Kongens Fald
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kongens Fald er en historisk roman af Johannes V. Jensen. Romanen handler om Mikkel Thøgersens liv, som forløber parallelt med kong Christian 2.
Kongens Fald blev oprindeligt udgivet i 3 dele. Første del, Forårets død, foregår fra år 1497 og ender i år 1500. Anden del, Den store sommer, starter tyve år efter, i år 1520 og strækker sig til år 1523 hvor kongen blev afsat. Tredje og sidste afsnit, Vinteren, foregår 12 år efter, år 1535. tilsammen danner de årets ring og samtidig tre faser af Mikkels liv.
Af Politikens læsere blev Kongens Fald i 1999 kåret til det 20. århundredes bedste roman.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Resume
[redigér] Forårets død
Indledes med at hovedpersonen, studenten Mikkel Thøgersen, er på vej tilbage til København med nogle æg. Han stifter her bekendtskab med nogle lejesoldater, heriblandt junkeren Otte Iversen. De begiver sig ind mod København, hvor Mikkel for første gang træffer sammen med den unge kongesøn Christian. Mikkel viser sig her som den kommende konges diametrale modsætning: Han er stille og eftertænksom, mens kongen er udadvendt og kort for hovedet.
Mikkel Thøgersen bliver smidt ud af universitetet. Han møder Otte Iversen igen. Otte er på vej i krig mod Sverige, men inden han tager i krig udveksler han kys og lidenskab med den jødiske pige Susanna. Mikkel har været hemmeligt forelsket i denne Susanna, og da han ser Otte som skyldig i, at Susanna er endt i gabestokken for hor, beslutter han sig for hævn, som følger ham resten af hans dage. Fra dette tidspunkt er Mikkel følelsesmæssigt afstumpet.
Han tager til sin hjemegn og besøger sin far og bror. Mikkel hævner sig her mod Otte Iversen, da Mikkel voldtager Ane Mette, en pige fra egnen, som Otte er forelsket i. Otte kommer hjem fra krigen i Sverige og rider med al hast igennem landet. Da han kommer til Himmerland erfarer han, hvad der er sket. Han rider i dyb sorg tilbage til familiens herregård Moholm.
Efter Mikkels ugerning lader han sig hverve som lejesoldat. Han overlever med nød og næppe krigen mod ditmarskerne.
[redigér] Den store sommer
Næste gang vi møder Mikkel Thøgersen er omkring 1520 , og han arbejder nu for for bispen Jens Andersen Beldenak i Odense. Den tilsyneladende forældreløse yngling Axel ankommer til bispegården, for at levere en besked til bispen. Jens Andersen læser beskeden og sender ham videre med et ny besked til Børglum i Nordjylland, i selskab med den noget ældre Mikkel Thøgersen. De rider sammen gennem Jylland, og på turen fortæller Axel om et slags skattekort skrevet på hebraisk, som han har fået af en gammel mand. Mikkel og Axel er forskellige som dag og nat. Axel er sorgløs og udadvendt, og nærer stor tiltro til livet, mens Mikkel er indesluttet, eftertænksom og skeptisk. Hjemme i Himmerland erfarer Mikkel, at både Otte Iversen og Ane Mette er blevet gift. Samtidig viser det sig at et af de breve Axel medbringer skal afleveres til Otte Iversen. Under sit korte besøg hos Otte Iversen fortæller Axel tro mod sin åbenmundethed om det hebraiske dokument, og afslører overfor sin vært, at han har fået det foræret af en gammel mand jøde ved navn Mendel Speyer. Det går op for Otte Iversen, at det er resultatet af hans fortvivlede nat med Susanna i København mere end 20 år tidligere, som han har siddende overfor sig og med en undskyldning sender han ham videre for natten. Forbindelsen mellem de to, går aldrig op for Axel. Imens besøger Mikkel Thøgersen sin broder Niels og deres aldrende far, smeden Thøger.
I næste kapitel skriver vi november 1520 og Mikkel Thøgersen befinder sig igen i Jens Andersen Beldenaks følge. Jens Andersen er rejst med med Kong Christian d. 2. til Stockholm, og efter et besøg i kongens badstue får Mikkel Thøgersen til opgave at overlevere en kort besked på latin til ærkebiskop Gustav Trolle. Den korte latinske sætning lyder Consumatum est - Det er fuldbragt - angiveligt de sidste ord Jesus sagde på korset. Og med de ord indledes en af de mest blodige begivenheder i Nordens historie, Det Stockholmske Blodbad. Efter besøget hos Gustav Trolle bliver Mikkel Thøgersen indlemmet i kongens følge, og samtidig møder han igen Axel. De to svirrer en enkelt nat i Stockholm, hvor de møder skøgen Lucie. Næste morgen indfinder Mikkel sig igen hos kongen, og mens Axel og Lucie ser til fra et vindue, oplever Mikkel Thøgersen på nærmeste hold, hvordan op mod hundrede af Stocholms spidser bliver ført til skafottet og henrettet med Kong Christians velsignelse.
Efter blodbadet i de stockholmske gader bliver Mikkel Thøgersen syg. Axel opsøger Mikkel da de begge tror han ligger på sit yderste. Mikkel tilbyder derfor at oversætte det hebraiske dokument, som Axel aldrig har fået oversat, af frygt for at nogen skulle stjæle hans skat, men Axel afviser. Ingen af dem ved på det tidspunkt, at skøgen Lucie forlængst har stjålet dokumentet fra Axel. Mikkel bliver rasende over det han tolker som Axels mistro, og hadet mod Axel giver ham styrke i sygdommen. Mens Mikkel kommer sig bliver Axel gift med pigen Sigrid, som han længe har kurtiseret. Få dage efter brylluppet stikker Axel imidlertid af, for at opsøge en ungdomskæresten Kirsten i Danmark. Beruset af kærlighed til Sigrid og længsel efter Kirsten, beslutter han at ride den lige vej til Danmark, men ender i stedet i en svensk skov. Her møder han hedningen Kese og hans datter, Magdalene. Glemt er Sigrid og Kirsten og Axel tilbringer i stedet vinteren sammen med Magdalene i skoven.
Om sommeren forlader han imidlertid Magdalene, og kort tid efter krydser Axel og Mikkel Thøgersens veje for sidste gang. Mikkel har fået orlov fra kongens tjeneste, for at rejse til det hellige land, men først vil han aflægge sin hjemegn et sidste besøg. På vej mod hjemmet hører Mikkel om et stort fæstegilde, hvor Axel skal giftes med pigen Inger. Hurtigt går det op for Mikkel at Inger er hans egen datter, og resultatet af den hævngerrige voldtægt mod Otte Iversens forlovede Ane Mette. Mikkel ønsker ikke at møde Inger på trods af opfordringerne fra Axel, og i stedet følger Axel ham på vej over Hvalpsund. Hadet mod Axel brænder imidlertid stadig i Mikkel, og da de to er nået et stykke undervejs slår Mikkel Thøgersen Axel hårdt over knæet og nakken med sit sværd. Derefter åbner han den beholder, hvor han tror at Axel har det hebraiske dokument, men beholderen er tom. Da Axel vågner indlogerer han sig på en lokal kro, men såret efter Mikkel Thøgersens sværd vil ikke hele, og få dage efter dør Axel.
Imens er Kong Christian d. 2. ved at miste grebet om magten i Norden. i 1523 befinder Mikkel Thøgersen sig igen i kongens følge, da han en skæbnensvanger nat besegler sig egen skæbne på Lillebælt. Kongens forhandlinger med den jyske adel er brudt sammen, og igen og igen sejler den faldne Kong Christian frem og tilbage mellem Middelfart og Snoghøj, uden at kunne beslutte sig for, om han skal fortsætte forhandlingerne i Jylland eller helt forlade riget. Da dagen gryr befinder han sig i Middelfart, og han vælger derfor at tage tilbage til København.
I Kvorne græder Inger over den mand hun har mistet. En nat besøger han hende, og hun bønfalder ham om at tage hende med i graven, men Axel nægter. Han går tilbage til sin grav, og hun ser ham ikke igen.
[redigér] Vinteren
Romanen springer endnu engang i tid. Mikkel kommer hjem fra en pilgrimsrejse til det hellige land. Alt virker uforandret, men der er ved at ske omvæltninger. Bønderne på egnen gør oprør, brænder herregården Moholm og dræber Otte Iversen. Ved siden af Otte ligger Steffen af Kvorne, den mand, som Ane Mette giftede sig med efter Mikkels voldtægt.
Nu er alle Ane Mettes mænd samlet, den hun holdt af (Otte), den der holdt af hende (Mikkel) og den, hun giftede sig med (Steffen). Dette er en snedig måde fra Johannes V. Jensen at se tilbage i romanen samtidig med, at den viser hvad der er sket med dem alle. Bønderne besejrer adelsmændene i et slag ved Svenstrup by. Denne krigslykke varer dog ikke ved. Bønderne besejres under Skipper Clement i et slag ved Aalborg kort efter. Kongens trofaste forbundsfælle, ærkebisp Trolle, såres dødeligt, mens andre enten begår selvmord eller bliver myrdet. Kongen bliver sat i fangenskab på Sønderborg Slot, mens Mikkel bliver tjener og medfange.
Kongen og Mikkel diskuterer, om Jorden drejer om solen eller omvendt. For at få svar på dette rejser Mikkel til Lübeck, hvor der bor en mand ved navn Zacharias, som må vide besked. Han har et hemmeligt middel: Et menneske, som har fået fjernet hovedskallen, så hjernen uhindret har kunnet vokse. Skabningen hedder Carolus. De aftaler, at Mikkel skal komme tilbage den næste dag for at få svaret, men Mikkel falder hen i feber. Han kommer til at røbe, hvad Zacharias gemmer i sit hus. Zacharias og Carolus bliver brændt på bålet. Mikkel vender tilbage til Sønderborg med uforrettet sag. I mellemtiden er Mikkels barnebarn Ide kommet til slottet, sammen med en spillemand ved navn Jakob. Mikkel er meget syg, men han bliver bedre af helbred og bruger tid på at fortælle kongen historier om slagmarkerne i Europa. Kongen viser Mikkel Ide, men han vil ikke have noget med hende at gøre, ifølge ham har han ingen børn. Mikkel dør til sidst, og Jakob drikker sig ekstremt fuld og hænger sig selv i et træ i gården.
[redigér] Bogens historiske ramme
Netop som romanen indledes, begynder et oprør i Sverige, og kong Hans udruster en hær, som besejrer svenskerne. Otte, en af bogens personer, kæmper i denne krig. Den næste historiske begivenhed er nederlaget i Ditmarsken i 1500. Kong Hans og hans bror Frederik af Gottorp hyrer en hær af lejesoldater ledet af junker Slentz. Mikkel Thøgersen, en anden af bogens personer, deltager i denne krig. Han overlever som én af de få. Lejesoldaterne lider en krank skæbne, og de fleste bliver dræbt. Dette nederlag skyldes udelukkende militær inkompetence og ditmarskernes brug af digerne og kendskab til terrænet. Størstedelen af hæren bliver nedslagtet, og det er et stort nederlag for den danske konge og bliver begyndelsen til enden på Danmarks stormagtsstatus.
Bogen springer herefter nogle år, hvor det formodes, at Mikkel Thøgersen kæmper som lejesoldat på Europas slagmarker. Danskerne er igen i krig med svenskerne. Christian 2. vinder i isnende kulde et slag ved Tiveden over Seksten Sparre og de svenske rebeller. Dette fejres i Stockholm, og kong Christian krones som konge af Sverige. Under disse ellers så festlige begivenheder anholdes de svenske stormænd, og Det Stockholmske Blodbad er en realitet. Omkring 100 svenske stormænd halshugges på Stortorvet. Dette medfører, at Kalmarunionen endeligt ophører, og Danmark og Sverige vil fra dette tidspunkt altid være to adskilte riger.
Nedslagtningen af de svenske stormænd medfører, at de jyske stænder i Viborg afsætter kongen. Det er efter dette, at kongen foretager den spektakulære sørejse mellem Snoghøj og Middelfart, hvor kongen ikke kan bestemme sig til, om han skal vende tilbage og overbevise stænderne om sit værd, eller han skal samle en hær og kræve sin ret med våbenmagt.
Carl Bloch malede i 1871 et billede af sagnet om den indespærrede Christian 2, der går rundt om et bord. I baggrunden ses en tjener og det er nærliggende at tro, at Johannes V. Jensen har haft dette billede i tankerne, da han skrev om Mikkel Thøgersen.
[redigér] Sproget
Det mærkes tydeligt at romanen er ca. 100 år gammel, da den er skrevet i et gammelt sprog f.eks. ”De bedede i Graabølle Kro”. Johannes V. Jensen har et meget beskrivende sprog, med det bliver specielt beskrivende ved de blodige scener. Eksempelvis da der bliver slagtet en hest, ”Dampen stod ud af Venerne.” Men alligevel er det skrevet på sådan en måde, at det ikke forbløffer når der pludselig sker en voldtægt eller hesteslagtning. ”Bøddelens Sværd peb og ramte, og han saa et andet Hoved hoppe fra blokken henad Jorden med et Blodsprøjt efter sig” Sådan skriver Johannes V. Jensen under Det Stockholmske Blodbad, da biskopperne bliver henrettet en efter en.
Romanen indeholder flere digte. Dels på tysk, Ei werd' ich dann erschossen og Gendenkst du nock, es war ein' Nacht in Böhmen, og dels på jysk: Gi Husly til to Persowner og afslutningens digt No wil a sej Jer Godnæt.
Samtidig bærer bogen også præg af en enorm mængde research; dette bl.a. manifesteret ved at der er over 100 forskellige betegnelser for klæder.
[redigér] Opbygning og struktur
Romanen er skrevet i kronologisk rækkefølge og stiler fra starten mod den uundgåelige slutning. Romanen er en dannelsesroman, hvilket indebærer at Mikkel udvikler sig og bliver dannet i løbet af romanen.
