Kronhjort

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Kronhjort ?
Kronhjort, Parc naturel de SilzFoto: Traroth, august 2005
Kronhjort, Parc naturel de Silz
Foto: Traroth, august 2005
Kronhind, Dortmund TierparkFoto: Mathias Bigge, juli 2007
Kronhind, Dortmund Tierpark
Foto: Mathias Bigge, juli 2007
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Artiodactyla (Parrettåede hovdyr)
Familie: Cervidae (Hjorte)
Slægt: Cervus
Art: C. elaphus
Videnskabeligt artsnavn
Cervus elaphus
Linnaeus 1758

Kronhjorten (Cervus elaphus) (særligt om hannen), kønsneutralt kaldet krondyr eller kronvildt tilhører hjortefamilien. Hjorten har et stort gevir på ca. 0,5 m med ca. 12–14 takker (ender). På store og gamle hjorte kan der være helt op til 22 ender[1]. Jægere bruger netop antallet af ender til at beskrive deres bytte. F.eks. en 16-ender.

Normalt lever krondyrene i adskilte flokke, rudler (hun...han). En han kaldes en hjort, en hun kaldes en hind og ungdyrene kalve. En hjort med kun én spids uden ender kaldes en spidshjort, og en hind, der er over ét år, men ikke er gået i brunst, kaldes en smalhind.[2]

Dyrehaven ved København er berømt for sine flokke af bl.a. krondyr, der er så vant til mennesker, at man kan komme forholdsvis tæt på de ellers sky dyr. Desuden har man et antal hvide krondyr, som dog ikke er ægte albinoer.

I Nordamerika findes arten wapiti der henregnes til samme slægt.

I 2000'erne er krondyrbestanden oppe på ca. 14.000 stk. En fremgang fra 5.000 i starten af 1990'erne.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Krondyret indvandrede til Danmark efter sidste istid for omkring 10.000 år siden. Lige siden har den været forfulgt af mennesket, der har brugt kødet til mad og skindet til tøj.

I dag er bestanden dog ikke i fare. Der findes ifølge Skov- og Naturstyrelsen 14.000 stykker kronvildt[3] og alt tyder på, at der bliver flere fremover. Kronvildtets eneste fjende er jægerne, men de har gennem mange år ikke tyndet så voldsomt ud i bestanden som tidligere. I mange områder har jægerne ligefrem beskyttet kronvildtet for at give dyrene mulighed for at vokse sig større. Det har betydet, at kronvildtet har spredt sig til egne af landet, hvor det ellers gennem flere hundrede år har været udryddet. Fx ses der i dag kronvildt over hele Jylland i modsætning til tidligere, og på Sjælland er der ved at udvikle sig nye bestande, efter der er udsat et par bestande.

Krondyret er et meget sky dyr, som endnu ikke findes på Fyn. Det har en fantastisk evne til at tilpasse sig i forhold, mennesket byder den.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Dybbro, Tommy (2002). Danmarks Store Naturleksikon. Politikens Forlag. pp. 285. ISBN 875676527-4. 
  2. Ordbog over det danske Sprog
  3. Skov- og Naturstyrelsens folder om Kronvildt i Danmark (PDF).

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]