Kongedømmet Sardinien var igennem mere end fem århundreder en selvstændig stat på øen Sardinien. Det var ofte kombineret med omfattende territorier andre steder i Europa, såsom Korsika og Savoyen, men gik altid under navnet Sardinien. Før det sardinske monarki blev etableret, var øen inddelt i fire giudicati styret af iudices (dommere, der nogle gange omtalte sig selv som reges, dvs. konger).
Det første kongedømme blev skabt af Frederik Barbarossa i 1164. Det var en del af det tysk-romerske rige, selvom pavedømmet også kæmpede for imperiel suzerænitet over Sardinien. I 1297 grundlagde Pave Bonifatius 8. et nyt kongedømme på Sardinien, som blev en del af Kongeriget Aragonien.
I 1720 blev kongedømmet udskiftet med Kongedømmet Sicilien, og i 1861 var det en af de grundlæggende stater i det nye Kongeriget Italien, bl.a. blev den sardinske konge Victor Emanuel II den første konge af Italien. Derefter ophørte det med at eksistere.
.svg){kind=small}
.jpg)
