Kronhjort

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Kronhjort ?
Kronhjort, Parc naturel de SilzFoto: Traroth, august 2005
Kronhjort, Parc naturel de Silz
Foto: Traroth, august 2005
Kronhind, Dortmund TierparkFoto: Mathias Bigge, juli 2007
Kronhind, Dortmund Tierpark
Foto: Mathias Bigge, juli 2007
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Artiodactyla (Parrettåede hovdyr)
Familie: Cervidae (Hjorte)
Slægt: Cervus
Art: C. elaphus
Videnskabeligt artsnavn
Cervus elaphus
Linnaeus 1758

Kronhjorten (Cervus elaphus særligt om hannen) kønsneutralt kaldt krondyr eller kronvildt tilhører hjortefamilien. Hjorten har et stort gevir (opsats) på ca. 0,5 m med ca. 12–14 takker (ender). På gamle hjorte kan der være helt op til 22 ender[1]. Jægere bruger antallet af ender til at beskrive dyrene. Fx en 16-ender.

Normalt lever krondyrene adskilt i han- og hun flokke, rudler. En han kaldes en hjort, en hun en hind og ungdyrene er kalve. En hjort med kun én spids uden ender kaldes en spidshjort, og en hind, der er over ét år, men ikke er gået i brunst, kaldes en smalhind.[2]

Dyrehaven ved København er berømt for flokke af krondyr, der er så vant til mennesker, at de er lette at komme tæt på. Desuden er der et antal hvide krondyr - genimporteret fra Bornholm - som ikke er ægte albinoer.

I Nordamerika findes arten wapiti der regnes til samme slægt.

I 2000'erne er krondyrbestanden oppe på ca. 14.000 stk. En fremgang fra 5.000 i starten af 1990'erne.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Krondyret indvandrede til Danmark efter sidste istid for omkring 10.000 år siden. Lige siden har den været forfulgt af mennesket, der har brugt kødet til mad og skindet til tøj.

I dag er bestanden ikke i fare. Der findes ifølge Skov- og Naturstyrelsen 14.000 stykker kronvildt[3] og alt tyder på, at der bliver flere. Kronvildtets eneste fjende er jægerne, men de har gennem mange år ikke tyndet så voldsomt ud i bestanden som tidligere. I mange områder har jægerne ligefrem beskyttet kronvildtet for at give dyrene mulighed for at vokse sig større. Det har betydet, at kronvildtet har spredt sig til egne af landet, hvor det ellers gennem flere hundrede år har været udryddet. Fx ses der i dag kronvildt over hele Jylland, og på Sjælland er der ved at udvikle sig nye bestande, efter der er udsat dyr.

Krondyret er et meget sky dyr, som endnu hverken findes på Fyn og Bornholm. Det har en fantastisk evne til at tilpasse sig

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Dybbro, Tommy (2002). Danmarks Store Naturleksikon. Politikens Forlag. pp. 285. ISBN 875676527-4. 
  2. Ordbog over det danske Sprog
  3. Skov- og Naturstyrelsens folder om Kronvildt i Danmark (PDF).

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]