Krat-Viol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Krat-Viol ?
Viola riviniana bluete.jpeg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Malpighiales (Barbadoskirsebær-ordenen)
Familie: Violaceae (Viol-familien)
Slægt: Viola (Viol)
Art: V. riviniana
Videnskabeligt artsnavn
Viola riviniana
Rchb.

Krat-Viol (Viola riviniana) er en 5-20 cm høj urt, der vokser i skove og krat. Kratviol ligner Skov-Viol, men et kendetegn er f.eks. farven på blomstens spore, der er hvidlig eller i det mindste lysere end kronbladene. Hos skovviol er sporen violet og mørkere end kronbladene. De to arter kratviol og skovviol er forbundet ved talrige mellemformer.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Krat-Viol er en flerårig urt med en rosetdannende vækst. Stænglerne er opstigende og bærer nogle få blade. Både blade og stængler er helt glatte eller i hvert fald kun svagt hårede. Bladene er spredtsiddende og hjerteformede med bugtet rand. Oversiden er klart grøn, mens undersiden er lysegrøn.

Blomstringen sker i april-maj. Blomsterne sidder på særlige stængler, og de er blegblå med en tyk, hvidlig spore og veludviklede, kvadratiske vedhæng på de øvre bægerblade. Frugterne er kapsler med få frø. Arten danner – ud over de beskrevne, normale blomster – også kleistogame, selvbestøvende blomster hen på sommeren. Frugterne har myrespredning.

Rodnettet er kraftigt og trævlet.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 0,30 m (30 x 30 cm/år). Planten breder sig en smule ved hjælp nedliggende stængler, som slår rod.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Planten forekommer i skove og egekrat og undertiden også på overdrev og i klitter. Den er almindelig i de fleste egne, dog sjælden i Vestjylland.

I Dyndeby Kær på Bornholm findes arten sammen med bl.a. Alm. Fredløs, Kattehale, Alm. Rajgræs, Bidende Ranunkel, Eng-Rapgræs, Fløjlsgræs, Gul Fladbælg, Lav Ranunkel, Leverurt, Lyse-Siv, Manna-Sødgræs, Smalbladet Kæruld og Vand-Mynte.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Artsnavnet riviniana hædrer den tyske botaniker de:August Quirinus Rivinus (1652–1723).

Billeder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.