Kortene på bordet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kortene på bordet
[[Fil:|200px|]]
Originaltitel 'Cards on the Table'
Dansk titel Kortene på bordet
Forlag {{{forlag}}}
Genre krimi
Oprindelig skrevet af Agatha Christie
Udgivelsesdato og år 1936
Land England
Priser
Sprog Engelsk
Blu-ray

Kortene på bordet (en.: Cards on the Table) er en Agatha Christie krimi fra 1936, hvor Hercule Poirot deltager i et middagsselskab. Efter middagen sidder værten i en stol og iagttager fire formodede mordere, der spiller bridge, mens oberst Race, politiinspektør Battle, kriminalforfatterinden Ariadne Oliver og Poirot spiller i et andet rum i huset. I løbet af aftenen bliver værten dolket.

Plot[redigér | redigér wikikode]

Poirot burde som tilstedeværende have et forspring i opklaringen af drabet på den mystiske Shaitana, som har et sadistisk motiv til at samle de fire drabsmistænkte bridgespillere, hvoraf én må have begået forbrydelsen. Læseren præsenteres imidlertid for flere overraskelser, inden sagen er endeligt opklaret.

I ABC Mordene fra 1935 udtaler Poirot, at hvis han selv kunne vælge en interessant forbrydelse, ville han netop vælge en, hvor en vært ved et selskab dræber en bridgespillende gæst. [1]. Hastings viste imidlertid ikke nogen interesse for dette særlige plot, så det er nok udmærket, at han ikke er blandt personerne i Kortene på bordet.

I forordet til denne roman gør Christie opmærksom på, at 9 ud af 10 krimier er konstrueret, så den mindst sandsynlige person er morderen. I denne bog, hævder hun, er alle mistænkte lige sandsynlige og under givne omstændigheder, kan enhver af dem have begået mordet. [2] En ekstra dimension tilføres handlingen, idet detektiverne også forsøger at udrede, om Shaitanas påstand om, at alle fire har begået mord tidligere og er sluppet godt fra det, er sand eller falsk. Også dette problem løser Poirot.

Anmærkninger[redigér | redigér wikikode]

Den er den eneste af Christies romaner, hvori de fire efterforskere optræder samtidigt; men Poirot møder ved forskellige lejligheder alle de tre andre. En af de mere markante personer optræder også i Den gustne hest, som er den eneste roman, hvori Mrs. Oliver har en rolle uden at hendes ven Poirot deltager i efterforskningen.

Christie afslører i denne roman pointen i Mordet i Orientekspressen [3]

Anmeldelser[redigér | redigér wikikode]

Bogen er meget underholdende og plottet betegnes som et af hendes bedste. [4] Med kun fire mistænkte har læseren bedre mulighed end sædvanligt for at gætte morderens identitet, men bridgespillere burde have et forspring. [5]

Bearbejdning[redigér | redigér wikikode]

Kortene på bordet er en episode i den TV-serie om Poirot med David Suchet i hovedrollen. Den blev vist i England 11. december 2005, og har ligeledes været vist i den genudsendelse af serien, som DR har foretaget i 2009 og senest 5. april 2011. [6] Normalt er serien trofast overfor Christies oprindelige plot, men i dette tilfælde er en person, der i bogen er et uskyldigt offer for et mordforsøg, i stedet en hårdkogt morder. [7] Politiinspektør Battle er erstattet af en kommisær Wheeler, og også i en række andre, måske mindre vigtige scener har instruktøren benyttet sig af den "kunstneriske frihed". [8]

Danske Udgaver[redigér | redigér wikikode]

  • Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner,bind 12); 1954.
  • Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner,bind 38); 1971.
  • Forum Krimi (Agatha Christie, bind 38; 1976). ISBN 87-553-0498-2
  • Peter Asschenfeldts nye Forlag; bogklub. udgave; 1999. ISBN 87-7880-279-2
  • Peter Asschenfeldts nye Forlag; 2007. ISBN 978-87-7880-734-2

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Christie har altså været i gang med planlægningen af denne roman, da hun skrev ABC Mordene, jf. kapitel 3 i denne
  2. Påstanden kan opfattes som selvironisk, idet Christie ofte betegnes som opfinderen af "den mindst sandsynlige mistænkte som morderen", jf. Barnard (1980) kapitel IV.
  3. Kortene på bordet, kapitel 23.
  4. Robert Barnard (1980), s. 189, betegner plottet som ”helt i top på ranglisten", mens Charles Osborne (1982), s. 85 finder, at det er et af de fineste og mest originale eksempler på krimi-fiktion".
  5. Osborne (1982) nævner, at bridgekyndige har hævdet, at det udfra spillernes regnskaber over scoren på spillene, som er gengivet i bogen, er muligt at identificere morderen.
  6. Se også: IMDB plotsummary
  7. Dog ikke skyldig i mordet på Shaitana.
  8. Uden at det følgende eksempel kan tages som et bevis, kan det nævnes, at 6 Christie – fans ved en sammenkomst i marts 2010 fandt 5 store og op mod 20 mindre afvigelser fra det oprindelige plot i tv-versionen. I fire andre episoder med Poirot var gennemsnittet 2,5 store og 7,5 mindre afvigelser. Bruger:ramloser fra wikipedia deltog i sammenkomsten

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Barnard, Robert (1980): A Talent to Decieve, Fontana/Collins
  • Hart, Anne (2004): Agatha Christie's Poirot: The Life and Times of Hercule Poirot, 4. udgave, Harper And Collins (London)
  • Osborne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie,Collins (London)