Kong Christian den X's Bro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kong Christian den X's Bro

Buebroen set fra sydsiden
Officielt navn Kong Christian den X's Bro
Bærer To vejspor
Krydser Alssund
Sted Sønderborg
Drevet af Sønderborg Kommune
Designer(e) Anker Engelund
Design Buebro og klapbro
Total længde 331 m
Bredde 12,6 m
Gennemsejlings-
højde
5 m
Begyndelse af opførelse 1925
Åbningsdato 7. oktober 1930

Kong Christian den X's Bro er en 331 meter lang og 12,6 meter bred kombineret bue- og klapbro over den sydlige del af Als Sund i Sønderborg, der forbinder Jylland med Als. Broen er blandt af de ældste større danske vejbroer, og blev projekteret af Anker Engelund. Størst tilladte dybgang ved passage af broen er 6,5 meter. Den frie gennemsejlingshøjde (uden broåbning) er på 5 m, mens gennemsejlingsbredden er 30 meter.

Klapbroen på Kong Christian den X's Bro åbner for at lade ventende skibe og både passere

Historie[redigér | redigér wikikode]

Als blev første gang landfast med Sønderjylland, da man i 1856 åbnede pontonbroen Frederik VII's Bro over Alssund. Broen blev navngivet efter daværende Kong Frederik 7. Da Sønderjylland hørte under Preussen, eksisterede der planer om at erstatte forbindelsen med en ny bro. Det var dog først efter Genforeningen i 1920, der kom skub i planerne.[1]

Efter Genforeningen, forestod et stort arbejde med at implementere området i resten af riget. Desuden var Sønderjylland forsømt rent økonomisk. Dette førte til at staten iværksatte en række større arbejder – herunder bl.a. anlæg af en jernbaneforbindelse ud til Als. Det blev derfor besluttet at bygge en ny jernbane- og vejbro. Udgifterne til anlæggelsen deltes mellem staten, Sønderborg Amt og byen. I alt kostede det 2,85 mio. DKK (modsvarende ca. 97 mio. DKK i 2010) at bygge broen.[2]

I 1923 fremsatte daværende minister for offentlige arbejder Marius Abel Nielsen Slebsager, et forslag til en bro over Alssund, der året efter blev vedtaget i Rigsdagen. I 1925 blev byggeriet påbegyndt, og den 7. oktober 1930 indviede Christian 10. broen, som var opkaldt efter ham selv. Særligt i forbindelse med genforeningen, havde fået bygningsværket fået særlig betydning for sønderjyderne.[1]

Broen var oprindeligt både vej- og jernbanebro. Jernbanen til Mommark passerede over broen og gennem Sønderborgs bymidte til Mommark. Imidlertid blev passagertrafikken på Mommark-banen nedlagt i 1962, men godstrafikken blev opretholdt frem til 1998, hvor man kørte til Solofabrikken der producerede margarine.

Inden Alssundbroen blev åbnet i 1981, var Kong Christian den X's Bro den eneste broforbindelse over Als Sund. Dette gav i perioder anledning til trafikale problemer, hvilket førte til byggeriet af en ekstra forbindelse mellem Sundeved og Als.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Henrik Lange. Portræt af Kong Christian den X's Bro i Sønderborg. Highways.dk. Besøgt 2012-01-07.
  2. Museum Sønderjylland. Sønderborg bys historie. Sønderjyllands historie. Besøgt 2012-01-07.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54° 54′ 39,69″ N, 9° 47′ 1,88″ Ø