Krongods

Krongods var det gods kongen rådede over, dels kongelev som var ejendom, bestemt for kongens underhold, dels patrimonium eller fædrenearv, dels danefæ (det vil sige det, ingen anden ejede så som skove, strande og lignende).

Krongodset blev oprindeligt styret fra kongsgårde, senere fra kongelige slotte med deres ladegårde, hvilke tillige blev sæde for forvaltningen af lenene (når de kongelige rettigheder ikke var overdraget andre).

Efter reformationen kom kirkens tidligere enorme besiddelser ind under krongodset, som ved mageskifter samledes til enheder, der blandt andet dannede grundlag for 1600- og 1700-tallets rytterdistrikter.

Efter enevældens afskaffelse i 1848–49 overgik næsten al krongods til den danske stat.

Færøerne

På Færøerne kaldes krongodset for Kongsjord.

Sønderjylland

I 1700-tallet opkøbte kongen store dele af adelsgodset i Sønderjylland. I den preussiske tid blev det sønderjyske krongods omdannet til domænegårde. Efter Genforeningen i 1920 blev disse store gårde udstykket til husmandsbrug.

Tyskland

Før år 1800 blev de tyske fyrsters krongods kaldt Kammergut eller Kameralgut. I 1800-tallets Tyskland blev statslige domæner, der blev stillet til rådighed for fyrsternes nærmeste familie, kaldt for Thronlehen. Under Weimarrepublikken kom staten og de tidligere fyrster i strid om statsdomænernes fremtid.

Litteratur

• Carsten Porskrog Rasmussen: "Kronens gods" (Per Ingesman og Jens Villiam Jensen: Danmark i Senmiddelalderen; Aarhus Universitetsforlag 1994; ISBN 87-7288-456-8; s. 69-87)

Stub Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.