Kooperativ

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ordet kooperativ kommer af det latinske udtryk cooperatio (sammensætning af con og opera) og betyder samarbejde. Internationalt bruges betegnelsen coop ofte.

Kooperativer er værdibaserede virksomheder eller organisationer, hvor medlemmerne på demokratisk vis både ejer og driver deres virksomhed eller aktivitet. Den virksomhed, man driver i et kooperativ, skal være til størst mulig nytte for medlemmerne frem for at give det størst mulige økonomiske overskud. Fraværet af finansiel spekulation gør virksomhederne mere robuste over for økonomiske kriser.

For at anerkende kooperativers samfundsansvar og fremme den kooperative bevægelse, udnævnte FN 2012 til International Year of Cooperatives. FN-generalsekretær Ban Ki-Moon forklarer dette med, at “kooperativer minder det internationale samfund om, at det er muligt at forene stærk økonomi med social ansvarlighed.”

Typer af kooperativer i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Til forskel fra mange andre lande har Danmark ingen selvstændig lovgivning om kooperativer. Danske kooperativer findes derfor i en række forskellige former. Fælles for alle er, at deltagernes demokratiske og økonomiske rettigheder er uafhængig af evt. kapitalindskud. Normalt er der lige stemmeret for alle medlemmer. Typisk anvendes overskud til konsolidering, udvikling og andre fælles eller almennyttige formål. Hvis der udbetales overskudsandele sker det også ens for alle medlemmer, evt. forholdsmæssigt efter arbejdsindsats eller omsætningsbidrag. Med andre ord skal kooperativer ikke skabe udbytte eller ”spekulationsgevinster” til passive investorer.

Producent-ejede kooperativer[redigér | redigér wikikode]

Producent-ejede kooperativer findes i Danmark fortrinsvis indenfor landbrugs- og fødevareområdet i form af indkøbs-, forarbejdnings- og afsætningsvirksomheder, der typisk er organiseret som andelsforeninger og -selskaber (A.M.B.A.), med mejerier som klassisk eksempel. Her er det almindeligt, at medlemmerne får andel i overskud som årlig efterbetaling i forhold til deres omsætningsbidrag samt andel i formuen ved udtræden i forhold til deres kapitalindskud.

Medarbejder-ejede kooperativer[redigér | redigér wikikode]

Medarbejder-ejede kooperativer kan etableres i alle brancher og alle kendte virksomhedsformer, herunder som erhvervsdrivende foreninger eller fonde og anparts- eller aktieselskaber (ApS eller A/S), der ejes af en medarbejderforening eller -fond med demokratisk ledelse. Overskud ud over overenskomstmæssig løn anvendes normalt til uddannelse, udvikling eller almennyttige formål. Kapitalindskud tilbagebetales normalt ved udtræden, evt. med tillæg svarende til almindelig bankrente eller pristalsregulering. Medarbejder-ejede kooperativer er i Danmark p.t. mest udbredt inden for byggeri, rådgivning og service.

Forbruger-ejede[redigér | redigér wikikode]

Forbruger-ejede kooperativer findes i Danmark f.eks. inden for dagligvare-, el-, varme- og vandforsyning, forsikring, finansiering og boligområdet, bl.a. organiseret som andelsforeninger og -selskaber (A.M.B.A.) og selvstændigt lovregulerede andelskasser, almene boligselskaber og andelsboligforeninger m.v. På forsynings- og forsikringsområdet er det fortsat almindeligt at udbetale overskudsandele som dividende eller lignende, men ellers anvendes overskud til at billiggøre eller forbedre kvaliteten af produkter og ydelser. I andelsboligforeninger er værdistigninger af medlemmernes andelsindskud normalt begrænset, så der ikke kan opnås spekulationsgevinster.

Endelig er selv-ejende kooperativer i form af almennyttige foreninger og fonde samt ”halvoffentlige” institutioner meget udbredt i Danmark på det sociale og kulturelle område, i humanitært arbejde og udviklingssamarbejde m.v. Her har medlemmerne hverken andel i kooperativets overskud eller formue, der udelukkende anvendes til almennyttige formål.

Eksempler på kooperativer i Danmark er:

Internationale kooperative fællesorganisationer