Kong Valdemars Jordebog

Administrativ inddeling af Danmark i Middelalderen

Valdemar Sejrs Jordebog (latin Liber Census Daniæ) fra 1231 er den første matrikulering af Danmarks jordejendom med henblik på beskatning. Den giver et værdifuldt indblik i rigets magtforhold og sociale struktur. Ud over datidens Danmark indeholder jordebogen oplysninger om det danske Femern og Estland.

Jordebogen omfatter et antal separate håndskrifter, blandt andet Hovedlisten omfattende kongens len og afgifter fra len og handelspladser, en paverække, en kongerække, en gådefuld broderliste, en Hallands-, en Femern- og en Falsterliste, to Estlandslister, Ølisten omfattende alle danske øer, vedtægter for munke af Benediktinerordenen, en rejsebeskrivelse fra Blekinge til Tallinn, med mere.

Jordebogen indkøbtes i slutningen af 1600-tallet i København af svenskeren Johan Gabriel Sparfvenfeldt. Bogen deltes af ukendte årsager i to dele og sammenføjedes ikke igen før 1800-tallet ved Kungliga biblioteket i Stockholm. Bogen overleveredes i 1929 til det danske Rigsarkiv.

Jordebogens matrikulering blev først afløst i 1688, da man indførte Christian 5.s matrikel. Det siger måske mere end mange ord, hvor afgørende et redskab jordebogen har været.

Baggrund og oprindelse

Spørgsmålet om hvorfor de ulige aktstykker blev sammenstillet er ikke endegyldigt afklaret. En mulig forklaring er, at efter Valdemar Sejrs tilfangetagelse og senere splitning af riget mellem sine sønner har nogen ønsket at skabe sig et overblik over den danske konges ejendom og rettigheder. Det er muligt, at oversigten er skabt med henblik på at genskabe det delte riges helhed som led i en indre genoprejsning.

Personnavne i jordebogen

Broderlisten indeholder 215 personnavne fra dansk område, minus Skåne. 50 i listen bar et kristent navn, hvoraf 20 hed Niels. 16 hed Peter, og 8 hed Johannes, Iones, Ion. Istedsyssel omfattede også det frisiske område, med frisiske og saksiske navne som Occa, Poppo, Wirik, Liæf, Folklef, Radolf.

Litteratur

• Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bd. 4: Ole Fenger: "Kirker rejses alle vegne" (1050-1250); København 1989; ISBN 87-89068-06-8; s. 328-337

Tekstudgaver

• Aakjær, Svend (red.), Kong Valdemars Jordebog 1-3, København 1926-43

Se også

• Hartkorn
• Danske krøniker
• Hertugdømmet Estland

Eksterne henvisninger

• Anders Andrén: "Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230" (Scandia, bind 49 (1983), nr 1)
• Sture Bolin: "Hallandslistan i kung Valdemars jordebok. En kritisk studie" (Scandia, Bind 2 (1929), s. 161-228)
• C.A.Christensen: "Falsterlistens tal og talforhold samt deres tolkning" (Historisk Tidsskrift, 12. række, Bind 4; 1969)
• Kr. Erslev: "Kong Valdemars jordebog og den nyere kritik" (Historisk Tidsskrift, 4. række, Bind 5; 1875)
• Kr. Erslev: Valdemars Jordebog: Hallandslisten og "Hovedstykket" (Historisk Tidsskrift, 8. række, Bind 6; 1915)
• Chr.B.Graversen: Hallandslistens naturalieværdier" (Historisk Tidsskrift, 11. række, Bind 5; 1956)
• Paul Johansen: "Die Estlandliste des Liber Census Daniae" København og Reval 1933. (Historisk Tidsskrift, 10. række, Bind 2; 1932)
• Johannes C. H. R. Steenstrup: "Nogle Bidrag til vore Landsbyers og Bebyggelsens Historie" (Historisk Tidsskrift, 6. række, Bind 5; 1894)
• Johannes Steenstrup: "Ønavne" (Historisk Tidsskrift, 8. række, Bind 10; 1910)
• Erik Ulsig og Axel Kjær Sørensen: "Studier i Kong Valdemars Jordebog – Plovtalsliste og Møntskat" (Historisk Tidsskrift, 14. række, Bind 1; 1981)

Stub Denne bogartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.