Konjunktur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En enkel illustration af økonomiske konjunkturer.

En markedsøkonomi bevæger sig i svingninger, såkaldte konjunkturer. Disse konjunkturer er en tilstand i markedsøkonomien baseret på flere forskellige variabler, hvor de vigtigste er arbejdsløshed, økonomisk vækst og inflation.

Ved højkonjunktur tømmes varelagrene og produktionen stiger, hvilket får flere i arbejde. Modsat ved en lavkonjunktur får virksomhederne ikke solgt alt det, de producerer. Til at begynde med vil man ofte registrere en svigtende afsætning af kapitalvarer, men efterhånden også af forbrugsvarer. Varelagrene fyldes op og flere mister deres job. På et tidspunkt kan det betale sig for virksomhederne at investere, hvilket skaber job i de virksomheder, der leverer materialer og nu er vi igen inde i en konjunkturopgang.

Konjunkturbevægelser er gentagne vekslinger mellem opgangs- og nedgangskonjunkturer. I de alvorligste nedgangskonjunkturer kan der blive tale om massearbejdsløshed. Længden og ikke mindst udslagene varierer over tid og lande på samme tidspunkt. Gennem handelen spreder konjunkturbevægelserne sig.[1]

Økonomer skelner mellem 4 bølger af uens længde:

  1. Kitchen-cykler på 3-4 år.
  2. Juglar-cykler på 8-10 år.
  3. Kuznets-cykler på 15-25 år.
  4. Kondratieff-cykler på ca. 50 år.

Disse cykler kombineres i et samvirke mellem korte, mellemlange og lange konjunkturbølger.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]