Kontaktor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kontaktor

En kontaktor minder i anvendelse om et relæ, men er bedre egnet til at slutte en større strøm end et relæ, da kontakterne i en kontaktor bevæger sig hurtigere og med en større styrke end et relæ, det mindsker faren for at kontaktsættet svejser sammen.

Virkemåde[redigér | redigér wikikode]

En kontaktor består af en elektromagnet (solenoide), et anker, en fjeder og et større eller mindre antal kontaktsæt.

Når der sendes elektrisk strøm gennem elektromagnetens vikling, tiltrækkes ankeret af magnetfeltet. Den ene side af kontaktsættet er fastgjort til ankeret, og trækkes derfor med stor kraft imod den anden side af kontaktsættet.

Når strømmen afbrydes skubber fjederen den ene side af kontaktsættet tilbage i udgangsstillingen, fjederen skubber med en kraft og hastighed så en svejsning af kontaktsættene undgås.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

En kontaktor bruges hvor en stor strøm skal styres af en mindre strøm, f.eks. hvor en el-motor skal kunne startes/stoppes med en elektrisk styring.

Elektrisk symbol[redigér | redigér wikikode]

Elektrisk symbol for kontaktor

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: