Kommandør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Kommandør (ordensvæsen).

Kommandør (afledt af (fransk): commander for 'at kommandere') er en OF-5 søofficersgrad svarende til graden oberst i Hæren og Flyvevåbnet. Det nærliggende engelske ord Commander er ikke en grad indenfor landtropperne, men skal snarere oversættes til; "anfører", "leder", "hærchef", "delingsfører" eller "chef". Stillinger som vagt-, pjece- og kampvognskommandør er ikke grader. Tidligere fandtes også Kompaniekommandør for kompagnichef.

Inden for ordensvæsenet er det almindeligt at udnævne folk til kommandører, selv om de ikke er søofficerer. Her er kommandører en af de mellemliggende grader.

Forsvaret

I Danmark forkortes kommandør til KD og cheferne for Flådestation Frederikshavn, Flådestation Korsør og chefen for en eskadre er kommandører.
Chefen for kongeskibet Dannebrog er H.M. Dronningens Jagtkaptajn med graden kommandør.

I Forsvarets Sundhedstjeneste vil stabslæger af 1. grad, med tilknytning til Søværnet eller i søværnsuniform, bære kommandørdistinktioner[1].

Chefen for Marinehjemmeværnet er en kommandør og er lønnet.

Kommandører svarer i Royal Navy og i U.S. Navy til Captain og til Kapitän zur See i Bundesmarine.

Ifølge NATO er Commander en OF-4 officer og svarer til kommandørkaptajn på dansk. Det betyder at agent 007 – 'Commander' Bond er kommandørkaptajn Bond på dansk.

Se også

Kilde

  1. ^ Bekendtgørelse om militære grader mv. for personel i det militære forsvar 5) oberst, kommandør, stabslæge af 1. grad, stabsdyrlæge, stabstandlæge
MarineSpire
Denne artikel om sømilitære emner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Militær