Kroatien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Republika Hrvatska
Kroatiens flag Kroatiens nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Intet
Nationalmelodi: Lijepa naša domovino
Kroatiens placering
Hovedstad Zagreb
45°48′N, 16°00′E
Største by Zagreb
Officielle sprog Kroatisk1
Regeringsform Republik
Ivo Josipović
Zoran Milanović
Uafhængighed
 • Erklæret
Fra Jugoslavien
25. juni 1991
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
56.542 km² (nr. 124)
0,01
Indbyggertal
 • 2011 anslået

 • 2001 folketælling

 • Tæthed
 
4.290.612 (nr. 116)

4.437.460

76/km² (nr. 89)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
35,1 mia. USD (nr. 63)
11.200 USD (nr. 54)
Valuta Kuna (HRK)
Tidszone
 • Sommer (DST)
CET (UTC+1)
CEST (UTC+2)
Nationalt topdomæne .hr
Telefonkode +385
Kendingsbogstaver (bil) HR (Hrvatska)
Luftfartøjsregistreringskode 9A
1 Italiensk er også officielt sprog i Istrien.

Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien. Landets areal udgør 56.542 km². Kroatien omfatter den dalmatiske kyst, øerne i Adriaterhavet og Slavonien (Slavonija) – en del af den nordlige lavslette i det tidligere Jugoslavien. Mod nord grænser Kroatien op til Slovenien, mod syd til Bosnien og Hercegovina, Montenegro og Serbien, mod vest til Adriaterhavet, og mod øst også til Serbien og Montenegro. Et af de mest besøgte steder, foruden Adriaterhavets kyst, er Plitvice-søerne.

Landets navn[redigér | redigér wikikode]

På gammelslavisk betød churvatinu "bjergboer", hvor chur- var af samme ordstamme som russisk gorá og tjekkisk hora (= bjerg), beslægtet med græsk boreas (= nordenvinden, oprindeligt "bjergvind"). Ordet blev til serbokroatisk hrvat, dansk "kroat", hvoraf "Kroatien". [1] Det gav også ophav til ordet "krabat", [2] og til at "slips" er kommet til at hedde cravattefransk. [3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Området er del af oldtidens Illyrien, der i det 7. århundrede blev erobret af slaviske kroater og slovenere, og som i det 11. århundrede blev et selvstændigt rige. Fra og med 1091 hørte området under Ungarn, i det 16. århundrede under osmannerne, og i 1699 under habsburgerne i Østrig-Ungarn.

I 1918 blev Kroatien en del af Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere, var i opposition til det serbiske styre og arbejdede for uafhængighed. Efter italienske og tyske angreb og efterfølgende invasion mod Jugoslavien dannedes den 10. april 1941 en formelt uafhængig aksemagtlydstat under navnet Den Uafhængige Stat Kroatien (Nezavisna Država Hrvatska) efter tysk forbillede. Landet blev styret af fascisten Ante Pavelić som poglavnik ("fører"). Hertugen kom aldrig til Kroatien og frasagde sig kongeværdigheden i 1943 efter Pietro Badoglios kapitulation til de Allierede.

I 1943 besatte Kroatien resten af Dalmatien, som var italiensk. I årene 1944-1945 befriedes Kroatien fra det fascistiske styre af Titos styrker, og indlemmedes som en republik i den jugoslaviske føderation.

Under den jugoslaviske borgerkrig 1991-95 kæmpede Kroatien for sin uafhængighed af det daværende Jugoslavien. Hovedmodstanderne var serbiske militser og den serbisk-dominerede jugoslaviske hær. Diverse byer som Dubrovnik og Vukovar blev belejret. I begyndelsen kæmpede kroaterne også mod bosniakkerne i Krigen i Bosnien-Hercegovina, men fra 1994 var de allierede.

Den 1. april 2009 blev Kroatien medlem af NATO, og d. 30. juni 2013 blev Kroatien det 28. medlem af den Europæiske Union.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Landet har en usædvanlig hesteskoform. Landet er delt i to af Bosnien og Hercegovinas lille kyststrækning ved Neum. Landet omfatter selve området Kroatien, Slavonien, Dalmatien og det sydlige Istrien. Den nordøstlige del af landet er fladt og frugtbart, og områderne i nordvest og vest tilhører de Dinariske Alper. Den smalle adriatiske kyst i Istrien og Dalmatien er forholdsvis bjergrig. Det er flere karstområder i Kroatien. Det største af disse områder er Ličko polje (465 km²).

Kroatien har et blandet klima. I nord og øst er der fastlandsklima, ved kysten middelhavsklima og i landets sydcentrale dele er der højlandsklima.

Det højeste bjerg er Dinara på 1.830 m og den største sø er Kozje. Den længste flod er Sava, som er 945 km lang.

Større byer[redigér | redigér wikikode]

Dalmatien[redigér | redigér wikikode]

Dalmatien er en del af Kroatien og omfatter Kroatiens kyststrækning med tilhørende øer ved Adriaterhavet, og områdets areal udgør 12.732 km².

Området har et subtropisk klima med milde vintre, vinterregn, maki og skov, og er et populært turistområde.

I årene 1000-1797 hørte området under Kongeriget Lombardiet-Venetien, derefter under Østrig-Ungarn til 1919. Italien fik i 1915 løfte om at få den nordlige Dalmatien, men måtte nøjes med området omkring Zara (nu Zadar). Ved forhandlingerne i 1941 om Jugoslaviens deling, fik Italien det nordlige Dalmatien, men i 1945 blev hele Dalmatien jugoslavisk.

Istrien[redigér | redigér wikikode]

Istrien (på kroatisk Istra) er den region i Kroatien, hvor der kommer flest turister. Istrien var en del af Romerriget, som man også kan se på bygningerne. I den sydligste by, Pula, er der en romersk arena af samme type som Colosseum. Arenaen er den næststørste i Europa. Istrien er kendt for flot natur, rent vand, varme somre og delfiner.

Priser i Kroatien[redigér | redigér wikikode]

Priser er meget forskellige i Kroatien. En vandmelon kan fx koste fra 2 kr. pr. kg til 8 kr. pr. kg, alt efter hvor man i landet befinder sig. Det dyreste sted er Istrien.

Nationalparker[redigér | redigér wikikode]

Kroatien råder over 8 nationalparker og derudover ti beskyttede naturparker. Alt i alt er 450 områder, heraf 79 særreservater (botaniske, geomorfologiske, ornitologiske, hav- og skovreservater) beskyttede. Områdernes areal på 5.846 km² svarer til ca. 10 % af landets landareal.

  1. Brijuni
  2. Kornati
  3. Slapovi rijeke Krke
  4. Mljet
  5. Paklenica
  6. Plitvička jezera
  7. Risnjak
  8. Sjeverni Velebit

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

kroatisk geografi Stub
Denne artikel om kroatisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi