Kollegium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Kollegium (flertydig).
4. Maj Kollegiet (som det så ud januar 2006) optager kun børn og børnebørn af frihedskæmpere fra 2. verdenskrig

Et kollegium (eller kollegie) er en bebyggelse, hvor studerende bor, sædvanligvis i små enkeltværelser, og hvor ca. 10-20 studerende deler et fælles køkken (og i ældre kollegier også bad). I nogle tilfælde har den enkelte studerende eget køkken. Alt efter størrelse vil et kollegium indeholde et eller flere køkkener.

Kollegieværelser er oftest billigere end end andre lejede værelser, men kan til gengæld kun bebos af studerende, og de fleste kollegier kræver, at de studerende er studieaktive for fortsat at kunne bebo deres værelser.

En beboer på et kollegium kaldes traditionelt en alumne. Betegnelsen kollegianer er dog også ved at vinde frem. I gammel retstavning staves kollegium collegium, hvilket enkelte kollegier stadig benytter, og de helt gamle kollegiers navne er oprindeligt på latin, Regensens navn er fx Collegium Domus Regiæ.

En forstander på et kollegium kaldes sædvanligvis en efor, men kan på givne kollegier have en anden betegnelse, fx provst som på Regensen.

Det kan hævdes, at et kollegium er mere end blot en boligform, og at der er et stærkere fællesskab og sammenhold blandt alumner, end der normalt findes blandt beboere i en andels- eller ejerforening.

Mange kollegier optager kun nye alumner efter bestemte kriterier, fx studerende ved Københavns Universitet, børn af frihedskæmpere og optager efter fx bestemte studieretninger, fødselssogne og familierelationer til grundlæggeren.

Blandt kendte kollegier i København kan Kampsax Kollegiet, Regensen, Tietgenkollegiet, 4. Maj Kollegiet og Rigshospitalets kollegium nævnes. I Århus kan Kollegierne i Universitetsparken i Aarhus, Skjoldhøjkollegiet, Børglumkollegiet og Vilh. Kiers Kollegium nævnes.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]