Krefeld

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Krefeld
Byvåben Placering
Wappen Krefeld 1.png
Lage der Stadt Krefeld in Deutschland.png
BurgLinnNacht-2.jpg
Burg Linn
Overblik
Land: Tyskland Tyskland
Oberbürgermeister: Gregor Kathstede (CDU)
Delstat: Nordrhein-Westfalen
Regierungsbezirk: Düsseldorf
Kreds: Kredsfri
Grundlagt: Romertiden, 2. gang omkring 1150
Postnr.: 47701–47839
Demografi
Indbyggertal: 235.414 (2009)
 - Areal: 137,75 km²
 - Befolkningstæthed: 1701 pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde m.o.h.: 39 m
Hjemmeside: www.krefeld.de

Krefeld er en kredsfri, tysk by beliggende på venstre side af Rhinens nedre løb, nordvest for Düsseldorf og Ruhr-distriktet i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Byen har siden romertiden været en vigtig by, og er i dag med 235.414 indbyggere (2009) en mellemstor tysk by. Bydelen Uerdingen var tidligere en selvstændig større by, men blev i 1929 lagt ind under Krefeld.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Romertid og landsby[redigér | redigér wikikode]

I 1. århundrede e. Kr. byggede romerne en fæstning ved Rhinen ved navn Gelduba. Fæstningen lå i det der i dag er Krefeld, og man har fundet rester af romerske bygninger i visse dele af byen. I middelalderen voksede en by ved navn "Krinvelde" op. Man er ikke sikker på hvad det skulle betyde, men det er sandsynligt at det betyder noget i retning af "Krähenfeld" (Kragemark). Denne by lå lidt længere inde i landet end romernes oprindelige fæstningsby. Her var byen beskyttet fra Rhinens lejlighedsvise oversvømmelser, og den lå godt placeret ved den nord-syd-gående handelsvej der gik fra Köln i syd til Geldern i nord.

Middelalder[redigér | redigér wikikode]

Egelsbergmühle i forstaden Traar stammer fra middelalderen

Krefeld blev første gang nævnt i 1150. I 1361 fik den lille by lov til at holde marked, og den 1. oktober 1373 fik byen af kejser Karl IV købstadsrettigheder. Under Reformationen blev Krefeld protestantisk, dog holdt katolikker stadig til i byen. Under den truchsessiske krig blev Krefeld 1584 fuldstændig ødelagt, og forblev nærmest ubeboelig de næste par årtier. I 1598 blev byen dog erklæret neutral, og denne status fik stor betydning for den vækst der nu indtraf i byen. Mens resten af Tyskland i det 17. århundrede blev hærget af den ødelæggende trediveårskrig kunne Krefeld profitere af at være relativt uinvolveret i krigen. Krefeld blev til tilflugtssted for mange af de kristne retninger der oplevede forfølgelse i de katolske lande. Dette kunne byens befolkning til sidst ikke længere tolerere og det kom til skærmydsler mellem nyflyttere og de indfødte. I 1683 udvandrede de første mennonittiske familier til USA og mange fulgte senerehen. Disse hovedsageligt kvækere og mennonitter kom til at præge den amerikanske delstat Pennsylvania.

I 1702 tilfaldt Krefeld Preussen. I 1731 grundlagde brødrene Friedrich og Heinrich von der Leyen et tekstilfirma i byen. Dette betød startskuddet for en enorm udvikling inden for tekstilindustrien i byen. Frederik den Store beskyttede denne voksende tekstilindustri gennem monopoler, han tillod endda det katolske mindretal i byen at bygge en kirke. Monopolet på tekstilfabrikatet gjorde byen meget velhavende, en udvikling som indblanding i en række krige på dette tidspunkt ikke kunne sætte en stopper for.

Krefelds første omtalelse i krigshistorien kom da en undertallig preussisk styrke under Ferdinand von Braunschweig den 23. juni 1758 under Syvårskrigen slog en fransk styrke i den sydlige del af byen.

19. århundrede[redigér | redigér wikikode]

I efterspillet fra den franske revolution blev Krefeld ligesom det meste af den vestlige Rhinbred i 1794 besat af franske tropper. De næste årtier oplevede byen under fransk overherredømme, men styret var ikke noget man var særligt utilfreds med, for franskmændene under Napoleon Bonaparte tillod borgerne langt større friheder end de havde været vant til under det preussiske herredømme. Under et besøg i byen i 1804 tiljublede indbyggerne ham sågar. Den 14. januar 1814 blev byen atter preussisk.

Nogle af Tysklands første arbejderuroligheder fandt sted i Krefeld i 1829, hvor arbejdere i von Leyens fabrikker revolterede mod lønsænkninger. Preussiske husarer slog oprøret ned. I 1840 droppede man de gamle middelalderlige bymure så byen kunne vokse frit. I 1848 fik den landsdækkende nationalliberale Martsrevolution også betydning i Krefeld, hvor en blev dræbt under optøjer.

Byens indbyggere følte sig ikke særligt forpligtet over for deres egentlige magthaver i det preussiske østen. Ved et besøg i 1863 vendte byens borgerskab ryggen til den preussiske kong Wilhelm 1., den senere kejser af Tyskland.

20. århundrede[redigér | redigér wikikode]

Med starten af det ny århundrede var forbeholdene over for den preussiske kejserfamilie glemt. I 1. verdenskrig drog mange Krefeldere gladeligt i krig for kejser og fædreland. Efter nederlaget blev Krefeld besat af belgiske soldater. I 1929 blev byen lagt sammen med en del andre bydele, bl.a. Uerdingen. Den 21. juni 1943 blev Krefeld udsat for et ødelæggende bombeangreb, der udelukkende havde til formål at skræmme befolkningen, for hverken hovedbanegård eller industri blev synderligt skadet ved angrebet. Byen oplevede under det tyske Wirtschaftswunder efter krigen ligesom resten af landet et økonomisk opsving.

Byens vækst indtil 1843[redigér | redigér wikikode]

Vækst indtil 1843
Niedertor (Hülser Tor) A,B,C
Obertor (Fischelner Tor) D,E
Neues Tor (Linner Tor) F
Bröcksken (Brücke über den Stadtgraben) G
Pforte nach Cracau H
Westtor (Pforte nach St. Tönis) I
Første bosættelse
efter stadsrettigheder 1373
1. byudvidelse 1693
2. byudvidelse 1711
3. byudvidelse 1738
4. byudvidelse 1752
5. byudvidelse 1766
6. byudvidelse 1819
7. byudvidelse 1843

Kendte personer fra Krefeld[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 51°20′00″N 6°34′00″Ø / 51.333333333333°N 6.5666666666667°Ø / 51.333333333333; 6.5666666666667