Konstruktivisme (læringsteori)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ifølge Psykologisk pædagogisk ordbog, definerer man konstruktivisme som det synspunkt at menneskets erkendelse og viden er en fortolkning dvs. en konstruktion, der bygger på sanseindtryk, der forarbejdes p.g.a kognitive kontekst. Fx kognitive strukturer, der sætter en række begrænsninger. Disse kognitive baggrundsforhold antages – dels at være medfødte betingelser for, hvad vi overhovedet kan opfatte dvs. begrænsninger indbygget i nervesystemet fra fødslen. - Og dels at blive udformet gennem samspil med omgivelserne først og fremmest det sociale samspil med andre mennesker, der kommer at bestemme, hvordan forholdt i omverden skal forstås gennem menneskets virksomhed; viden er således en individuel konstruktion; der er dels tale om radikal konstruktivisme, der fremhæver medfødte tanke strukturer. - og dels tale om en social konstruktivisme, der fremhæver at virkeligheden er samfundsskabt”.

Konstruktivisme kan opfattes som en teori om erkendelse og en teori om hvordan mennesker tilegner sig viden om deres omverden. Konstruktivisme har som sin grundantagelse, at den enkelte selv konstruerer sin måde at være bekendt med sig selv og sin omverden. -ifølge "vestlig tankegang", primært Piaget (omverden har ingen påvirkning på barnets opfattelse af verden og tankegang, den er "selvopfunden")