Kommunalvalg i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kommunalvalget i Danmark afholdes hvert fjerde år om medlemmer af Danmarks kommunalbestyrelser. Kommunalbestyrelser benævnes også i nogle kommuner byråd, og Københavns kommune vælger medlemmer af Borgerrepræsentationen. Afstemningen ved valgene er frie og hemmelige.

Kommunalvalg falder altid samtidig med valg til regionsrådene, og de afholdes fast hvert fjerde år den tredje tirsdag i november. Det er ikke muligt at udskrive kommunalvalg i utide, i modsætning til folketingsvalg. En kommunalbestyrelses valgperiode begynder den førstkommende 1. januar efter valget således, at den afgående kommunalbestyrelse fortsætter til den 31. december samme år, som kommunalvalget blev afholdt.

Tidligere blev betegnelsen kommunalvalg også anvendt om valg til amtsrådene, fordi amterne var en del af den kommunale inddeling (officielt primærkommuner og amtskommuner).

Valg til regionsråd er formelt set ikke kommunalvalg, idet regionerne ikke har ret til at udskrive skatter. Mere symolsk er det, at de ikke har ret til at føre våbenskjold).

Det seneste kommunalvalg for de 98 danske kommuner fandt sted 19. november 2013. Det næste kommunal- og regionsrådsvalg finder sted den 21. november 2017.

Valgret og valgbarhed[redigér | redigér wikikode]

I den enkelte kommune har samtlige myndige borgere med folkeregisteradresse i kommunen valgret. De, der ikke har dansk indfødsret, har dog valgret, hvis de har boet i Danmark i 3 år forud for valget. Dog har alle EU-borgere, samt islandske og norske statsborgere valgret på lige fod med personer, der har dansk indfødsret. På samme måde er alle valgbare. Eneste undtagelse er, hvis man er straffet for en handling, der i almenheden gør en uværdig til at være medlem af en kommunalbestyrelse.

Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem mister sin valgbarhed, bortfalder vedkommendes mandat, og hvis et kommunalbestyrelsesmedlem bliver straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette det til valgbarhedsnævnet, der afgør hvorvidt vedkommende fortsat er valgbar.

Opstilling og mandatfordeling[redigér | redigér wikikode]

Medlemmer af politiske partier, lokallister samt enkeltpersoner, der har valgret kan opstille til valgene. Det er muligt at indgå valgforbund. Enkeltpersoner (løsgængere) skal aflevere 25 underskrifter fra stemmeberettigede i deres hjemkommune/region for at opnå valgbarhed. D'Hondts metode anvendes, når de opnåede stemmer skal omsættes til mandater.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]