Kolding-Egtved Jernbane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kolding-Egtved Jernbane
Abbreviated in this map
mod Lunderskov
Station
Kolding
Transverse abbreviated in this map Unknown route-map component "eABZq+l" Unknown route-map component "xABZrf"
mod Fredericia
Unknown route-map component "exSTR" Unknown route-map component "exBHF"
Kolding Nord
Unknown route-map component "exSTRlf" Unknown route-map component "exKRZo" Unknown route-map component "exLUECKEq"
mod Troldhede
Unknown route-map component "exBHF"
Bramdrup
Unknown route-map component "exBHF"
Lilballe
Unknown route-map component "exBHF"
Almind
Unknown route-map component "exHST"
Havreballe
Unknown route-map component "exBHF"
Viuf
Unknown route-map component "exBHF"
Øster Starup
Unknown route-map component "exBHF"
Gravens
Unknown route-map component "exHST"
Brakker
Unknown route-map component "exHST"
Bølling
Unknown route-map component "exKBHFe"
Egtved

Kolding-Egtved Jernbane, KEJ eller Egtvedbanen var Koldings første privatbane og den blev taget i brug 4. maj 1898.

Historie [redigér]

Anlægsarbejdet varede fra 1895 til 1898 og det var en smalsporet jernbane med en sporvidde1000 mm, længden var 27,8 km og den maksimale hastighed var kun 30 km/t.[1] Der blev anlagt stationer i Kolding, Bramdrup, Lilballe, Havreballe, Alminde, Viuf, Øster Starup, Gravens, Brakker, Bølling og selvfølgelig Egtved. Banens overskud, skyldtes ikke mindst De Danske Sukkerfabrikkers etablering af Saftstationen i Kolding, der gav banen gode indtægter fra oplandets roetransport. Økonomien blev værre da Troldhedebanens åbnede i 1917, og økonomien blev endnu værre, da rutebildriften blev almindelig i 1920erne. Udgifterne til nyt materiel og vedligeholdelse skabte også et stigende underskud og til sidst ville sognekommunerne ikke være med længere, og 31. maj 1930 standsede man driften.

Se også [redigér]

Kilder og referencer [redigér]

  1. www.kolding.dk Artikel om Egtvedbanen på Kolding Leksikons hjemmeside. Hentet 20-12-2010.