Kroatien
 |
Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. |
 |
|
|||||
| Nationalt motto: Intet | |||||
| Nationalmelodi: Lijepa naša domovino | |||||
 |
|||||
| Hovedstad | Zagreb 45°48′ N 16°00′ E |
||||
| Største by | Zagreb | ||||
| Officielle sprog | Kroatisk1 | ||||
| Regeringsform | Republik Ivo Josipović Jadranka Kosor |
||||
| Uafhængighed • Erklæret |
Fra Jugoslavien 25. juni 1991 |
||||
| Areal • Total • Vand (%) |
56.542 km² (nr. 124) 0,01 |
||||
| Indbyggertal • 2011 anslået • 2001 folketælling • Tæthed |
4.290.612 (nr. 116) 4.437.460 76/km² (nr. 89) |
||||
| BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 35,1 mia. USD (nr. 63) 11.200 USD (nr. 54) |
||||
| Valuta | Kuna (HRK) |
||||
| Tidszone • Sommer (DST) |
CET (UTC+1) CEST (UTC+2) |
||||
| Nationalt topdomæne | .hr | ||||
| Telefonkode | +385 |
||||
| Kendingsbogstaver (bil) | HR (Hrvatska) | ||||
| Luftfartøjsregistreringskode | 9A | ||||
| 1 Italiensk er også officielt sprog i Istrien. | |||||
Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien. Landets areal udgør 56.542 km². Kroatien omfatter den dalmatiske kyst, øerne i Adriaterhavet og Slavonien (Slavonija) - en del af den nordlige lavslette i det tidligere Jugoslavien. Mod nord grænser Kroatien op til Slovenien, mod syd til Bosnien og Hercegovina, Montenegro og Serbien, mod vest til Adriaterhavet, og mod øst også til Serbien og Montenegro. Et af de mest besøgte steder, foruden Adriaterhavets kyst, er Plitvice-søerne.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Området er del af oldtidens Illyrien, der i det 7. århundrede blev erobret af slaviske kroater og slovenere, og som i det 11. århundrede blev et selvstændigt rige. Fra og med 1091 hørte området under Ungarn, i det 16. århundrede under osmannerne, og i 1699 under Habsburgerne i Østrig-Ungarn.
I 1918 blev Kroatien en del af Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere, var i opposition til det serbiske styre og arbejdede for uafhængighed. Efter italienske og tyske angreb og efterfølgende invasion mod Jugoslavien dannedes den 10. april 1941 en formelt uafhængig aksemagtlydstat under navnet Den Uafhængige Stat Kroatien (Nezavisna Država Hrvatska) efter tysk forbillede. Landet blev styret af fascisten Ante Pavelić som poglavnik ("fører"). Hertugen kom aldrig til Kroatien og frasagde sig kongeværdigheden i 1943 efter Pietro Badoglios kapitulation til De Allierede.
I 1943 besatte Kroatien resten af Dalmatien, som var italiensk. I årene 1944-1945 befriedes Kroatien fra det fascistiske styre af Titos styrker og blev en republik i den jugoslaviske føderation.
[redigér] Geografi
Landet har en usædvanlig hesteskoform. Landet er delt i to af Bosnien og Hercegovinas lille kyststrækning ved Neum. Landet omfatter selve området Kroatien, Slavonien, Dalmatien og det sydlige Istrien. Den nordøstlige del af landet er fladt og frugtbart, og områdene i nordvest og vest tilhører de Dinariske Alper. Den smalle adriatiske kyst i Istrien og Dalmatien er forholdsvis bjergrig. Det er flere karstområder i Kroatien. Det største af disse områder er Ličko polje (465 km²).
Kroatien har et blandet klima. I nord og øst er der fastlandsklima, ved kysten middelhavsklima og i landets sydcentrale dele er der højlandsklima.
Det højeste bjerg er Dinara på 1.830 m og den største sø er Kozje. Den længste flod er Sava, som er 945 km lang.
[redigér] Større byer
[redigér] Dalmatien
Dalmatien er en del af Kroatien og omfatter Kroatiens kyststrækning med tilhørende øer ved Adriaterhavet, og områdets areal udgør 12.732 km².
Området har et subtropisk klima med milde vintre, vinterregn, maki og skov, og er et populært turistområde.
I årene 1000-1797 hørte området under Kongeriget Lombardiet-Venetien, derefter under Østrig-Ungarn til 1919. Italien fik i 1915 løfte om at få den nordlige Dalmatien, men måtte nøjes med området omkring Zara (nu Zadar). Ved forhandlingerne i 1941 om Jugoslaviens deling, fik Italien det nordlige Dalmatien, men i 1945 blev hele Dalmatien jugoslavisk.
[redigér] Istrien
Istrien eller på kroatisk "Istra" er den region i Kroatien hvor der kommer flest turister. Istrien har tilhørt romeriget, som man også kan se på bygningerne. I den sydligste by i Istrien, Pula er der en Arena der ligner Coloseumet i Rom. Arenaen er den anden største i Europa. Istrien har meget at byde på, flot natur, flot vand, varme sommer og delfiner.
[redigér] Priser i Kroatien
Priser er meget forskellige i Kroatien. En vandmelon kan fx koste fra 2 kr. pr. kg til 8 kr. pr. kg, alt efter hvor man i landet befinder sig. Det dyreste sted er Istrien.
[redigér] Nationalparker
Kroatien råder over 8 nationalparker og derudover ti beskyttede naturparker. Alt i alt er 450 områder, heraf 79 særreservater (botaniske, geomorfologiske, ornitologiske, hav- og skovreservater) beskyttede. Områdernes areal på 5.846 km² svarer til ca. 10 % af landets landareal.
[redigér] Ord og vendinger på kroatisk
Hej - Ciao (Udtales tjao]
Hvordan har du det - Kako si (Udtales kako si)
Jeg har det godt - Dobro sam (Udtales Dobrrå sam)
En kop kaffe tak - Jedna kava hvala (Udtales jaddna kava vala)
Farvel - Ciao (Udtales Tjao)
[redigér] Ekstern henvisning
Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Kroatien
 |
Stub Denne artikel om kroatisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
 |
|
|||||||
|
||||||||||||||
|
||||||||||
