Kristadelfianere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 10. mar. 2013, 09:58 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 66 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q27827)
Kristadelfianske kapel, Bath, England

Kristadelfianere (på engelsk: The Christadelphians, fra græsk:"brødre og søstre i Kristus") er en ikke-trinitarisk kristen kirke oprettet i USA og Storbritannien i 1848-1850. De har nu medlemmer og kirker, som de kalder ecclesier, verden over. Uafhængige skøn af antallet af Kristadelfianere i verden er omkring 60.000 [1]

Historie

De vigtigste grundlægger af gruppen var en engelsk læge, John Thomas, som blev et samlingspunkt for dem, der var desillusionerede med restaurering flytning af Alexander Campbell i Amerika.[2] I 1848-1849 Thomas vendte tilbage til Storbritannien for at skrive sin bog "Elpis Israel" ("Håbet om Israel"), og iværksætte en foredragsturné. Thomas hævdede, at Bibelen lærer, at Gud ville samle det jødiske folk tilbage til Palæstina før Kristi genkomst. På det tidspunkt sådan en idé var utroligt for de fleste lyttere. Men i Skotland fandt han mange tilhørere, blandt Adventister og Unitarier. Disse tilhængere dannede kernen i den kirke i Storbritannien.[3] En skotsk kristadelfianer, Robert Roberts, skrev bogen Christendom Astray (Kristendommen på afveje) 1884. En norsk oversættelse blev udgivet 1911 under titlen Kristendom på avveie.[4][5]

Tro

Deres hovedtro er:

  • At bibelen er Guds inspirerede ord.
  • At Jesus Kristus er Guds Søn men ikke Gud og eksisterede ikke før sin fødsel.
  • Kristus vil komme igen og etablere Guds Rige på jord.
  • Døden er ubevidsthed – de afviser sjælens udødelighed og tror på betinget udødelighed.
  • Helvede betyder simpelthen graven.
  • Dåben sker ved at den voksne dyppes fuldstændigt i vand.
  • Helligånden er ikke en person men Guds kraft.
  • Satan er ikke et personligt væsen men et symbol på menneskelig ondskab.

Tilbedelse

Kristadelfianere mødes jævnligt for at bryde brød i erindringen om Jesu død. De mødes i hjem og i små mødehaller. Deres gudstjenester er enkle og er et forsøg på at efterligne kristendommen fra det 1. århundrede. De har ingen central ledelse og hver kirke (ecclesia) er uafhængig.[6][7]

Fællesskabet

Kristadelfianere har en lang historie med at nægte at tjene i militæret.[8][9]

Det primære magasin i kirken er det Christadelphian, som er blevet offentliggjort i Birmingham, England siden 1864.[10] De har også offentliggøre et gratis månedligt magasin om bibelstudier.[11] CBM er en frivillig indretning hvilke belærende i Europa og Afrika. Dens råd er indvælge af den 300 kirker i England.[12] De har mange sider, der tilbyder korrespondance kurser.[13]. Deres samfund har udgivet en masse litteratur, op imod 700 udgivelser på engelsk.[14] Der er også nogle hæfter på dansk.

Eksterne henvisninger

Kildehenvisning

  1. ^ Christadelphians på engelsk Wikipedia
  2. ^ Hemingray, Peter. John Thomas: His Friends and His Faith 2003
  3. ^ Wilson, Andrew B. History of the Christadelphians 1864-1885: the emergence of a denomination 1997
  4. ^ Owen, S. Into all the world CBM 1998
  5. ^ Wilson B. Sects and Society 253
  6. ^ Wilson Bryan R., Sects and Society: A Sociological Study of the Elim Tabernacle, Christian Science and Christadelphians (London: Heinemann, 1961; Berkeley/Los Angeles: University of California Press, 1961)
  7. ^ Charles H. Lippy, The Christadelphians in North America Studies in American Religion Volume 43 (Lewiston/Queenston: Edwin Mellen Press, 1989 ISBN 0-88946-647-5)
  8. ^ Hyndman, The Way Ch.26
  9. ^ Botten The Captive Conscience
  10. ^ The Christadelphian Magazine
  11. ^ Glad Tidings Magazine
  12. ^ Den Kristadelfianske Bibelske Mission.
  13. ^ This is your Bible – Under Maintenance
  14. ^ Online Christadelphian Books
ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.