Sverige

Kongeriget Sverige Konungariket Sverige
Flag Nationalvåben
Motto: Intet Kongens valgsprog: För Sverige i tiden.
Nationalmelodi: Du gamla, Du fria1 Kongesang: Kungssången
Hovedstad (og største by)		Stockholm 59°21′N, 18°4′E
Officielle sprog		Svensk
Regeringsform		Parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki
-	Konge	Carl 16. Gustav af Sverige
-	Statsminister	Fredrik Reinfeldt
Etableret
-	Statsdannelse	1520 (efter frigørelse fra Kalmarunionen)
Optaget i EU		1. januar 1995 (15.)
Areal
-	Total	449,964 km2 (nr. 54)
-	Vand (%)	8,67
Indbyggertal
-	2012 anslået	9 514 406 (nr. 85)
-	2002 folketælling	8.940.788
-	Tæthed	20,0/km2 (nr. 155)
BNP (KKP)		2010 anslået
-	Total	337,893 mia. USD
-	Pr. indbygger	36.502 USD
BNP (nominelt)		2010 anslået
-	Total	443,718 mia. USD
-	Pr. indbygger	36.503 USD
Gini (2005)		23 (lav)
HDI (2010)		0,885 (meget høj) (nr. 9)
Valuta		Svensk krona (SEK)
Tidszone		CET (UTC+1)
-	Sommer (DST)	CEST (UTC+2)
Kører i		højre side af vejen
Kendings- bogstaver (bil)		S
Luftfartøjs- registreringskode		SE
Internetdomæne		.se
Telefonkode		+46
1	Du gamla, Du fria er kun de facto Sveriges nationalsang.

Sverige (Sveernes Rige, på dansk tidligere også skrevet Sverrig) eller Kongeriget Sverige er et land på den østlige del af den skandinaviske halvø, grænsende op til Norge mod vest, Finland helt mod nordøst og forbundet til Danmark i sydvest via Øresundsbroen. Centralt placeret i Nordeuropa har landet kyststrækninger til Skagerrak, Kattegat, Østersøen og den Botniske Bugt. Med et areal på 449.964 km2 er det Vesteuropas tredjestørste land efter Frankrig og Spanien. Omkring en tiendedel af arealet er dog søer.

Sverige er Skandinaviens største land med hensyn til areal og indbyggertal. Denne position opnåede landet i midten af det 17. århundrede, hvor Sverige i Torstensson-krigen (1643-1645) og Karl Gustav-krigene (1657-1660) formåede at fravriste nabolandene Danmark og Norge provinserne Skåne, Halland, Blekinge, Bohuslen, Jæmtland og Hærjedalen, samt genvinde de tidligere svenske områder Idre og Särna herreder i Dalarna og øen Gotland. Store områder ved Østersøen, fra Nordtyskland over Baltikum til Finland har i perioder også været under svensk kontrol, men måtte opgives efter nederlag til det ekspanderende Russiske Kejserrige i det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede. I dag er Sverige neutralt, hvilket det har været i de sidste ca. 200 år (siden 1814), hvor landet med held har holdt sig ude af deltagelse i konflikter og krige bl.a. 2. verdenskrig. I nyere tid og især under den kolde krig har det forsøgt at gøre sig til en neutral mægler mellem stridende parter på kloden. Sverige er medlem af EU og FN, men er på grund af ønsket om neutralitet under den kolde krig ikke medlem af NATO.

Historie

Uddybende artikel: Sveriges historie.

Forhistorie

Der findes arkæologiske vidnesbyrd om, at Sverige fik sine første indbyggere i stenalderen, efterhånden som indlandsisen fra Weichsel-istiden trak sig tilbage. De første indbyggere var jægere og samlere, som især levede af rigdommene i Østersøen. Der er kun gjort meget sparsomme fund fra stenalderen i det meste af Sverige. Der er fundet tilvirkede flintesten i Skåne dateret omkring 9.000 f.Kr., og jægere og samlere har langsomt spredt sig nordpå.

Omkring 4000 f.Kr. er der i Danmark og det sydligste Sverige indført landbrug og husdyrhold, der sandsynligvis har spredt sig langsomt nordpå.

Omkring begyndelsen af bronzealderen begunstigede et særdeles mildt og gunstigt klima voksede befolkningen i hele Sydskandinavien. En række arkæologiske fund fra store handelssamfund understøtter teorien om, at især det sydlige Sverige var tæt befolket i bronzealderen; helt til Stockholm er der fundet spor fra denne tid.

Fra jernalder er det sandsynligt, at forskellige større magtområder har udviklet sig i Sverige. Tacitus beskrev i 98 e.Kr. en stamme i det svenske område med navnet "Suionerne", som skulle være stærke i både våben og skibe. Det er muligt, at stammer i det svenske område har udøvet indflydelse på nærliggende områder, og der har sandsynligvis foregået en slags invasion i det danske område.

Der har sandsynligvis ikke været et sammenhængende svensk herskabsområde sent i jernalderen og i vikingetiden, men snarere forskellige rivaliserende konge/høvdinge-dømmer. Kilder nævner Götaland og Svealand som to autonome stærke regioner. Det sydlige Sverige var i jernalderen sandsynligvis kulturelt knyttet tættere til områder i Danmark. Omkring Ystad er der fundet spor af en større handelsplads fra cirka 600-700 e.Kr.

Igennem det 9. århundrede og 10. århundrede var vikingekulturen dominerende i Sverige med handel, plyndringer og koloniseringer mod øst. Specielt Baltikum, Rusland og Sortehavet fik besøg af svenske vikinger.

Middelalder

Mellem 1100 og 1400 var Sverige stadig i gang med at dannes og konsolideres. Under kong Sverker I (1134-1155) siges det, at rivaliseringen mellem Svealand og Götaland ophørte med Götalands indlemmelse i Svealand. De næste hundrede år var præget af interne stridigheder mellem forskellige adelsslægter, der gjorde krav på tronen. Den største årsag til en endelig svensk samling under nogenlunde stabile forhold skal findes i Birger Jarl, der i 1248-1266 formåede at skabe nogenlunde faste rammer for en svensk statsdannelse, og som bl.a. i dag hyldes som grundlægger af Stockholm. I disse år forsøgte han at indføre et feudalt system som det, der havde fungeret i Europa i mange hundrede år.

I 1319 blev den kun treårige Magnus II konge af både Sverige og Norge. Drengens alder bidrog til monarkiets faldende indflydelse i området, og stærke adelsslægter begyndte at spille en stadig større rolle og fik tiltvunget sig stadig større rettigheder. I 1365 indsatte de magtfulde adelige i landet pga. utilfredshed med Magnus' regering i stedet hans nevø Albrecht af Mecklenburg som konge. Den stigende magt blandt adelige og bybefolkningerne betød Albrechts fald, og svenskerne vendte sig nu mod det danske kongehus for at finde en efterfølger.

Gustav Vasa

I 1397 blev Norge, Danmark og Sverige forenet under Danmarks Margrete 1. Det viste sig dog hurtigt, at svenskerne ikke var tilfreds med at blive styret fra Danmark. Kalmarunionen var ikke en politisk union, og igennem det 15. århundrede forsøgte Sverige at modstå et dansk centraliseret styre under den danske konge. Sverige brød ud af Kalmarunionen i 1523, da Gustav Eriksson Vasa, senere Gustav I af Sverige genetablerede den svenske krone.

Sveriges vej til stormagtsstatus

I det 17. århundrede blev Sverige en af de store magter i Europa, efter at det med held havde deltaget i Trediveårskrigen. I flere krige mod Danmark-Norge erobredes vigtige provinser fra disse riger. Mest markant da Danmark ved Roskildefreden i 1658 måtte opgive Skånelandene (Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm) til Sverige. Under den store nordiske krig måtte Sverige i 1710 efter 200 år trække sig ud af det nordlige Baltikum. Dermed sluttede Sveriges hegemonialstilling i Østersøen.

I frihedstiden forsøgte Riksdagen, der var den regerende magt, flere gange at genvinde den tabte stormagtsstatus, men efter hattenes krig 1741-1743 mod Rusland, måtte Sverige afstå store dele af Finland og endeligt opgive stormagtsdrømmene.

I 1809 måtte Sverige efter en kort tabt krig mod Det Russiske Kejserrige afgive hele kontrollen over Finland til russerne. Finland havde siden middelalderen mere eller mindre været under svensk kontrol.

Krigen mod Norge i 1814 førte til en væbnet annektering af landet og en personalunion mellem Norge og Sverige. Siden har Sverige ikke deltaget i kamphandlinger og har værnet om sin neutralitetsstatus.

En krig truede i 1905, da Stortinget i Norge erklærede unionen med Sverige opløst, og det norske folk bekræftede afgørelsen ved en folkeafstemning. Krigen blev undgået ved forhandlingerne i Karlstad 1905.

Moderne tid

Sverige forblev neutral under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig og var i 1952 medstifter af Nordisk Råd og blev i 1995 medlem af Den Europæiske Union.

Den første Nobelprisceremoni blev afholdt i Stockholm i 1901. Fra 1902 er priserne for fysik, kemi, medicin og litteratur formelt blevet uddelt af regenten, mens fredsprisen uddeles af Stortinget i Oslo. Et levn fra unionen mellem Sverige og Norge.

Politik

Uddybende artikel: Sveriges politik.

Sverige har været et monarki i næsten tusind år. En del af årene under skiftende kontrol af et parlamentarisk system. Den lovgivende magt har været delt mellem kongen og parlamentet (Riksdagen). Den udøvende magt var delt mellem kongen og et adelsråd indtil 1680 og derefter et enevældigt kongedømme.

Som en reaktion på nederlaget i den store nordiske krig, blev parlamentarismen introduceret i 1719, den såkaldte frihedstid, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige konstitutionelle monarkier i 1772, 1789 og 1809. Det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genindført i 1917, da kong Gustaf 5. af Sverige efter en lang kamp accepterede at udnævne kabinettet ved flertalsafgørelser i parlamentet. I 1918-1921 blev den generelle og lige stemmeret indført. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfølger Gustaf 6., indtil en grundlov i 1975 i praksis fjernede kongens politiske magt. Monarkiet blev bevaret som en formel og symbolsk statsoverhovedinstitution med hovedsagelig ceremonielle pligter.

Ifølge Grundloven er det 349 medlem store étkammerparlament Riksdagen den øverste myndighed i Sverige. Rigsdagen kan ændre Grundloven efter en dobbeltvedtagelse, og der skal afholdes rigsdagsvalg imellem de to vedtagelser. Lovgivning kan fremlægges af regeringen eller af en gruppe eller et enkelt medlem fra parlamentet. Medlemmerne af Riksdagen vælges efter et proportionalt valgsystem for en firårig periode.

Det juridiske system er opdelt i retsinstanser, der håndhæver henholdsvis civile retssager og straffesager, samt specialretsinstanser, som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i lokale retsinstanser (tingsrätter), regionale appelretsinstanser (hovrätter) og en højesteret (Högsta Domstolen).

Sveriges militær

Væbnede styrker: 64.000 (inkl. 36.600 rekrutter) (1995).

Paramilitære styrker: Kystvagt, 600 (1993)

Geografi

Uddybende artikel: Sveriges geografi.

Sverige har trods sin nordlige beliggenhed et primært tempereret klima. Dette skyldes hovedsagelig Golfstrømmen. I det sydlige Sverige er løvbærende træer i flertal, i de nordlige områder er gran og birk dominerende i landskabet. I Sveriges bjergrige nordlige del har landet et subarktisk klima. I den nordlige del af landet nord for polarcirklen, går solen ikke ned i løbet af sommeren, og natten varer hele døgnet om vinteren.

Øst for Sverige ligger Østersøen og Den Botniske Bugt med en lang kystlinje. Mod vest er den skandinaviske bjergkæde beliggende, et område som adskiller Sverige fra Norge.

Den sydlige del af landet er opdyrket. Mere skov desto højere nordpå i landet. Befolkningstallet følger samme mønster, med en høj befolkningstæthed i syd specielt omkring dalen ved søen Mälaren, i Øresundsregionen samt Göteborg-området. Længere mod nord er befolkningstætheden mindre.

Skove dækker 55% af arealet og er det dominerende landskabselement i hele Sverige bortset fra Skånes morænesletter. Dog findes store slettelandskaber ved de store søer. Skovene består hovedsagelig af nåletræer, gran og fyr. Egen trives helt op til nord for de store søer, mens bøgen hovedsagelig er i Skåne, Blekinge og på den sydlige vestkyst. Træproduktion fx papirfremstilling er et meget vigtigt erhverv.

Grundfjeldet ligger tæt under jordoverfladen i det meste af Sverige, og især i Bergslagen i det mellemste Sverige har der fundet udvinding af jern sted siden middelalderen, og her er også i dag centret for industrien.

Sveriges lange udstrækning fra nord til syd bevirker, at vilkårene for landbrugsproduktion er meget forskellige. I Skåne er vækstperioden dobbelt så lang, som i landets nordlige del. Det har medført, at have- og agerbrug dominerer i Skåne, mens kvæghold er vigtigere nordpå.

Gotland og Öland er Sveriges største øer.

Län

Uddybende artikel: Sveriges län.

Kort over Sverige

Sverige er opdelt i 21 län (provinser). I hver län er der en länsstyrelse, udnævnt af regeringen. I hver län er der også et landsting, som vælges af de valgte repræsentanter for den lokale befolkning. Hvert län er yderligere opdelt i en række kommuner, i alt 290 pr. 2005. Der har også tidligere været andre historiske opdelinger af Sverige i provinser og regioner (landskap). De fleste svenskere føler endnu i dag en samhørighed med hjemmelandskapet snarere end med länet.

• Blekinge län
• Dalarnas län
• Gotlands län
• Gävleborgs län
• Hallands län
• Jämtlands län
• Jönköpings län
• Kalmar län
• Kronobergs län
• Norrbottens län
• Skåne län
• Stockholms län
• Södermanlands län
• Uppsala län
• Värmlands län
• Västerbottens län
• Västernorrlands län
• Västmanlands län
• Västra Götalands län
• Örebro län
• Östergötlands län

Se også listen over kommuner i Sverige.

Byer

Uddybende artikler: Sveriges byer og Sveriges købstæder.

Listen omfatter byområder i Sverige, der i 2010 havde mere end 50.000 indbyggere. Udenfor Stockholm defineres byområde, som et sted, hvor der ikke er over 200 meter mellem bygningerne.

Placering	By	Indbyggertal	Län	Landskap
1.	Stockholm	1.372.565	Stockholms län	Södermanland, Uppland
2.	Göteborg	549.839	Västra Götalands län	Västergötland, Bohuslän
3.	Malmö	280.415	Skåne län	Skåne
4.	Uppsala	140.454	Uppsala län	Uppland
5.	Västerås	110.877	Västmanlands län	Västmanland
6.	Örebro	107.038	Örebro län	Närke
7.	Linköping	104.232	Östergötlands län	Östergötland
8.	Helsingborg	97.122	Skåne län	Skåne
9.	Jönköping	89.396	Jönköpings län	Småland
10.	Norrköping	87.247	Östergötlands län	Östergötland
11.	Lund	82.800	Skåne län	Skåne
12.	Umeå	79.594	Västerbottens län	Västerbotten
13.	Gävle	71.033	Gävleborgs län	Gästrikland
14.	Borås	66.273	Västra Götalands län	Västergötland
15.	Eskilstuna	64.679	Södermanlands län	Södermanland
16.	Södertälje	64 619	Stockholms län	Södermanland
17.	Karlstad	61.685	Värmlands län	Värmland
18.	Täby	61.272	Stockholms län	Uppland
19.	Växjö	60.887	Kronobergs län	Småland
20.	Halmstad	55.658	Hallands län	Halland
21.	Sundsvall	50.712	Västernorrlands län	Medelpad
Svenske storbyområder:
Storstockholm:	2.084.526
Storgøteborg:	937 015
Stormalmø:	661.695

Økonomi

Uddybende artikel: Sveriges økonomi.

Understøttet af fred og neutralitet gennem hele det 20. århundrede har Sverige nået en meget høj levestandard. Den er bygget op ved en blandingsøkonomi af kapitalisme og uddeling af betydelige velfærdsgoder gennem en skattefinansieret omfordeling af landets rigdomme. Landet har et moderne distributionssystem, gode interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke. Tømmer, vandkraft og jernmalm er vigtige naturressourcer i en økonomi, som er stærkt orienteret mod handel med udlandet.

Private selskaber står for cirka 90% af landets industrielle produktion. Maskinindustrien står for 50% af produktionen og eksporten. Landbruget udgør alene 2% af bruttonationalproduktet og beskæftiger også kun 2% af arbejdsstyrken. Den svenske regerings beslutsomhed om styr på de offentlige finanser førte til et væsentligt overskud i 2001, som dog blev halveret i 2002. Den svenske nationalbank fører en inflationsstabiliserende politik med en målsætning om en årlig inflation på 2%. Sveriges økonomi er en af Europas bedste i 2012.

Kommunikations- og transportsystemet i Sverige er væsentlige elementer i landets veludbyggede infrastruktur.

Infrastruktur

Veje

Sverige har et vejnet på anslået 212.000 kilometer (år 2001). De sydlige dele af landet har det mest udbyggede vejnet. Det gælder frem for alt tætbefolkede områder som Skåne, Göteborg, den svenske vestkyst samt Östergötland og Stockholmsregionen, som har et omfattende vejnet. Mindre veje i tyndt befolkede egne kan være grusveje. Det gælder frem for alt for Norrland, den nordligste halvdel af Sverige. Fra Skåne går der motorveje til Danmark over Øresundsbroen og til Göteborg, Stockholm og Uppsala.

Jernbaner

Uddybende artikel: Sveriges jernbaner.

Sveriges jernbanenet er blevet udbygget siden 1800-tallet og omfattede år 2001 omkring 11.106 kilometer jernbane. De 9.400 kilometer er elektriciferet.

Jernbanenettet er meget ulige fordelt i Sverige med flest jernbaner de tættest befolkede egne: Skåne, vestkysten samt Stockholmsregionen, mens de nordlige egne er uden jernbaner.

Fly

I Sverige findes der et antal internationale lufthavne, hvoraf Arlanda ved Stockholm er den største med omkring 20 millioner passagerer årligt. Derefter kommer Landvetter ved Göteborg, Sturup ved Malmø og Kallax ved Luleå i Nordsverige.

Telefoni

• Fastnettelefoni (2004): 64,5 abonnementer per 100 indbyggere
• Mobiltelefoni (2005): 84,4 abonnementer per 100 indbyggere

Demografi/Religion

Uddybende artikel: Sveriges demografi.

Foruden svenskerne lever et lille antal samer i den nordlige del af landet. Den største minoritetsgruppe er finner og andre skandinaver. De seneste årtier er en lang række indbyggere fra Italien, det tidligere Jugoslavien, Iran, Vietnam og Chile samt kurdere og palæstinensere indvandret.

Selv om Sverige (ligesom USA) ikke har et officielt sprog, er de facto-sproget svensk med en lille finsktalende minoritet. Samerne har to egne sprog – ingen af dem er i familie med svensk. Siden 1999 har Sverige haft fem anerkendte minoritetssprog: finsk, samisk, meänkieli, romani chib og jiddisch.

Sverige har en lang række religioner. Hovedparten af befolkningen er medlemmer af den lutherske kirke (som i 2000 blev skilt fra staten). Der er også et antal muslimer i Sverige med baggrund i muslimske lande. Nogle samer praktiserer en naturreligion.

Fordeling 2007: lutheranisme 74%, islam ca. 5,5%, frikirkesamfund 2,5%, ortodokse 2%, katolicisme 1,5%, jøoder 0,5%, samisk naturreligon 0,5%, andre eller ingen oplyst 13,5%.

Kultur

Uddybende artikel: Sveriges kultur.

Svensk kultur i det 20. århundrede er kendetegnet ved pionérarbejde i filmens tidlige dage af Mauritz Stiller og Victor Sjöström. Senere gjorde Ingmar Bergman og skuespillere som Greta Garbo, Ingrid Bergman og Anita Ekberg karriere også uden for landets grænser.

Sange af Bellman, Evert Taube og Birger Sjöberg er internationalt kendt. ABBA sættes ofte lig ny svensk populærmusik, men nye grupper som Soundtrack of our lives og The Hives har også på det seneste opnået international anerkendelse.

Svensk litteratur er også kendt vidt og bredt. Svenske forfattere har opnået en lang række nobelpriser i litteratur. Opdelt på lande, rangerer Sverige som den tredjestørste modtager af Nobelprisen i litteratur. Indenfor børnelitteratur står Sverige også stærkt med bl.a. Astrid Lindgren, som har skrevet Emil fra Lønneberg, Vi børn i Bullerby. Af andre bøger kan nævnes Alfons Åberg.

Helligdage

Uddybende artikel: Sveriges helligdage.

Den svenske helligdagskalender består hovedsagelig af kristne helligdage. Hovedparten af disse består dog som en fortsættelse af før-kristne højtideligheder, såsom midsommer aften.

Nationaldagen er den 6. juni (Flagdagen).

Midsommar

"Midsommar", Anders Zorn, 1897.

Midsommerfesten (midsommarfirandet) er den største folkefest i Sverige. Den finder sted den fredag og lørdag, som ligger nærmest den 21. juni.

Svarer til Danmarks Sankthans, men fejres på en anden måde.

Om fredagen fejres midsommarafton med dans omkring majstangen (Midsommarstången), der oftest sker hen på eftermiddagen. Den traditionelle midsommerspise er sild, nye kartofler (färskpotatis) med øl og brændevin. Herefter jordbær med fløde (jordgubbar med grädde).

Lørdagen er midsommardagen, der regnes som helligdag.

Øvrige emner

• Sveriges arkitektur
• Sveriges kendte personer
• Sveriges kommunikation
• Sveriges militær
• Sveriges nation
• Sveriges transport
• Sveriges turisme
• Sveriges udenrigsforhold
• Svenske adelsslægter
• Sveriges regenter

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Sverige

• VisitSweden.com – Den officielle svenske hjemmeside for rejse- og turistinformation
• Skiferie – Turistinformation & oplevelser för Skiferie i Sverige
• Sydsverige.dk – dansk portal med rejse- og turistinformation
• Kulturelle forskelle mellem Danmark og Sverige – Dansk-svensk referencemateriale med citater og links til primær/sekundærkilder på nettet.

LA-ikon