Kordegn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kordegn er en ansat ved kirken. Kordegnens funktion er civilregistrering og kirkebogsførelse, noget som i dag foregår elektronisk på computer (traditionel kirkebogsførelse bortfaldt i 2003). Derudover varetager kordegnen sognets regnskab og fungerer som sekretær for menighedsrådet. Kordegnen deltager desuden i gudstjenesten, hvor han oplæser indgangsbøn, udgangsbøn og ifører præsten messehagel. Der er kun ansat kordegn ved større kirker eller kontorfællesskaber. I mindre kirker varetages de kontormæssige funktioner af præsten og de kirkelige funktioner af kirketjeneren eller graveren, der begge er uddannet i varetagelse af de kirkelige funktioner.

Jobbet som kordegn kræver ingen forudgående uddannelse, dog skal kordegnen gennemgå et AMU kursus indenfor 2 år efter ansættelsen. Indtil 2004 foregik kordegneuddannelsen i 5 moduler af en uges varighed med indlagt hjemmearbejde. Denne uddannelse strakte sig over et lille halvt års tid med tre uger i Løgumkloster og to uger i Slagelse (de fleste deltagere i den tidligere kordegneuddannelse havde inden da gennemført uddannelsen som kordegnevikar).

De fleste kordegne er organiseret i Danmarks Kordegneforening.