Kraków

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Krakóws våbenskjold
Kraków (Polen)
Kraków
Kraków
Krakóws placering
Udsigt over Kraków fra Wawel.

Kraków er en gammel storby i den sydlige del af Polen tæt på landets grænse til Slovakiet. Byen ligger ved floden Wisła og er hovedstad i voivodskabet małopolskie. Med sit areal på 326,8 km2 og en befolkning på 756.267(2010) er byen den næststørste i Polen. Kraków var Europæisk kulturhovedstad i 2000.

Tidligere var Kraków landets hovedstad, ligesom den har været kongeby. Den gamle bydel er velbevaret og rummer bygninger tilbage til 1100-tallet. I 1978 kom byen på UNESCO's liste over verdens kulturarv.[1]

Historie

Seværdigheder i Kraków

Krakóws store turistattraktion er byens gamle kongeslot, Wawel, lidt syd for bycentrum. Man kan bl.a. kravle op i slottets kirketårn og se den gamle klokke, Zygmunt.

Rynek

Markedspladsen Rynek i hjertet af den gamle by er en af de største markedspladser i hele Østeuropa, hvor der i gamle dage blev handlet alt fra hjemmedyrket kapusta (kål) til friskslagtede høns. I dag er pladsen omkranset af caféer og restauranter med farvestålende parasoller. En gang i timen går hele markedspladsen nærmest i stå, for når klokken er hel, spiller en trompetist et par strofer til hvert verdenshjørne fra Maria Kirkens ene tårn.

11 gader udgår fra Rynek. Midt på pladsen ligger en gammel handelsbygning, Sukiennice, hvorunder der i dag er museum. Her kan man se, hvordan markedspladsen har været bebygget gennem tiden - og opleve tidligere tiders liv.

Kazimierz

I den jødiske bydel (Kazimierz) kan man se de steder hvor Schindlers liste blev optaget. Man kan stadig se, hvor der har været opsat kulisser i form af "porte" sømmet op på de gamle mure i en snæver gyde.

Synagogerne ligger der stadig, men kun en enkelt er i brug – de fleste anvendes til udstillinger m.v. Der er desuden 72 kirker i byen, som alle er åbne og i brug.

Planty

Næsten hele vejen rundt om Krakóws gamle bymidte ligger en park, Planty. Her er det oplagt at tage en gåtur og nyde roen.

Nova Huta

Lige uden for Krakóws centrum ligger bydelen Nowa Huta - et boligområde, som blev opbygget omkring byens stålværk. Stålværket var en gave fra Stalin, der skulle gøre det intellektuelle Kraków til en mere arbejdervenlig by. Hele bydelen er opbygget for at servicere det arbejdende folk fra stålværket.

En af sporvognslinjerne kører helt derud, men de skøre fyre fra Crazy Guides tager dig gerne på en anderledes "kommunist-tur" i Trabant til området.

Transport

Man kan komme rundt i byen med sporvogn.

I dag kan man flyve fra Kastrup og Billund direkte til Kraków.

Kendte personer fra Kraków

Galleri

Kilder

  1. ^ World Heritage List: Historic Centre of Kraków (engelsk) (hentet den 16. marts 2014)

Eksterne henvisninger


50°03′41″N 19°56′18″Ø / 50.06139°N 19.93833°Ø / 50.06139; 19.93833