Kommunalvalg i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kommunalvalget i Danmark afholdes hvert fjerde år om medlemmer af Danmarks kommunalbestyrelser. Kommunalbestyrelser benævnes også i nogle kommuner byråd, og Københavns kommune vælger medlemmer af Borgerrepræsentationen. Afstemningen ved valgene er frie og hemmelige.

Kommunalvalg falder altid samtidig med valg til regionsrådene, og de afholdes fast hvert fjerde år den tredje tirsdag i november. Det er ikke muligt at udskrive kommunalvalg i utide, i modsætning til folketingsvalg. En kommunalbestyrelses valgperiode begynder den førstkommende 1. januar efter valget således, at den afgående kommunalbestyrelse fortsætter til den 31. december samme år, som kommunalvalget blev afholdt.

Tidligere blev betegnelsen kommunalvalg også anvendt om valg til amtsrådene, fordi amterne var en del af den kommunale inddeling (officielt primærkommuner og amtskommuner).

Valg til regionsråd er formelt set ikke kommunalvalg, idet regionerne ikke har ret til at udskrive skatter. Mere symolsk er det, at de ikke har ret til at føre våbenskjold).

Det seneste kommunalvalg for de 98 danske kommuner fandt sted 19. november 2013. Det næste kommunal- og regionsrådsvalg finder sted den 21. november 2017.

Valgret og valgbarhed[redigér | redigér wikikode]

I den enkelte kommune har samtlige myndige borgere med folkeregisteradresse i kommunen valgret. De, der ikke har dansk indfødsret, har dog valgret, hvis de har boet i Danmark i 3 år forud for valget. Dog har alle EU-borgere, samt islandske og norske statsborgere valgret på lige fod med personer, der har dansk indfødsret. På samme måde er alle valgbare. Eneste undtagelse er, hvis man er straffet for en handling, der i almenheden gør en uværdig til at være medlem af en kommunalbestyrelse.

Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem mister sin valgbarhed, bortfalder vedkommendes mandat, og hvis et kommunalbestyrelsesmedlem bliver straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette det til valgbarhedsnævnet, der afgør hvorvidt vedkommende fortsat er valgbar.

Opstilling og mandatfordeling[redigér | redigér wikikode]

Medlemmer af politiske partier, lokallister samt enkeltpersoner, der har valgret kan opstille til valgene. Det er muligt at indgå valgforbund. Enkeltpersoner (løsgængere) skal aflevere 25 underskrifter fra stemmeberettigede i deres hjemkommune/region for at opnå valgbarhed. D'Hondts metode anvendes, når de opnåede stemmer skal omsættes til mandater.

Mandatfordeling på landsplan[redigér | redigér wikikode]

Efter Strukturreformen (2005)[redigér | redigér wikikode]

Valgår A B C F I K O V Ø ØVR Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse TOT % Kønsfordeling (M/K)
2013 773 62 205 116 33 255 767 119 114
773 205 116 255 767 119 114
2444
1711 733
2009 801 50 262 340 1 6 186 699 14 109
801 262 340 186 699 109
2468
1683 785
2005 900 86 257 162 125 804 24 160
900 257 162 125 804 160
2518
1829 689
Data hentet fra Danmarks Statistik og KMD Valg.

Efter Kommmunalreformen (1970)[redigér | redigér wikikode]

Valgår A B C D F K O V Z Ø ØVR Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse TOT % Kønsfordeling (M/K)
2001 1551 88 444 3 237 31 168 1666 11 5 443
1551 444 237 1666 443
4647
3393 1254
1997 1648 87 481 4 233 30 119 1557 14 44 468
1648 481 233 1557 468
4685
3424 1261
1993 1700 80 493 2 228 32 1601 6 133 428
1700 493 228 1601 428
4703
3392 1311
Data hentet fra Danmarks Statistik og KMD Valg.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]