Konservatisme

Konservatismen er en politisk ideologi baseret på en evolutionær udvikling af et samfund i modsætning til en revolutionær udvikling. Gennem den evolutionære udvikling overlever de gode elementer af et samfund, og de dårlige sorteres fra. Konservatismen lægger således vægt på det bestående samfund og dets institutioner, og i den forbindelse opretholdelsen af status quo.

Reinhart Koselleck taler i sin begrebshistorie om konservatismen forsvar for erfaringen og modstander af forventningen. I gamle dage henviste alle begreber til erfaringer, mens begrebsverdenen i det moderne samfund peger mod forventningen – og det er i det lys, Kosellecks definition i sin groveste, skematiske form skal forstås.

Eugen Weber taler i bogen "The European Right" om de tre R'er på højrefløjen. De reaktionære (reaction): Til det reaktionære hører tanken, at enhver forandring er til det værre. Dermed vil man fastholde de helt gamle strukturer. Moderate (resistance): Det moderate vil have at udviklingen skal passe ind i den institutionaliserede virkelighed. I bund og grund er det et forsvar af det bestående. Radikale (radicals): Ifølge Weber er de radikale højrefløjens revolutionære. De tyske radikale i mellemkrigstiden er et arkeeksempel, idet de repræsenterer en slags konservatisme der vil gøre op med det bestående ved at kigge ud i fremtiden. Dermed er billedet er konservatismen altså også mere komplekst end den indledende definition, men som generel tese holder førnævnte stadig.

Konservatismen ser det som mål at bevare fælles værdier som historie, stand, kultur, tradition, slægt og ære, værdier der eksisterer forud for individet. For den konservative har samfundet en pligt til at drage omsorg for dets svage, og samfundets behov for stabilitet og sammenhængskraft vægtes ofte over individets fri udfoldelse. Dette står i modsætning til f.eks. liberalisme, der ikke a priori tillægger individet ansvar for andre individer. Dermed bliver konservatismen, sammenlignet med liberalismen, en kollektivistisk ideologi.

Konservatismen indeholder således en modstand imod utopier (idealsamfund som folk har tænkt sig frem til), hvorimod den konservative ønsker en udvikling baseret på det, erfaringen kan lære os.

Edmund Burke (1728-1797) regnes som konservatismens fader.

Kilder

• Alfred Bindslev, Konservatismens Historie i Danmark fra 1848 til 1936, 3 bind, Kulturhistorisk Forlag, 1936-1938.

Fink, Jørgen: Storindustri eller middelstand, Århus, 2000, side 13-41.

Koselleck, Reinhart: Begreber, tid og erfaring, København, 2007, side 56-81