Kongeriget Storbritannien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler Storbritannien i perioden 1707–1801. For den nuværende stat, se Storbritannien.
Kingdom of Great Britain
Kongeriget Storbritannien
Statsunion
Flag of England.svg
 
Flag of Scotland.svg
1707–1801 Flag of the United Kingdom.svg
Flag Våben
Flag Rigsvåben
Motto
Dieu et mon droit  (Fransk
"Gud og min ret"
Nationalmelodi
God Save the King/Queen
Geografisk placering af Kongeriget Storbritannien
Territory of the Kingdom of Great Britain
Hovedstad London
Sprog Engelsk
kornisk (Cornwall)
Skotsk (Skotland)
skotsk gælisk (Skotland)
walisisk (Wales)
Politisk struktur
Monark
 - 1707–1714 Anne
 - 1714–1727 George 1.
 - 1727–1760 George 2.
 - 1760–1801 George 3.
Premierminister
 - 1721–1742 Robert Walpole
 - 1783–1801 William Pitt den yngre
Lovgivende forsamling Parliment
 - Overkammer House of Lords
 - Underkammer House of Commons
Historisk æra
 - 1707 Union 1. maj 1707
 - 1801 Union 1801
Areal 230.977 km²
Befolkning
 -  est. 16.345.646 
     Tæthed 70,8 /km² 
Valuta Pound sterling
1Det kongelige motto i Skotland var Nemo me impune lacessit (Latin for "Ingen provokerer mig ustraffet").

Kongeriget Storbritannien, eller Det forenede kongerige Storbritannien var en stat på øen Storbritannien fra 1707 til 1801. Den blev oprettet da kongerigerne Skotland og England blev slået sammen under Acts of Union (1707). Det blev styret af et fælles parlament og en regering i Westminster i London. De to kongeriger havde haft samme monark siden Jakob VI af Skotland blev konge af England under navnet Jakob 1. i 1603.

Unionen blev efterfulgt af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland i 1801. Irland blev indlemmet gennem Act of Union 1800 som kom som en følge af det irske oprør i 1798.

Politisk struktur[redigér | redigér wikikode]

Kongeriget Storbritannien blev styret af én monark, sådan som det havde været siden 1603 med undtagelse af Samveldetiden og Protektoratet. Forskellen var, at der under det forenede rige var én krone, ikke to separate som tidligere. Tronfølgen blev bestemt af den engelske Act of Settlement, og ikke den skotske Act of Security. Dette betød, at monarken måtte være en protestantisk efterkommer af Sofia af Hanover, noget som lagde grunden for huset Hannovers tid på tronen.

Den lovgivende magt var Det britiske parlament, som erstattede det engelske og skotske parlament. Som det moderne parlament bestod det af tre dele: House of Commons, House of Lords og Crown-in-Parliament. Både England og Skotland havde repræsentanter i begge kamre. Skotland havde mindre repræsentation end befolkningstallet skulle tilsige, men repræsentation var baseret på skattebetaling, og Skotland havde faktisk højere repræsentation end skatteindtægterne tilsagde. Skotland sendte 16 repræsentanter til overhuset og valgte 45 medlemmer til underhuset, mens resten af medlemmene kom fra England og Wales.


Koordinater: 51°30′00″N 0°08′00″V / 51.5°N 0.13333333°V / 51.5; -0.13333333