Kommunistloven
 |
Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. |
 |
 |
Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. |
Kommunistloven, egentlig Lov om Forbud mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed var en dansk lov, der blev vedtaget 22. august 1941, som forbød kommunistiske partier og organisationer i Danmark, herunder først og fremmest Danmarks Kommunistiske Parti.
Loven, der blev vedtaget af en enig Rigsdag, trådte i kraft med tilbagevirkende kraft. Den var en legaliserinng af politiets arrestation af de godt 300 kommunister, der havde været tilbageholdt siden 22. juni 1941 i Horserød og gjorde det også fremover muligt at internere og arrestere kommunister med henvisning til, at de udgjorde en fare for statens sikkerhed. Tre rigsdagsmedlemmer, herunder Villy Fuglsang, blev arresteret med hjemmel i Kommunistloven. 150 af de danske kommunister blev sendt til Stutthof i Polen, hvor de 22 døde.
Loven anses at være i strid med den grundlovsikrede foreningsfrihed. Grundlovstidigheden har dog været omdebatteret, idet der for lovens overensstemmelse med Grundloven har været hævdet, at der forelå en nødretssituation.[1] Ved vedtagelsen af kommunistloven blev de tre kommunisktiske medlemmer af Rigsdagen arresteret. Arrestationerne blev ikke konkret godkendt af Rigsdagen (der dog enstemmigt havde vedtaget kommunistloven), men blev alene godkendt af statsminister Thorvald Stauning, hvorfor det af lovens kritikere hævdes, at også arrestationerne var grundlovsstridige.
Efter 2. verdenskrig blev loven i Ugeskrift for Retsvæsen omtalt som 'skændig', og interneringen af de danske kommunister regnes for at være et af de sorteste kapitler i samarbejdspolitikkens historie.
Indholdsfortegnelse |
Litteratur [redigér]
- De forvarede – politiske fanger 1941-45, af Leif Larsen, Gyldendal 2001
Eksterne henvisninger og kilder [redigér]
- Kommunistloven af 1941, Den Store Danske
- Leif Larsen: Kommunistloven fylder 60 år, Danmarks Kommunistiske Parti
- Video: De sidste vidner om en families skæbne
- FaktaLink.dk om besættelsen
- Om Kommunistloven på Horserød-Stutthofforeningens hjemmeside
Noter [redigér]
- ↑ Henning Koch: Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945 (1994)
KommunistlovenLov Nr. 349 om Forbud mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed. 22.8.1941
§ 1 [redigér]
Alle kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger forbydes, og de bestaaende kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger vil straks være at opløse. Kommunistisk Virksomhed eller Agitation af enhver Art er forbudt. Dette gælder, uanset om der foreligger Tilslutning til nogen Forening.
Overtrædelse af foranstaaende Bestemmelser straffes med Bøde, Hæfte eller Fængsel indtil 8 Aar.
§ 2. [redigér]
Personer, hvis Adfærd har givet særlig Grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk Virksomhed eller Agitation, kan efter Justitsministerens Bestemmelse eller med hans Godkendelse tages i Forvaring, naar dette skønnes nødvendigt af Hensyn til Statens Sikkerhed eller dens Forhold til fremmede Magter.
Enhver, der tages i Forvaring i Medfør af 1ste Stykke, skal inden 24 Timer fremstilles for Københavns Byret, der ved Kendelse beslutter, om Forvaringen skal opretholdes. Begæringen om Forvaringens Opretholdelse vil, naar Justitsministerens Bestemmelse eller hans Godkendelse foreligger, være at tage til Følge, medmindre der maa antages at foreligge en aabenbar Fejltagelse med Hensyn til vedkommendes Identitet eller hidtidige Deltagelse i kommunistisk Virksomhed eller Agitation.
Saafremt det ikke kan naas inden 24 Timer at fremstille den, der er taget i Forvaring, for Københavns Byret, vil han inden samme Frist være at fremstille for en anden Dommer ved Underret, der modtager hans Forklaring. Beslutning om ForvaringstageIse træffes ogsaa i dette Tilfælde snarest muligt af Københavns Byret.
Over for Byrettens Kendelse kan saavel den, der er taget i Forvaring, som det offentlige rejse Kæremaal til Højesteret. Kæremaal, der rejses af det offentlige, har opsættende Virkning.
Forvaringen skal ophøre, saa snart den ikke længere skønnes nødvendig af Hensyn til Statens Sikkerhed eller dens Forhold til fremmede Magter. Bestemmelse herom træffes af Justitsministeren.
Justitsministeren giver hver 3die Maaned til et af Rigsdagens to Ting nedsat Udvalg Meddelelse om, hvilke Personer der i den forløbne Periode har været taget i Forvaring i Medfør af foranstaaende Bestemmelser, med Angivelse af Grundlaget for Forvaringstagelsen.
§ 3. [redigér]
Den Formue, der maatte tilhøre de kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger, samt disse Foreningers og Sammenslutningers .Arkiv, Protokoller o. lign. vil være at tage i Bevaring af det offentlige.
§ 4. [redigér]
Denne Lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i Kraft straks. (Justitsmin.)
