Kosmisk baggrundsstråling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Måling af den kosmiske baggrundsstråling foretaget af COBE-satellitten. Målingerne følger så præcist den teoretiske kurve, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser.

Den almindelige baggrundsstråling kan stamme fra jorden, fra os selv og fra fx fødevarer, mens den kosmiske baggrundsstråling er en elektromagnetisk stråling (i dag mikrobølger) som udelukkende kommer fra verdensrummet. Strålingen er med minimale afvigelser ens fra alle retninger i universet.

Den kosmiske baggrundsstråling blev opdaget i 1964, tre artikler herom blev i 1965 offentliggjort i Astrophysical Journal 70, 1965 Nov, p. 697[1] og i Astrophysical Journal Letters 142, 1965 Oct, p. 419 og p. 1149 [2] [3].

Denne stråling er et meget vigtigt argument for Big Bang-teorien. Den menes nemlig at stamme fra 379.000±1.000 år efter Big Bang, i det korte tidsinterval, hvor universet blev gennemsigtigt fordi det blev elektrisk neutralt.

Da strålingen opstod var det gammastråler eller måske end endnu mere energirig stråling, men nu er den pga. rødforskydningen (dvs. at al stråling bliver mere og mere langbølget efterhånden som det rejser gennem rummet og tiden. Den elektromagnetiske stråling, vi opfatter som rød, har den længste bølgelængde (647-723 nm) af synligt lys, derfor vil violet med tiden blive blåt, grønt, gult, orange og til sidst rødt (og så blive til en anden bølgelængde vi ikke kan se) blevet til mikrobølgestråling. Strålingen ligger i en perfekt kugleform rundt om os, og det vil ikke være muligt at se hvad der er bag den.

Fordi den opstod ca. 380.000 år efter Big Bang, ville det der var bagved den, være fra tiden før Big Bang. Dvs. at alt, hvad der bevægede sig bort fra os og som derfor i dag er mere end ca. 46 milliarder lysår væk (pga. universets udvidelse i de seneste 13,7 milliarder år) ikke er synligt, da lyset slet ikke er nået frem endnu, og måske heller aldrig vil, da det tyder på universets udvidelse accelererer.

Man har opdaget, at strålingen er meget jævnt fordelt med en temperaturforskel på under 0,0002 K. Ved mindre temperaturforskelle kan man se steder som er varmere og steder som er koldere, og måske er det det som har skabt strukturen i universet. Man mener at det kun er det mørke, dvs. ikke-observerbare stof som kunne have skabt strukturen, siden den ikke vekselvirker med fotoner.

Baggrundsstrålingens egenskaber[redigér | redigér wikikode]

Egenskaber ved udsendelsen:

Temperatur ca. 2.970 K
Frekvens ca. 174.636 GHz ( = ca. 175 THz)
Bølgelængde ca. 975,6684 nm
Energi pr. foton ca. 1,271 eV

Egenskaber når vi i dag måler CMB fra Jorden:

Temperatur 2,72548 ± 0,00057 K [4]
Frekvens ca. 160,23 GHz
Bølgelængde ca. 1.063.390 nm
Energi pr. foton ca. 0,00166 eV

Når man måler CMBs virkninger på objekter i forskellige afstande, observerer man en stigende temperaturgradient. Des fjernere fra Jorden objektet er, jo højere er temperaturen.

Den europæisk udviklede Planck-satellitten, der blev opsendt af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) i 2009, havde til formål at registre den kosmiske baggrundsstråling med den hidtil største nøjagtighed.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Penzias, A. A.; Wilson, R. W. (1965). Measurement of the Flux of Five Sources at 4080 Mc/sec. (1965). Besøgt 25. september 2011.
  2. Penzias, A. A.; Wilson, R. W. (1965). A Measurement of Excess Antenna Temperature at 4080 Mc/s. (1965). Besøgt 25. september 2011.
  3. Penzias, A. A.; Wilson, R. W. (1965). Measurement of the Flux Density of CAS A at 4080 Mc/s. (1965). Besøgt 25. september 2011.
  4. Dale J. Fixsen (10. november 2009). The Temperature of the Cosmic Microwave Background, Astrophysical Journal 709 (2009) (10. november 2009). Besøgt 14. oktober 2011.
Astronomi Stub
Denne artikel om astronomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  • * *