Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti
Partileder	Lars Barfoed
Partiformand
Næstformand
Talsmand
Partisekretær	Martin Dahl
Politisk ordfører	Benedikte Kiær
Gruppeformand i Folketinget	Lars Barfoed
Gruppeleder i :
Gruppeleder i
Grundlagt	1915
Nedlagt
Partiavis	Politisk Horisont
Hovedkontor	Nyhavn 4 1051 København K
Antal medlemmer	13.864 (2010)
Ungdomsorganisation	Konservativ Ungdom
Studenterorganisation	Konservative Studerende
Pladser i Folketinget
Pladser i Europa-Parlamentet:
Pladser i byrådene:
Pladser i regionsrådene:
Pladser i :
Politisk ideologi	Konservatisme Liberalkonservatisme
Politisk placering	Centrum-højre
Internationalt samarbejdsorgan	International Democrat Union
Nordisk samarbejdsorgan
Europæisk samarbejdsorgan	Europæisk Folkeparti
Partigruppe i Europaparlamentet	EPP i EPP-ED
Partifarve(r)	Grøn
Partibogstav	C
Website	www.konservative.dk

Det Konservative Folkeparti er et dansk politisk parti. Partiet er tildelt partibogstavet C på stemmesedlen og kaldes i daglig tale for De Konservative.

Stiftelse

Det Konservative Folkeparti blev stiftet i 1915 på grundlag af forhandlinger imellem partierne Højre, De Frikonservative og en fløj af det tidligere Moderate Venstre. Indtil 1915 var partiet Højre det dominerende konservative parti i Danmark. Da mange uden for partiet imidlertid forbandt Højre med provisorietiden og den tidligere konseilspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup, mente især mange unge højremedlemmer, at der var behov for et nyt parti, der kunne få en mere moderne og socialt indstillet konservativ profil. Det Konservative Folkeparti blev anmeldt til Rigsdagen den 18. december 1915 og bestod ved stiftelsen af otte folketings– og 26 landstingsmedlemmer. Mens partiorganisationen blev dannet i januar 1916.

Partiets første program

Ved sin stiftelse havde Det Konservative Folkeparti et forholdsvis kort og ganske præcist program på 12 punkter:

• Gennemførelse af almindelig værnepligt og et styrket forsvar
• Styrkelse af den private ejendomsret og mulighederne for at starte virksomhed
• Indførelse af ejendomsbeskatning på baggrund af jordbesiddelse
• En social lovgivning på princippet "hjælp til selvhjælp".
• Begrænsning af folkets forbrug af alkohol
• Sparsommelighed med de offentlige finanser
• Afgrænsning af hvad der er statslige og kommunale opgaver og ikke for store økonomiske byrder på kommunerne
• Opretholdelse af folkekirken
• Højere niveau i "børneskolen" og på de videregående uddannelser
• Komplet reform af retsplejen
• Fuld gennemførelse af den lige og almindelige valgret
• Gennemførelse af kvinders ligestilling

Partiet

Ideologi

Det Konservative Folkeparti støtter sig generelt til tanken om konservatisme. En mere korrekt betegnelse for det ideologiske grundlag for partiet er snarere, at det er liberalkonservativt, med elementer af nationalkonservatisme. Partiet fremhæver på sin hjemmeside især de tre tænkere: Empiristen David Hume, den liberale Whig-politiker Edmund Burke, der ofte anses som konservatismens grundlægger, og filosoffen Karl Popper.

Opbygning

Det Konservative Folkeparti er organiseret i flere niveauer: De lokale foreningers væsentligste opgaver er at opstille kandidater til byråd/kommunalbestyrelser, amtsråd, regionsråd og folketing samt at fungere som samlingssted for konservative vælgere. Medlemmerne af de lokale foreninger har direkte indflydelse på bl.a. kandidatopstillingerne. Den landsdækkende organisation varetages af et formandsmøde, hovedbestyrelsen og det årlige landsråd. Hertil kommer folketingsgruppen, der varetager det daglige ansvar for partiets virksomhed i Folketinget. Ministre er som sådan uafhængige i deres politiske virksomhed.

Ungdomsorganisationer

Det Konservative Folkeparti har som sådan ingen ungdomsorganisationer, som den kontrollerer. Derimod er der til partiet knyttet de to organisationer Konservativ Ungdom og Konservative Studerende, som begge er konservative, har stemmer på partiets Landsråd og er gensidigt uafhængige.

Ledere og formænd igennem tiden

Den politiske leder er valgt af folketingsgruppen og tegner partiets politik. Partiets formand vælges af Landsrådet, som er partiets højeste myndighed i alle politiske spørgsmål.

Politiske ledere siden 1929

John Christmas Møller	1928-1947
Ole Bjørn Kraft	1947-1955
Aksel Møller	1955-1958
Poul Sørensen	1958-1969
Poul Møller	1969-1971
Erik Ninn-Hansen	1971-1974
Poul Schlüter	1974-1993
Henning Dyremose	1993
Hans Engell	1993-1997
Per Stig Møller	1997-1998
Pia Christmas-Møller	1998-1999
Bendt Bendtsen	1999-2008
Lene Espersen	2008-2011
Lars Barfoed	2011-

Partiformænd siden 1916

Emil Piper	1916-28
Charles Tvede	1928-32
John Christmas Møller	1932-39
Vilhelm Fibiger	1939-48
Halfdan Hendriksen	1948-57
Einar Foss	1957-65
Knud Thestrup	1965-72
Erik Haunstrup Clemmensen	1972-74
Poul Schlüter	1974-77
Ib Stetter	1977-81
Poul Schlüter	1981-93
Torben Rechendorff	1993-95
Hans Engell	1995-97
Per Stig Møller	1997-98
Poul Andreassen	1998-2000
Bendt Bendtsen	2000-2008
Lene Espersen	2008-2011
Lars Barfoed	2011-

I regering

Partiet har siden sin stiftelse siddet i regering seks gange: 1940-43, 1945, 1950-53, 1968-71, 1982-93 og 2001-2011. Fra 1982-1993 besatte De Konservative statsministerposten ved Poul Schlüter.

Regeringen Lars Løkke Rasmussen

Det Konservative Folkeparti var fra 2001 til 2011 i regeringskoalition med Venstre, og havde, indtil folketingsvalget 2011, 6 ministerposter. Partiets politiske leder var sidst i perioden Lars Barfoed, som var vicestatsminister og var justitsminister.

Efter regeringsrokaden den 23-02-2010 havde partiet følgende ministre:

• Udenrigsminister: Lene Espersen
• Justitsminister: Lars Barfoed
• Kulturminister: Per Stig Møller
• Økonomi- og Erhvervsminister: Brian Mikkelsen
• Socialminister: Benedikte Kiær
• Minister for videnskab, teknologi og udvikling: Charlotte Sahl-Madsen

Medlemmer af Folketinget

Efter folketingsvalget 2011 har partiet 8 mandater:

• Lars Barfoed - Nordsjællands Storkreds
• Tom Behnke - Østjyllands Storkreds
• Lene Espersen - Nordjyllands Storkreds
• Mai Henriksen - Fyns Storkreds
• Benedikte Kiær - Københavns Omegns Storkreds
• Mike Legarth - Sydjyllands Storkreds
• Brian Mikkelsen - Sjællands Storkreds
• Per Stig Møller - Københavns Storkreds

Valgresultater

Årstal	Leder	Stemmer	Pct. af stemmetal	Mandater	Mandatændring
1918	Emil Piper	167.865	18,3	22	+14
26. april 1920	Emil Piper	201.499	19,6	28	+6
6. juli 1920	Emil Piper	180.293	18,8	26	-2
21. september 1920	Emil Piper	216.733	17,9	27	+1
1924	Emil Piper	242.955	18,9	28	+1
1926	Emil Piper	275.793	20,6	30	+2
1929	Charles Tvede	233.935	16,5	24	-6
1932	John Christmas Møller	289.531	18,7	27	+3
1935	John Christmas Møller	293.393	17,9	26	-1
1939	John Christmas Møller	301.625	17,7	26	0
1943	John Christmas Møller	421.523	21,0	31	+5
1945	John Christmas Møller	373.688	18,2	26	-5
1947	Ole Bjørn Kraft	259.185	12,8	17	-9
1950	Ole Bjørn Kraft	365.236	17,8	27	+10
21. april 1953	Ole Bjørn Kraft	358.509	17.3	26	-1
22. september 1953	Aksel Møller	364.960	16,8	30	+4
1957	Aksel Møller	383.843	16,6	30	0
1960	Poul Sørensen	435.764	17,9	32	+2
1964	Poul Sørensen	527.798	20,1	36	+4
1966	Poul Sørensen	522.028	18,7	34	-2
1968	Poul Sørensen	581.051	20,4	37	+3
1971	Poul Møller	481.335	16,7	31	-6
1973	Erik Ninn-Hansen	279.391	9,2	16	-15
1975	Poul Schlüter	168.164	5,5	10	-6
1977	Poul Schlüter	263.262	8,5	15	+5
1979	Poul Schlüter	395.653	12,5	22	+7
1981	Poul Schlüter	451.478	14,5	26	+4
1984	Poul Schlüter	788.224	23,4	42	+16
1987	Poul Schlüter	700.886	20,8	38	-4
1988	Poul Schlüter	642.048	19,3	35	-3
1990	Poul Schlüter	517.293	16,0	30	-5
1994	Hans Engell	499.845	15,0	27	-3
1998	Per Stig Møller	303.665	8,9	16	-11
2001	Bendt Bendtsen	312.770	9,1	16	0
2005	Bendt Bendtsen	344.886	10,3	18	+2
2007	Bendt Bendtsen	359.404	10,4	18
2011	Lars Barfoed	175.047	4,9	8	-10

Borgmestre

Ved kommunalvalget 2009 fik partiet følgende borgmesterposter:

Kommune	Borgmester	Stemmer	Pct. af stemmetal	Procentændring	Mandater	Mandatændring
Frederiksberg	Jørgen Glenthøj	19.949	39,7	-6	12	-1
Gentofte	Hans Toft	15.780	45,5	-2,3	10	+1
Greve	Hans Barlach	3.786	15,9	+7,5	4	+2
Høje-Taastrup	Michael Ziegler	8.931	38,8	+22,6	9	+5
Vallensbæk	Kurt Hockerup	3.855	53,2	-9,4	8	-2
Vesthimmerland	Knud Kristensen	6.715	33,4	+9,3	9	+2

Hertil kommer 5 mere, bl.a. Samsø, Viborg (Søren Pape Poulsen), Gribskov og Ærø.

Litteratur

Omhandlende partiet:

• Den konservative årstid – betragtninger og visioner efter 2001, Brian Mikkelsen (red.), 2004
• Det konservative blodbad, Mikkel Faurholdt, 2000
• Det høje C, Ditlev Tamm, 1999
• Fra kamp til samarbejde – en fortælling om to partier, Poul Møller, 1974
• Århus-konservatismen, Henry A. Robæk og Lars P. Gammelgaard, 1973
• Det Konservative Folkepartis historie i et halvt århundrede, Jørgen Hatting og Karl Olsen, 1966
• For Menneskets skyld, Hans Jørgen Lembourn, 1962

Politiske biografier m.f.:

• Brødrene Møller - Historien om et konservativt dynasti, Nikolaj Bøgh, 2007
• Ej blot til pynt – portræt af Connie Hedegaard, Kurt Strand, 2005
• Engell – et portræt, Birgit Eskholm, 2005
• Indtil nu, Henriette Kjær, 2005
• Borgerlige brydninger, Grethe Fogh Rostbøll, 2002
• Sikken et liv, Poul Schlüter, 2001

Ekstern henvisning

• Det Konservative Folkepartis hjemmeside
• Det Konservative Folkeparti på Flickr
• Det Konservative Folkepartis partiprogrammer - online (historisk)
• Konservativ Fremtid - en konservativ fraktion