalg, til at varetage forbrugernes krav og den daglige drift.

Det første gasværk blev bygget på havnen i 1861 og leverede kogegas og gas til belysningen. For at klare den stigende efterspørgsel kørte værket i treholdsskift fra 1899 og blev erstattet af et større d. 1. Oktober 1907.[29]

Elektricitetsværket fra 1898 gav underskud de første år, men en nedsættelse af KW-prisen fra 60 til 40 øre, gav et stigende forbrug og bevirkede et økonomisk overskud og nødvendiggjorde en udvidelse i 1904. I 1908 havde Elektricitetsværket ca. 500 forbrugere. I starten af 1900-tallet udskiftedes flere og flere af byens gaslamper med elektriske og den stigende efterspørgsel på el fra borgerne og virksomheder, bevirker at Kolding udvider forsyningen med endnu et værk. Harteværket blev indviet den 28. juli 1920 og leverede ca. 1,8 Mio. kWh om året. Produktionen kunne dengang dække ca. halvdelen af elforbruget i Kolding by og opland.[29]

Kolding havde vandværk siden 1886 og det blev etableret på initiativ af byens læger i 1870'erne. Sundhedskommisionen skulle, ifølge Sundhedsvedtægten fra 5. Januar 1889, føre tilsyn med at byens vand var rent og uskadeligt. Kolding Vandværk overgik til elektrisk drift i 1913, og vandtårnet på Gøhlmannsvej, der stod færdigt i 1916, var forudsætningen for, at nybyggeriet i det nordlige område kunne forsynes med vand. [29].I 1921 begyndte rørlægningen af vandforsyningen til den sydlige bydel og Søndre Vandtårn samt Søndre Vandværk på Mosevej var færdig i 1947-48. Endnu et vandtårn blev bygget for at forsyne den nordøstligste del af Kolding.Det var Vandtårnet på Sjællandsvej (Vandtårn Øst) på Sjællandsvej og dette byggeri var færdigt i 1967.[30]

I dag forsynes kommunens borgerne med vand fra 39 vandværker og omkring 900 private brønde og boringer og tilsynet med disse varetages af Kolding Kommune. 15 af disse vandværker ligger i Kolding.[31] Energiforsyningen i Kolding Kommune foretages primært af TRE-FOR, der leverer elektricitet og fjernvarme. Herudover er en del husstande tilsluttet naturgas, der leveres af DONG Energy

8 år efter telefonen var opfundet, blev Kolding Telefonselskab oprettet. Det skete i 1884 og d. 29. maj 1885, startede de første telefonsamtaler mellem de ca. 100 abonnenter, med det var kun indenbys. Først 10 år senere, da rigstelefonen kom til byen var udenbyssamtaler en realitet. Kolding Telefonselskab indgik senere i selskabet Forenede Sydjydske Telefonselskab. I 1922 overgik det til Jydsk Telefon.[32]

Afledningslinjer[redigér | redigér wikikode]

Kloakvæsenet trængte i høj grad til en fornyelse omkring 1900-tallet og de åbne afløbsrender var et stadigt stigende sundhedsproblem. De mere velstillede i byen ville gerne have vandklosetter, men det måtte man nedlægge forbud imod, bl.a. fordi en del af kloakkerne mundede ud i to åbne grøfter, der fra Låsbygade førtes direkte ud i Slotssøen. Afløbet skete ellers direkte i åen og/eller fjorden. Kun hotellerne fik dispensation til at have WC med septiktanke. Byrådet vedtog i 1921 at gå i gang med et samlet kloakkeringsprojekt for den bebyggede del af Kolding Kommune efter en betænkning, som stadsingeniøren havde udarbejdet i oktober 1921.

Kolding Slotsø

Ved arbejdets afslutning i 1923 var man nået så langt, at kun 1⁄4 af byens spildevand blev udledt i Slotssøen. Fra 1926 fortsattes kloakeringen i den sydlige bydel. Efterhånden som det nye kloaksystem blev færdigt, kunne WC'er installeres uden septiktank.

Både dag- og natrenovation var bortforpagtet til entreprenør Chr. Krogh, men i 1915 klagedes over både renovationens udførelse, da der spildtes for meget ved arbejdet. I 1917 vedtog Gade- og Vejudvalget selv at overtage renovationskørslen. Kommunen købte 3 dagrenovationsvogne og 3 natrenovationsvogne, ansatte kuske, og hestehandler. I 1919 tilbød forpagterne på Dyrehavegård og Brændkjærgård at overtage natrenovationen.

I dag ligger der cirka 1000 km kloakledning, som opsamler regnvand samt spildevand fra husholdninger og firmaer. Rensningen af dette spildevand varetages af Kolding Spildevand A/S og foregår i to af kommunens 10 renseanlæg. Spildevandet forrenses i Kolding Forrenseanlæg ved Kolding Åpark og pumpes derefter til Kolding Centralrenseanlæg i Agtrup Skov øst for Kolding, hvor mere end 20.000 m3 spildevand renses i døgnet. Den resterende slam behandles biologisk i store bassiner beplantet med tagrør. Hovedparten af det rensede spildevand derefter ledes ud i Lillebælt på 30 meters dybde. Kolding Kommunale Kloakforsyning, har tilsluttet ca. 80.000 af kommunens 87.000 indbyggere.[33]

I dag kan private aflevere deres ekstra affald på én af kommunens 5 containerpladser. Den daglige renovation er udliciteret til en privat virksomhed. Forbrændingsegnet affald varetages af TAS I/S (Trekantområdets Affaldsselskab I/S) og blev stiftet 1. januar 2003, som et samarbejde mellem flere kommuner. TAS ejer og driver forbrændingsanlægget beliggende Bronzevej 6 i Kolding, hvor man også kan aflevere sit affald. Anlægget består af 2 højteknologiske ovnlinjer med en samlet kapacitet på 19 tons affald i timen (ca. 150.000 tons affald om året) og producerer varme svarende til omkring 19.000 husstandes forbrug og el svarende til ca. 10.000 husstandes forbrug[34] Affald, som klinisk risikoaffald,olie- og benzinudskillereaffald og Ikke-genanvendeligt farligt affald, der ikke er forbrændingsegnet, varetages af Modtagestation Syddamark.[35]

Transportanlæg[redigér | redigér wikikode]

Kollektiv transport[redigér | redigér wikikode]

Den kollektive trafik i Kolding, består af bus, rutebil og tog. Lokalbus- og regionalbustraffikken varetages af Sydtrafik og består af 8 lokale busruter og 34 regionalruter.[36]

Veje[redigér | redigér wikikode]

Da Kolding ligger centralt i Jylland, Danmark og Nordeuropa og med nem passage over Lillebælt og derved videre forbindelse til Fyn, Sjælland og resten Skandinavien, har der gennem tiderne, altid været en livlig trafik i området. Mange store virksomheder har set en fordel ved denne placering og har etableret sig i området.

Frederik 2. anlagde en kongevej, Haderslev-Kolding-Jelling, som den eneste i Jylland. [37] Fra middelalderen til starten af 1900-tallet var Nørreport (nuværende Låsbygade) og Sønderport (nuværende Søndergade) hovedindfaldsvejene til byen. Havnevej(nuværende Toldbodgade) blev oprettet i 1843 i forbindelse med renovering af havnen.Vejen blev en hovedfærdselsåre til byen, fra havnen og vejen fortsatte over jernbanesporene direkte over i Klostergade og Helligkorsgade, den var primært beboet af virksomheder. Navnet Toldbodgade fik vejen i 1919 efter den nye toldbygning, der blev opført for enden af gaden 1917.[38]

En stor del af centrum består af 5 gågader og den første, Østergade blev etableret i 1968. I 1935 indvies Den Gamle Lillebæltsbro hvilket øgede trafikken i bymidten og dermed trafikproblemerne. Problemerne skyldtes hovedsageligt at åen og jernbanen, delte byen i en sydlig og nordlig del og at Kolding var et knudepunkt for den landsdækkende hovejstrafik. Trafikbelastningen blev dog afhjulpet ved ensretning af gader og opførelsen af Bredgade i 1943 og Slotssøvejen i 1970[11]. Trafikken øgedes dog stadig gennem de næste årtier, men bliver betydeligt mindre da E20 motorvejen færdiggøres i 1974.[29] Via E20 motorvejen går lige nord om byen, passerer hver dag ca. 50.000 biler, og her deler motorvejsnettet sig i fire retninger: nordpå mod Aarhus og Norge, østpå mod København og Sverige, sydpå mod Aabenraa og Tyskland og vestpå mod Esbjerg og England.

Jernbane[redigér | redigér wikikode]

Kolding Banegård

Fra 1866 var Kolding, blevet en station på Statsbanernes østjydske længdebane og jernbanen løb gennem byen, syd for Sønderbro i gadeniveau. I 1874 åbnede jernbaneforbindelsen mod vest til Esbjerg, og der kom jernbanespor på havneterrænet. 29. november 1911 indvies Kolding Sydbaner for at gavne erhvervslivet i byen.Den første private jernbane var Egtvedbanen og den åbnede den 4. maj 1898. I 1930'erne blev jernbanetrafikken igennem byen, for farlig for andre trafikanter, og banen blev løftet over gadeniveau for at undgå ulykker. Med 100 afgange på en hverdag, har jernbanen i dag tæt forbindelse til knudepunkterne i Taulov og Fredericia


Havn[redigér | redigér wikikode]

Kolding Havn er beliggende i bunden af Kolding Fjord og i den østlige ende af Kolding. Havnen var blevet udbygget og renoveret fra starten af 1800-tallet efter en tilsanding i 1700-tallet. Den stod færdig i 1843 og blev en vigtig forudsætning for Koldings udvikling i den efterfølgende tid. [39]Hoveddelen af havneanlægget er fra 1843, men havnen er dog blevet udbygget flere gange gennem tiderne. Der anløber ca. 1000 skibe om året i , hvilket i 2007 gav en omsætning på 1.276.780 tons. Havnens samlede areal er 46 Ha = 460.000 m2, det samme som 46 fodboldbaner. Der er 2,5 kilometer kaj og beskæftiger ca. 15 mennesker.

Lufthavn[redigér | redigér wikikode]

Aeronautisk Selskab, henvendte sig i 1918, til Kolding, med planer om at anlægge en flyveplads. Det ville man ikke indlade sig på dengang, men efter 2. Verdenskrig, forventedes et opsving i lufttrafik og tanken om en lokal flyveplads blev vakt til live igen, men det blev dog aldrig til noget. I dag er Koldingegnens Lufthavn i Vamdrup, den nærmeste, da den ligger mindre end ½ times kørsel væk og den meget større Billund Lufthavn, ligger 45 min. kørsel væk.

Byggeanlæg[redigér | redigér wikikode]

Broer[redigér | redigér wikikode]

Fiberline-broen i Strandhuse.2013

Der er i alt 12 broer der krydser Kolding Å, hvoraf 7 fører en vej over; Plovfuren, Vestre Ringgade, Divelshul, Bredgade, Kongebrogade, Buen og Østerbrogade. Der er 2 broer der fører en vej over jernbanen, det er Buen og Jens Holms vej. Der er også 3 jernbanebroer, én der krydser åen og én der går over gågaden og én der fører jernbanen over Vestre Ringgade.

Sønderbro er en fredet bro over Kolding Å og er beliggende i Søndergade. Søndergade, der går over broen, har siden middelalderen og helt frem til 1943, været Koldings hovedfærdselsåre og dens nuværende opbygning med granitkvadre blev indviet november 1807.

Fiberline-broen er Skandinaviens første kompositbro og en af verdens største broer, lavet af plastbaseret kompositmateriale og den første der krydser en jernbane, hvortil der stilles ekstra strenge krav. Broen er lavet til gående og cyklende.[40]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Undervisningen i Kolding har siden 1200-tallet, fundet sted efter kirkens, kongens eller Folketingets anvisninger. Lokaløkonomi, krig, fred, social balance, kulturelle og religiøse forhold og det lokale erhvervsliv har haft en afgørende indflydelse på undervisngen og har givet skolen og børnene, skiftende vilkår og muligheder gennem tiderne.[41] Kolding har de gennem de seneste år etableret sig som en uddannelsesby, hvilket kan ses i form af bl.a. Munkensdam Gymnasium, Kolding Gymnasium, AMU Syd, Syddansk Universitet, International Business College og Hansenberg. Der er årligt ca. 4000 studerende i byen.

Uddannelse i middelalderen[redigér | redigér wikikode]

I middelalderen fandtes der ikke direkte uddannelser, men det var nærmere undervisning i forskellig viden og hovedsageligt af kristendommen.[42][41] På Koldinghus, blev børn af kongefamilien og adelsmænd, undervist af huslære, der som regel var gestlige. Byens drenge blev undervist af munkene i Gråbrødreklosteret, hvor undervisning var baseret på latin,korsang og katolske ritualer. Undervisningen foregik med henblik på, at drengene derefter kunne indgå i klosterets funktioner og hverv.[41]

Kirkeordinansen af 1539 foregik efter Reformationens skolelove og bestemte, at der i hver købstad skulle være en latinskole/en lærd skole for drenge.Byens magistrat skulle også sørge for en skriveskole, også kaldet den danske skole.Den danske skole var for de drenge og piger, der ikke duede til latinskolen.[42][41]

Lige overfor Sct.Nikolaj Kirkes indgang blev der bygget et skolehus i 1566, hvor Latinskolen fik plads.Målet var at forberede drenge til en uddannelse på Københavns Universitet som præster i kongens nye luthersk-evangeliske statskirke. De skulle kunne læse, skrive og tale latin, da afgangseksamen foregik på Københavns Universitet og her foregik al undervisning på latin. De overordnede fag på Latinskolen var grammatik, retorik og dialetik, mens de mere specialiserede fag var regning, geometri, musik og astronomi.[42] Undervisningsmidlerne bestod i Luthers lille Katekismus, bibelen samt andre latinske forfattere og mere håndgribelige ting som ferle og ris.[41]

Studentereksamen for første gang blev afholdt i Kolding med professorer fra Københavns Universitet, som censorer indtil 1856 og igen fra 1886 og fremover. Lainskolen blev først ombygget i 1732. En endelig ombygning skete i 1845, hvoraf hoveddelen stadig består. Latinskolen lukkede 1856, men genopstod i 1880, som det første kommunale gymnasium i Danmark.

Uddannelse i nyere tid[redigér | redigér wikikode]

Oprettelsen af Rytterskolerne under Fr. 4 betød at der opstod 25 skoler i Koldinghus Rytterdistrikt. 6 af disse skoler fungerede i rigtig mange år; Seest, Skanderup, Harte, Eltang, Nr. Bjert og Alminde.[42] For hver skole, var der en skolemester og han skulle undervise egnens 7 – 14 årige i Luthers katekismus, læsning, skrivning og regning i mådeligt omfang. Læreren boede gratis og blev betalt af staten og bønderne.[41]

Efter 1750 ændrede skoleundervisnigen i retning af et mere handels- og arbejdsmæssig aspekt. Oplysningstidens nye idealer og ideer vandt mere indpas, i stedet for udenadslæren af Luthers lille Katekismus. I et gavebrev af 14. maj 1772, skænker Christian Colliin 9000 rigsdaler til Kolding i et legat. Legatet blev brugt til oprettelse af to nye skoler i Kolding, en håndgerningsskole for piger og en læse- og skriveskole for drenge.[42]

I 1795 foreslog Jacob Baden at udflytte Københavns Universitet til Kolding, det blev dog ikke til noget og i 1840 foreslog Christian Paulsen at oprette et universitet i byen. Forslaget blev gentaget i 1865, men Kolding forblev uden universitet. Efter 1. verdenskrig var Kolding på tale som hjemsted for det jyske universitet, men valget faldt på Aarhus. I 1998 fik Kolding endelig sit universitet, da Handelshøjskole Syd blev en del af det nye Syddansk Universitet.

Den landsdækkende undervisningspligt for 7-14årige blev indført i 1814 og Koldings første Skolekommision, der var oprettet i 1813, forvaltede undervisningsplanen for 288 børn. Kolding Borgerskolen var en udløber af Skolekommisionens arbejde og var en realitet i 1815. Her undervistes nu for første gang i flere klasser.I foråret 1829 udarbejdede Skolekommissionen en ny skoleplan, der blev godkendt af Danske Kancelli den 3. oktober 1829. Borgerskolen havde på det tidspunkt 269 børn indskrevet. Omtrent 100 andre børn blev undervist på Latinskolen eller privat. Det var især de »dannede« familiers børn. [41]

Indtil Kommunalloven trådte i kraft den 1. januar 1869, havde formanden for Skolekommissionen haft ansvaret for indholdet og økonomien ved Borger- og Friskolen. Nu blev styringen af skolevæsenet delt mellem Skolekommissionen og Byrådet. Alle lærere blev nu ansat ved byens skolevæsen med en forpligtelse til at undervise i begge skoler og skolerne ændrede navn til Kolding borgerlige Betalingsskole og Kolding borgerlige Friskole. Der var nu 404 elever i alt, 167 i Betalingsskolens syv klasser og 237 fordelt over Friskolens otte klasser. [41]

Den nye skolelov, som blev sat i gang i 1904, arbejdede hen mod bedre sammenhæng af skolernes økonomi,undervisning og eksamener. Disse intentioner fortsatte i resten af århundredet med yderligere 3 folkeskolelove i 1937, 1958 og 1975.

Det kommunale skolevæsen fra 1904 består af 3 folkeskoler med 1590 skolepligtige elever . Derudover er der 12 privatskoler, med 455 elever, hvoraf 375 er skolepligtige.[41] Selve undervisningsstrukturen var; Forskolen med 1. - 2. klasse, Pigeskolen med 3. - 7. klasse, Drengeskolen med 3. - 7. klasse og Kolding Latin- og Realskole med Forberedelsesskole, Mellemskole, Realafdeling og Gymnasieafdeling. Fra 1. april 1905 var undervisningen gratis i såvel heldags- som halvdagsklasserne. Gratis bøger og hjælpemidler indføres i 1909 og elevtallet er 1830 og ligger stabilt de næste mange år. I 1911 er al undervisning er på fuld tid. Der indføres klasser fælles for piger og drenge på alle skoler i 1945 og skolernes navne ændres med respekt herfor. De sidste mellemskoleklasser dimitterer fra Kolding Gymnasium i 1962 og sidste realklasser i 1976 og Kolding Gymnasium overgår til Vejle Amt, d. 1. april 1973, under navnet Kolding Amtsgymnasium.[41]

Folkeskoleloven af 1989 medførte at Folkeskoleloven fra 1975 og Skolestyrelsesloven slået sammen til én lov, hvilket indebar, at skolekommission, fælleslæreråd, skolenævn og lærerråd blev afskaffet og erstattet af: brugernævn, skolebestyrelser og pædagogiske råd på den enkelte skole.[41]

Hansenberg[redigér | redigér wikikode]

Kolding Tekniske Skole har udspring i aftenundervisningen af håndværkerlærlinge i dansk, regning og retsskrivning.Det startede i 1854 og udvides med tegning i 1859. Skolen får egne lokaler i 1890, beliggende på daværende Plantangade og senere kom flere uddannelser til, bl.a. Bygmesterskolen 1904, undervisning i elektroteknik 1905, maskinistkursus 1910, frisørafdelingen 1919, laboranterne 1963 og EFG 1976.[43] I 2001 kom en erhvervskostskole til og i 2002 en ny udvidelse. Samtidig tog skolen navneforandring og blev til CEU Kolding, Center for Erhverv og Uddannelse og siden 2007 har skolen heddet Hansenberg og havde 1925 elever i 2005. Hansenberg tilbyder i dag en lang række erhverhvsuddannelser som f.eks. elektriker, frisør, dyrepasser, smed, gartner og forskellige mekaniker- og teknikeruddannelser. Hansenberg har også et gymnasium der tilbyder HTX-uddannelser.[43]

Designskolen Kolding[redigér | redigér wikikode]

Designskolen Kolding blev indviet i 1967 i Vesterbrogade og tilbyder uddannelser indenfor reklamer og tekstiler. Året efter, i 1968, flytter skolen til lokaler i Volkerts Fabrikker på Agtrupvej/Dalbygade. Samtidig oprettes keramiklinien. Skolen har nu cirka 100 elever og i de efterfølgende årtier udvides med flere linjer og i 1993 flyttes Grafisk Design og Illustration, Institut for Visuel Kommunikation, Keramik samt dele af Institut for Unika til Saxovej. I 1998 flytter skolen ind i det nye hus i Ågade 10. Dermed samles alle skolens afdelinger under ét tag. Samtidig skifter skolen navn til Designskolen Kolding. Skolen har i dag cirka 350 studerende fordelt på fem designfaglige studieretninger: Grafisk design og illustration, mode, tekstil, industrielt design og interaktive medier. Uddannelsen består af en tre-årig grunduddannelse og en to-årig overbygning.[44]

International Business College[redigér | redigér wikikode]

International Business College IBC Kolding Denmark 2012.

International Business College,(IBC) er Danmarks fjerdestørste handelsskole beliggende på hjørnet af Tvedvej, Østerbrogade og Skamlingvejen i Kolding.IBC Kolding er den gamle Kolding Købmandsskole men en fusion mellem Kolding Købmandsskole , Fredericia-Middelfart Handelsskole og bliver i 2002 til IBC. Den firlængede bygning breder sig over mere end 20.000 kvadratmeter og rummer dagligt cirka 180 fastansatte medarbejdere og omkring 2.000 årselever. 2004 blev også Aabenraa Business College en del af IBC, som dermed dækker hele Syddanmark med merkantile uddannelser på mange niveauer.[45]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Historisk kultur[redigér | redigér wikikode]

Rendebanen er en gammel gade fra middelalderen og her blev der afholdt ridderturneringer, det var en kampturnering til hest og med lanse og rustning[11]. Christian 3. arrangerede flere af disse dystløb og til hans datters trolovelsesfest på Koldinghus i 1548 var der sendt breve i forvejen til udvalgte adelige. I brevene bedes de om at medbringe harnisk, hjelm, heste osv. til dystløbet på Rendebanen[46].

Byens hastigt stigende indbyggertal i 1880'erne bevirkede et opsving i kulturen. Forskellige klubber og foreninger opstod. Flere forlystelsesetablissementer opstod og i 1873 indviedes Marielund-pavillonen i Marielundsskoven, først som udflugtsmål og senere både med koncerter og dans. Den blev udbygget flere gange gennem årene og kunne fra 1919 rumme 800 siddende gæster. Pavillonen blev revet ned i 1968.[47]. Forlystelsesetablissementet Alhambra blev opført i 1882 i Stejlbjerganlægget og var stedet man mødtes til møder, dans, fest, sportsarrangementer eller bare søndagsudflugt med kaffe og kage. Det blev solgt på tvangsauktion i 1955 og revet ned.

Foreningen af Haandværkere og Industridrivende i Kolding ombyggede i 1888 deres lokaler i Jernbanegade og en teatersal opstod. Efter en brand i 1943 startede en større ombygning og i 1950 indvies den nye bygning. Allerede året efter starter revy og varietéshowet Sans Souci, der blev populært i Jylland og på Fyn. Det blev opført i 40 sæsoner og der var række kendte personer der gæstede skowet, bl.a. Grethe Sønck, Dario Campeotto og Birthe Kjær[11].

På adressen Haderslevvej 105 havde købmand C. Knudsen oprettet en zoologisk have i 1934. Haven dækkede et areal på 24.000 kvadratalen og havde et løvepar, som var havens hovedattraktion. Den eksisterede dog kun i 5 år, og under en politiinspektion i 1938 noteredes 19 større og ca. 300 mindre dyr.[48]

På samme tidspunkt, slutningen af 1930'erne blev Dyrehavegårds eng lavet om til en bypark, der kunne benyttes af borgerne til en gåtur i det grønne område. Byparkenblev igangsat som et arbejdsløshedsprojekt. Kolding Kommune anlagde Legeparken på en del af det areal, som før var kendt som Kolding Bypark. Legeparken blev indviet i 1998 og har siden været et populært lege- og opholdssted for byens borgere, turister og andre besøgende. Etableringen af parken er gennemført som et aktiveringsprojekt for ledige, og driften af parken indgår i dag som et led i kommunens aktiveringsindsats.

Mælkepoppen kom til byen i 1963 og blev hurtigt de unges samlingssted. Her kunne man opleve diverse arrangementer som koncerter, pladepræsentationer, filmaften eller bare mødes og snakke, samtidig med at man indtog diverse ikke-alkoholiske mælkeprodukter, der blev solgt i baren[11].

Nutidig kultur[redigér | redigér wikikode]

Byens eneste professionelt producerende teater er Mungo Park Kolding, beliggende i det tidligere hovedbibliotek i midtbyen. Dette blev i 2009 ombygget til teater for et millionbeløb finansieret af Flemming Skouboe. Kolding Teater er det største teater med plads til ca. 700 siddende tilskuere og 1500 stående. Amatørscenen Dronning Dorothea teatret er meget mindre. I 2000 blev der oprettet en Amfiscene med plads til 4000 tilskuere på Christian IVs Vej 55. Godset er regional spillested med plads til ca. 700 mennesker. Der afholdes mange koncerter året rundt. Godset indeholder desuden 12 øverum til bands.

Seneste store tiltag på kulturen er ombygningen af den nedlagte Sct. Nicolai skole til Nicolai kulturkomplekset. Efter skolelukningen i 1983, var de gamle bygniger i en periode ungdomsskole, musikskole og dagcenter. I 2004 blev der indgået en aftale med Kolding Kommune om renovering af de gamle skolebygninger og etablering af et kulturkompleks. Det beskæftiger sig bl.a. med kunst, historie, medier og børn.

Byen har en stor lystbådehavn, der er delt i Nordhavnen og Sydhavnen, med en samlet kapacitet på ca. 1000 både. De faste brugere af havnene er Kolding Sejlklub, Kolding Bådelaug, Kolding Motorbådsklub og Kolding og Omegns Strandjagtforening. Dertil kommer selvfølgelig mange private brugere. I centrum findes flere gågader med mange caféer,butikker og spisesteder. I den nordlige bydel, ligger Kolding Storcenter, der rummer en række butikker,spisesteder og Biocenter Kolding, der er den eneste biograf i Kolding. Storcenteret afholder også forskellige arrangementer. Byen har gennem årene været vært for Grøn Rock mange gange, senest i 2013.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Kolding, Søndergade, med Koldinghus i baggrunden

Tæt på ligger Genforenings- og Grænsemuseet, der ligger i Christiansfeld og på Skamlingsbanken findes en mindesøjle og udsigt over området og Lillebælt.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Med 30 idrætshaller, 75 fodboldbaner, Kolding-Hallen, Kolding Ketcher Center, Slotssøbadet og en lang række sportsforeninger samt klubber, er sportsmulighederne mange i Kolding.

Historisk sport[redigér | redigér wikikode]

Kolding Atlet Klub blev etableret i 1896 og talte 28 medlemmer. De havde træningslokaler på Staldgården, men klubben blev dog nedlagt 3 år senere og derefter blev både lokalerne og træningsredskaber overtaget af Kolding Fodsports Klub, der var blevet oprettet 15. oktober 1895. Kolding Fodsports Klub ændrede navn til KIF i 1900 og indledte et samarbejde med Kolding Cykleklub. [49] Det udmøntede sig i en stor sportsfest på Staldgården, men her var forholdene ikke så gode, så Kolding Cyklelub og Cykleklubben Old Boys,der var oprettet i 1896, slog sig sammen og købte et grundstykke i ved Kolding Vandværk i Kolding Ådal.
Her opstod Kolding Cykle- Is og Sportsbane, men den havde økonomiske problemer fra starten, da banen havde kostet 34.000 kr. at bygge, og aktieselskabet bag havde kun solgt aktier for 17.000 kr. Private overtog derfor den nybyggede pavillion Olympia. Efter flere sæsonner med røde tal købte Kolding Byråd Kolding Cyklebane i november 1900. Kolding Cykleklub solgte også sine rekvisitter til KIF, og i april 1902 stoppede klubben som væddeløbs- og sportsklub. [50]

I 1913 overtog KIF Olympia og banen, men dårlige baneforhold gjorde, at byrådet i 1927 besluttede at finansiere et nyt stadion ved Olympia og dette medførte at Kolding Stadion indviet i 1931. 1972 blev det gamle Olympia revet ned på Kolding Stadion og en ny stadiontribune blev opført.Håndboldsporten, blev optaget i KIF i 1941, men klubben manglede egnede baneforhold i starten. Et gennembrud for KIFs sportslige udvikling skete i starten af 1950erne, da KIF-hallen vha. frivillig arbejdskraft blev bygget og indviet i 1956 ved daværende finansminister Viggo Kampmann. [51]

Nutidig sport[redigér | redigér wikikode]

Håndboldklubben, Kolding IF Håndbold har en række Danmarksmesterskaber bag sig og er i dag en stor sportsorganisation med mange medlemmer. Herrerne fra KIF Håndbold er den mest vindende klub i dansk håndbolds historie.

De toneangivende fodboldhold er Kolding Boldklub og Kolding Fodbold Club, hvor den sidstnævnte fusionerede med Vejle Boldklub, men samarbejdet holdt ikke.

Arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Det ældste kort over Kolding, er fra slutningen af 1500-tallet og viser nogle hovedtræk i byen, som stadig kan ses i bykernen. De mest øjensynlige træk er Sct. Nicolai Kirke,Staldgården,Kolding Å og selvfølgelig Koldinghus, der stadig præger udsigten over Kolding. Dengang lå hele byen nord for åen. I 1860'erne bosatte, den kongelige bygningsinspektør for Jylland og Fyn, L.A. Winstrup, sig i Kolding. Han var nok den første arkitekt, men ikke den mest betydende i Koldings historie. Det var Ernst Petersen, der kom til at præge Koldings arkitektur med over 300 byggeopgaver, der hovedsageligt er lavet i nyklassicistisk stil.[52]

Det Gamle Borgerhus - Helligkorsgade 18

Det gamle borgerhus fra 1589, der er Koldings ældste hus og Borchs hus er karakteristiske eksempler på gavlhuse fra renæssancen. Der er kun bevaret en håndfuld huse fra den tid. De næste mange år, ændres byens gader sig ikke meget og der der bliver kun bygget et lille antal huse. Stilstanden skyldes hovedsageligt krige,pest og konsumptionen, men fra 1850 bliver der bygget mere. Toldgrænsen var flyttet sydpå og konsumptionen ophævet, hvilket betød en stigende handel og de første industrier dukker op. Indbyggertallet steg hurtigt og der blev bygget, flere nye kvarterer, øst og vest for byens kerne. Kvartererne omkring Konsul Graus gade og Vesterbrogade er fra den sidste halvdel af 1800-tallet.[52]

Handlen i Kolding havde skiftet karakter, fra købmandsgård til mere detailhandel, hvilket betød at flere butikker, dukkede op på byens handelsstrøg. Fra 1880 til 1911 fordobledes byens indbyggertal fra 7.141 til 14.219 og befolkningstilvæksten, gjorde behovet for boliger næsten umætteligt. Det bevirkede at den centrale bydel, i store træk blev ombygget, hvor bindingsværkhuse, blev erstattet af grundmurede huse i flere etager og byen udvidedes med flere nye kvarterer syd for åen. [52]

Fra 1850 havde Kolding en bygningskommision, hvis arbejde, bestod i at holde tilsyn med byens bygninger, men det var ikke særlig effektivt, så i 1903 blev stadsingeniøren også ansat som bygningsinspektør og samme år indførtes den første byggevedtægt. Byggevedtægten specificerede de krav, der var beskrevet i Byggeloven fra 1858, hvor der stilles krav til spildevandsafledning,vejbredde,byggegrad og kvalitet.

Antallet af indbyggere, syd for åen blev ved med at stige og omkring 1930, var der ca. lige mange indbyggere syd for åen, som nord for åen. Under 1. Verdenskrig opstod der bolignød, hvilket bevirkede at de første kommunale udlejningsejendomme blev bygget, bl.a. boligomådet 'Udsigten', der byggedes af arkitekt Ernst Petersen, der blev Koldings mest betydelige arkitekt. Hans arbejde omfatter over 300 bygninger, både private og offentlige.[52]

Ernst Petersens nyklassicistiske stil var så udpræget, at funktionalismen, næsten ikke er at finde i Kolding, men et eksempel er dog Nørreport.[52] Akseltorv 5, (det tidligere Hotel Kolding) er opført i 1886, i venetiansk renæssance og er tegnet af Christian Fussing. Flere renoveringer og udvidelser slørede det originale udtryk, men en renovering og ombygning i 1999, der blev foretaget af Skanska Danmark, genetablerede det originale facadeudtryk.[52] Kristkirken er opført i årene 1923-24 og er tegnet af Axel Georg Jørgensen og Christian Svane. Den pompøse kirke samt anlægget er nyklassicistisk og kraftigt inspireret af Vor Frue Kirke i København.

Industrialiseringen i Danmark trak flere og flere virksomheder til byen og ved højkonjukturen i 1960'erne, blev der etableret særlige industriarealer. Selvsamme højkonjuktur, medførte store nedrivninger i byens midte, for at give plads til handel,erhverv og service. Planen var at boliger skulle væk fra bymidten, men en etagemeterundersøgelse, konkluderede at der var store arealreserver i boliger, der kunne omdannes til erhverv. Det blev dog ikke udført og i 1973 beluttedes det at bibeholde boligerne i midtbyen og i 1977 vedtog byrådet 'Byplanvedtægt nr. 00', hvor målsætningen var at fastholde det eksisterende bybillede og bevare boligerne i midtbyen. Der var også krav om helhed og harmoni i bygningens ydre udseende, i forhold til øvrig bebyggelse, hvilket er uddybet i 'Bymidteplan 2000', hvor det også er sikret, at byens skyline respekter Koldinghus.

Kolding Byferie.2012.

Kolding Kommune indgik i 1977 en samarbejdsaftale med et saneringsselskab og det bevirkede at 600 boliger i bymidten, er gjort tidssvarende.[52] 22. marts 2004 vedtog byrådet en arkitekturpolitik, der handler om at fastlægge overordnede retningslinier og principper for byarkitekturen, herunder byens skyline, byrum, bymiljøer og det grønne islæt. F.eks. skal nye byggerier kendetegnes ved god arkitektur og visuelle kvaliteter, som bidrager til byens forskønnelse.[53]Kolding Kommune har også en boligpolitik der skal være med til at sikre et alsidigt udvalg af attraktive boliger og boligområder. Det gælder for alle borgere og det skal være på et bæredygtigt grundlag, hvor der fokuseres på lavenergibebyggelse og energirenovering.[54]

Siden 2007, har Kolding Kommune hvert år, uddelt en arkitekturpris. En liste over vinderne kan ses her. [55].

Kontorbygning i Design City Kolding.2013.

Kolding har udlagt et område, mellem Skamlingsvejen og Kolding Å, til virksomhedsområdet Design City Kolding, hvor bygningerne skal indeholde bæredygtige elementer og blande natur, Kolding Å,Kolding Fjord og bygninger sammen til en grøn helhed. Desuden skal alle bygninger være af høj arkitektonisk og bygningsmæssig kvalitet.[56]

Den 30. september 2013, vedtog byrådet en arkitekturstrategi, der skal følge op og styrke kvaliteten indenfor bydesign,bygningsarkitektur og planlægning. Det gælder både i byen og i landskabet.[57]

Byvåben, logo, segl og designmanual[redigér | redigér wikikode]

Kolding Kommunes våbenskjold, logo, bi-logo og bysegl, har rødder i et bysegl fra 1200-tallet, der forestiller en ørn, der sidder på en klippe omgivet af vand, samt en blomst.

Segl[redigér | redigér wikikode]

Den ældste kendte gengivelse af Koldings segl, er på et brev fra 1200-tallet, hvorimod det ældste brug af selve seglet med omskriften S´CIWITATIS IN KAALDYNG, dvs. segl for byen Kolding, ses anvendt første gang på et brev fra 4. august 1421. Dette segl blev godkendt af Indenrigsministeriet pr. 11. juni 1988, godkendt og registreret 12. oktober 1988 af Patent- og Varemærkestyrelsen. Det er også godkendt af rigsarkivaren og betragtes som et af Danmarks ældste og kan bruges af kommunen ved særlige lejligheder.Seglet har i en årrække fungeret som byens bomærke, men bruges nu alene til repræsentative formål.Seglet fremstår normalt i hvid tegning på rød bund. [58][59][60]

[redigér | redigér wikikode]

Kolding Kommunes byvåben bygger på de heraldiske elementer, der findes i byseglet fra 1421. I byvåbnet indgår en ørn, en lilje, en sten og bølger. Våbnet fremstår normalt i hvid tegning på rød bund. Våbnet findes også i en rund version, der f.eks. kan bruges til brønddæksler. Bi-logoet forestiller kun vingen fra ørnen og kan f.eks. bruges til dekorative formål.

I 2005 indførte kommunen et nyt grafisk design. Det nye kommunevåben, afløser den gengivelse af et segl fra 1421,som i en årrække har fungeret som Kommunens bomærke. Kombinationen af kommunevåben og navnetræk i fast, indbyrdes placering danner Kommunens logo.[61]

Da kolding blev udnævnt til Årets By i 1981, blev der udarbejdet et bi-logo, der indeholder en stiliseret gengivelse af Dannebrog, Koldinghus og vand. Dette bi-logo bruges dog ikke mere.[62]

Designmanual[redigér | redigér wikikode]

Den 1. juli 2005 indførte kommunen et nyt grafisk design og udgav samtidig en designmanual, der har til hovedformål at Kolding Kommune skal kendetegnes ved en markant, kvalitetspræget grafisk profil, som stemmer overens med de værdier, kommunen står for. Det grafiske design er baseret på tre grundelementer: Et kommunevåben, et valg af skrifttyper og en farvepalet.[61]

Kombinationen af kommunevåben og navnetræk i fast, indbyrdes placering danner Kommunens logo og logoet foreligger i flere kombinationer. Navnetrækket kan placeres til højre eller under våbenet og i én eller to linjer. Desuden kan logo placeres i farvet bånd. De tre skriftetyper der anvendes er Verdana, FF Signa og Palatino. Farvepaletten, hvor de to primærfarver, rød og sort, refererer til selve logoet. Hertil kommer en række sekundærfarver til brug i tryksager og på plakater, og endelig to metalgrå farver, til biler og skilte.

Primærfarver.Farvepalet Pantone[61]:

farve farve
Pantone 180 Sort farve

Sekundærfarver. Farvepalet Pantone, pånær Process Yellow[61] :

farve farve farve farve farve farve farve farve farve
Pantone 5395 Pantone 553 Pantone 490 Pantone 5255 Pantone 138 Pantone 397 Pantone 237 Pantone 305 Process Yellow


Skiltefarver og bilfarver.Farvepalet RAL[61] :

farve farve
RAL 9022 Perlhellgrau RAL 7016 Anthrazitgrau

Kendte danskere med tilknytning til Kolding[redigér | redigér wikikode]

Andre personer i Koldings historie[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Kolding er venskabsby med 10 byer i Europa og én i Asien.[64]
De er følgende byer:

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF44
  2. Nationalmussets hjemmeside. Artikel om kirkerne i Kolding. Side 1. Hentet 16-12-2012.
  3. 3,00 3,01 3,02 3,03 3,04 3,05 3,06 3,07 3,08 3,09 3,10 stadsarkiv.kolding.dkRådhus og bystyre i Kolding 1500-2000. Hentet 17-09-2013.
  4. www.kolding.dkArtikel om Koldinger/Koldingenser i Kolding Leksikon. Hentet 17-09-2013.
  5. www.danskhistorie.dk Artikel om Jægerstenalderen. Hentet 20-03-2008
  6. Oversigt af arkæologiske undersøgelser i Danmark. Hentet 15-03-2008
  7. Oversigt af arkæologiske undersøgelser i Danmark. Hentet 15-03-2008
  8. 8,0 8,1 8,2 www.kolding.dk Byens historie i korte træk. Hentet 17-09-2013.
  9. 9,0 9,1 9,2 9,3 9,4 Danmarks købstæder: Kolding
  10. 10,0 10,1 Koldinghus museum udstilling sølv kultur kunst historie – Fra middelalder til nutid
  11. 11,0 11,1 11,2 11,3 11,4 Kolding Leksikons hjemmeside.
  12. 12,0 12,1 www.kolding.dk Natur og naturprojekter i Kolding. Hentet 15-09-2013.
  13. www.fugleognatur.dk Artsliste for kolding. Hentet 15-09-2013.
  14. www.kolding.dk Beskyttede dyrearter i Kolding. Hentet 17-09-2013.
  15. www.khl.dk Kolding Herreds Landbrugsforening. Hentet 15-09-2013.
  16. 16,0 16,1 16,2 www.naturstyrelsen.dk Oversigt over Kolding Kommunes § 3 beskyttede naturområder. Hente 15-09-2013.
  17. 17,0 17,1 www.skovognatur.dk Artikel på Skov- Naturstyrelsens hjemmeside. Hentet 05-04-2009.
  18. www.dmi.dk Infoside om stormflod i Danmark. Hentet 23-10-2013.
  19. 19,0 19,1 www.koldinghavn.dk Infoside om havnen. Hentet 23-10-2013.
  20. Dansk Meteorologisk Institut. Oversigt over klimanormaler i Danmark, inddelt efter regioner. Hentet 14-09-2013.
  21. Therchild Fischer-Nielsen, april 2014, på danishfamilysearch.dk
  22. www.kolding.dk. Artikel om valget. Hentet 18-11-2009.
  23. 23,0 23,1 Kolding Leksikon Artikel om befolkningstallet i Kolding. Hentet 14-09-2013.
  24. www.statistikbanken.dk under tabel BEF4A. Hentet 14-09-2013.
  25. Kolding Leksikon Artikel om indlemmelsen. Hentet 14-09-2013.
  26. www.statistikbanken.dk Under tabellen FOLK1. Hentet 13-09-2013.
  27. www.statistikbanken.dk under tabellen BEF3. Hentet 14-09-2013.
  28. www.statistikbanken.dk under tabellen KM55. Hentet 14-09-2013.
  29. 29,0 29,1 29,2 29,3 stadsarkiv.kolding.dk Teknisk Forvaltning 1898 - 1998. Hentet 25-03-2009
  30. www.kolding.dk Kolding Leksikon. Hentet 05-10-2009
  31. www.kolding.dk Drikkevand. Hentet 16-09-2013.
  32. www.kolding.dk Koldingbogen 1995. 110 år med telefon i Kolding. Af Bent Erik Mainz. Hentet 16-09-2013.
  33. www.koldingspildevand.dk Under menupunktet Renseanlæg. Hentet 15-09-2013.
  34. www.tas-is.dk Hentet 16-09-2013.
  35. www.kolding.dk Affaldshåntering. Hentet 16-09-2013.
  36. www.sydtrafik.dk Køreplaner på Sydtrafiks hjemmeside. Hentet 20-09-2013.
  37. Middelalderinfo om kongelige privilegerede kroer oprettet fra middelalderen og senere ved Flemming Elimar Jensen Hentet 12-03-2008
  38. www.kolding.dk Artikel om Toldbodgade. Hentet 13-09-2013.
  39. www.kolding.dk Kolding Leksikon. Hentet 05-10-2009.
  40. www.fiberline.dk Artkel om broen. Hentet 13-09-2013.
  41. 41,00 41,01 41,02 41,03 41,04 41,05 41,06 41,07 41,08 41,09 41,10 www.kolding.dk Skolen i Kolding. Af Bruno Pedersen. Hentet 13-9-2013.
  42. 42,0 42,1 42,2 42,3 42,4 Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag. Af Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen og Anders M. Aaboer. Hentet 13-09-2013.
  43. 43,0 43,1 Historie Hansenberg.dk Hentet 13-9-2013.
  44. www.designskolenkolding.dk Hentet 13-09-2013.
  45. www.IBC.dk. Hentet 05-10-2009
  46. www.Koldinghus.dk Koldinghus museum udstilling sølv kultur kunst historie. Hentet 17-09-2013.
  47. www.kolding.dk Artikel om Marielunds-pavillonen i Kolding Leksikon
  48. www.kolding.dk Artikel om den Zoologiske have i Kolding Leksikon. Hentet 05-10-2009.
  49. Kolding Leksikon. Hentet 25-06-2009.
  50. Kolding Leksikon. Hentet 29-03-2009
  51. . Hentet 25-06-2009.
  52. 52,0 52,1 52,2 52,3 52,4 52,5 52,6 Huse og pladser i Kolding 2004. Af Leif Leer Sørensen. ISBN 87-984165-1-0.
  53. www.kolding.dk Dokument om arkitekturpolitikken i Kolding Kommune. Hentet 19-10-2013.
  54. www.kolding.dk Infoside om boligpolitik. Hentet 18-10-2013.
  55. Kolding Kommunes Arkitekturpris | Arkitektur | Byggeri | Bolig, byggeri og flytning | Borger | kolding.dk
  56. www.designcitykolding.dk Infoside om design City Kolding. Hentet 12-10-2013.
  57. www.kolding.dk Info om arkitekturstategi. Hentet 19-10-2013.
  58. www.kolding.dk Om kommunes byvåben,logo og segl. Hentet 21-09-2013.
  59. www.kolding.dk Artikel i Kolding Leksikon. Hentet 21-09-2013.
  60. www.kolding.dk Om registrering og beskyttelse af byvåben,logo og segl. Hentet 20-09-2013
  61. 61,0 61,1 61,2 61,3 61,4 www.kolding.dk Dokument om Kolding Kommunes nye grafiske design. Hentet 20-09-2013.
  62. www.kolding.dk Artikel om bi-logoet i kolding Leksikon. Hentet 20-09-2013.
  63. Artikel i Nordjyske Stig Rossen favner det hele | Nordjyske.dk
  64. www.kolding.dk Info om Koldings venskabsbyer. Hentet 22-09-2013.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000 (2001). Af Jens Åge S. Petersen og Birgitte Dedenroth-Schou. ISBN 87-88966-23-2
  • Social- og sundhedsforvaltningen: Kolding Kommune 1899-1999 (1999). Af Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen. ISBN 87-88966-21-6
  • Teknisk Forvaltning i Kolding Kommune 1989-1998 (1998). Af Birgitte Dedenroth-Schou, Jens Åge S. Petersen og Martin Gubi. ISBN 87-88966-20-8
  • Danmarks middelalderlige byplaner Bind 2: Syd- og Sønderjylland (1994). Af Jørgen Elsøe Jensen. ISBN 87-7838-003-0
  • Arkitektur i Kolding (1986). Af Hanne-Mette Pedersen. ISBN 87-88966-01-1
  • Huse og pladser i Kolding (2004). Af Leif Leer Sørensen. ISBN 87-984165-1-0.
  • P. Eliassens Koldingbog (1974-75). Af Peter Eliassen. ISBN 87-7020-060-2
  • Koldinghus 700 år : jubilæumsmagasin (1968). Udgivet af De Bergske Blade.
  • Landdistrikternes urbanisering. En analyse af de rurale byers opståen, udvikling og karakteristika ca. 1840-1960 (2007). Af Mette Ladegaard Thøgersen.
  • Koldingbogen. En række årbøger udgivet siden 1970, på nær 1973. Mange forskellige forfattere.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: