Konrad von Maurer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Konrad von Maurer.

Konrad von Maurer (29. april 182316. september 1902) var en tysk retshistoriker, søn af Georg Ludwig von Maurer.

Efter at have afsluttet sine Universitetsstudier blev han allerede i en meget ung Alder ekstraordinær Prof. i Munchen 1847, 8 Aar senere ordinær, i tysk Privatret og Retshistorie. Senere blev han udnævnt til Professor i nordisk Retshistorie ved samme Universitet,, og den Stilling beklædte han, indtil han på grund af alderdom tog sin afsked.

Tidlig blev det udelukkende den nord., spe. norsk-isl. Retshistorie, han beskæftigede sig med, og her har hans Virksomhed været epokegørende, hans Undersøgelser afgørende. Af hans mange Arbejder over norsk-isl. Retshistorie er først og fremmest at nævne hans Artikler: »Graagaas« (i »Ersch u. Grubers Encyklopædi«, 77. Bd 1864), hvor han undersøger de isl. Fristatsloves Oprindelse cg Udvikling, samt »Gula-ping« og »Gulapingslog« (smst., Bd 96 og 97, 1877). Den sidste Artikel er især betydningsfuld og indeholder meget mere, end Titlen angiver, idet den giver en grundig Undersøgelse af alle de eksisterende norske gl. Love overhovedet; denne Fremstilling har haft en banebrydende og blivende Bet. De Resultater Murer der er kommen til, er for allerstørste Delen godkendte af dem, der senere har beskæftiget sig med disse meget vanskelige Spørgsmaal. Desuden har han skrevet Specialafhandlinger baade om de enkelte Love (»Die Entstehungszeit der ålteren Gulapingslog og Frostupingslog« [1872 og 1875], »Das sogenannte Christenrecht Konig Sverrirs« [1871], »Studien« over den samme Ret [1877]) samt enkelte Punkter af norsk og isl. Ret, som det vilde føre for vidt at opregne. Af en særlig Bet. er »Die Quel-lenzeugnisse uber das erste Landrecht. . . des isl. Freistaates« (1869). En sammenfattende Oversigt haves i »Udsigt over de nordgermanske Retskilders Hist.« (1878, paa Tysk i Holtzendorff, »Encyklopædi«, I, 1877). En samlet Udg. af M.s efterladte juridiske Afh. (Forelæsninger) udg. af Videnskabernes Selskab i Kria: »Vorlesungen uber altnordische Rechtsgeschich-te«, 5 Bd (1907-10); 1. Bd indeholder: Alt-norwegisches Staatsrecht«, 2. Bd: »Die Ge-schichte der altnord. Kirchenverfassung«, 3. Bd: »Verwandtschafts- und Erbrecht« samt »Pfandrecht«, 4. Bd: »Das Staatsrecht des isl. Freistaates«, 5. Bd: »Altisl. Strafrecht u. Ge-richtswesen«. I alle disse Hovedafhandlinger tager M. grundig Hensyn til de hist. Forhold, som han viser sig at have et altomfattende Kendskab til. Et af hans tidligste Værker var netop et hist. Arbejde: »Die Bekehrung des norwegischen Stammes zum Ghristenthume« (2 Bd, 1855—56), hvori han gør udførlig Red-e for Kristendommens Indførelse i Norge-Island, de forudgaaende hist. Forhold., Hedenskabets Væsen og Art osv., alt efter den nøjagtigste Undersøgelse af alle herhenhørende inden- og udenlandske Kilder. Med dette grundlæggende Arbejde indtog M. straks en første Rangs Plads i den hist.-antikvariske Videnskab. Endnu tidligere havde han udg. »Die Entstehung des isl. Freistaats« (1852; overs, paa Islandsk: »Upp-haf allsherjarrikis å Isl.«, 1882). Endelig hører hertil hans hist. Hovedværk: »Island bis zum Untergange des Freistaats«, en fuldstændig Islands Historie til 1262, forfattet i Anledning af Landets Tusindaarsfest 1874. En særlig Forkærlighed for Island og dens Befolkning havde M. fra først af næret. Han rejste 1858 til Island og opholdt sig der to Aar for at studere Land og Folk. Kun faa har erhvervet sig et saa grundigt Kendskab til Island og dets Historie i Fortid og Nutid som han. Under sit Ophold samlede han Folkesagn og Eventyr og udg. 1860 den vigtige Samling: »Isl. Volkssagen der Gegenwart«. I den lange isl. politiske Forfatningskamp, der fik sin Afslutning 1874, og hvis Hovedmand var Jon Sigurdsson, stillede M. sig ubetinget paa dennes Side og støttede ham med sin Autoritet og sit store Kendskab til de hist. Forhold. Han skrev fl. Artikler om Forfatningssagen. De findes samlede sammen med en fin, sympatetisk Skildring af J. Sigurds-son, til hvem M. var knyttet med det inderligste Venskabsbaand, i »Zur politischen Ge-schichte Islands« (1880). 1858 udg. M. »Gull-porissaga« og 1869 »Skidarima« med overordentlig grundige og lærerige Indledninger.

M.s litterære Virksomhed, den litteraturhistoriske. Af herhenhørende Afh. kan nævnes hans til Dels polemiske Afh.: »Ueber die Ausdrucke, altnord., altnorw. u. isl. Sprache« (1867), hvor han i 72 »Anmærkninger« til Hovedafhandlingen i Virkeligheden behandler kritisk hele den gl. norske og isl. Litt.; til Trods for nu forældede Enkeltheder er denne Afh. endnu uundværlig. Endvidere hans Indlæg i Striden om den gl. Litt.s Oprindelse: »Ueber die norw. Auffassung der nord. Litterafturgeschidhte« (1867), hvor han nærmer sig til Sv. Grundt-vigs Opfattelse. Her maa ogsaa nævnes den fortrinlige Afh. om »Hønsetoressaga« (1871) og de udmærkede Afh. om Are frode i »Germania«, XV og XXXVI. Hertil kommer saa et Utal af grundige Anmeldelser af nord. Litt., særlig den Oldnorske og den oldislandske, i forsk, tyske Tidsskr, navnlig »Germania«. — M.'s alsidige videnskabelige Virksomhed er altid præget af den største Grundighed og Nøjagtighed. Ingen Kilde lades uænset, intet Spørgsmaal lades udrøftet, som mulig kunde kaste Lys over Emnet; en aldrig svigtende Samvittighedsfuldhed og Hensyntagen til andres Meninger giver det hele en sjælden Vederhæftighedens Karakter. Hertil kommer en gennemtrængende Skarpsindighed. Alle disse Egenskaber har samvirket til at frembringe saa udmærkede og epokegørende Resultater. Kun faa kan se tilbage paa et saa rigt og frodigt Liv i Videnskaben som M., hvorfor han ogsaa af alle Fagfæller, og de er, takket være hans Alsidighed, mange, skattedes og æredes som faa. Paa hans 70-aarige Fødselsdag bragtes der ham Hyldest fra fl. Sider; deriblandt overraktes der ham et Festskrift forfattet af tyske, danske, norske og isl. Elever og Venner.

Kilder[redigér | redigér wikikode]