Krucifiks
Krucifiks (af latin crucifixus – den korsfæstede) er den figurative fremstilling af Kristus på korset.
Urkirken veg tilbage for krucifikset som alt for realistisk; (korsfæstelse forekom stadig som straf). I både Øst- og Vestkirken blev krucifikset siden en almindelig billedtype, ofte knyttet til alteret eller (i den middelalderlige vestkirke) til overgangen mellem kor og skib, korbuen, hvor det var kendt som triumfkrucifiks eller (i Danmark) korbuekrucifiks. I de lutherske kirker beholdt man krucifikset, men ikke i de reformerte.
I Gammel Åby Kirke findes en kopi af det gyldne krucifiks, der hang i den første kirkebygning. Det originale krucifiks som er et af de tidligste kristne klenodier i Danmark, kom til Nationalmuseet i 1870. Det er fremstillet af forgyldte kobberplader på en trækerne, og illustrerer middelalderens magtfusion mellem konge og kirke. Det er kun i Norden at Jesus på denne måde afbilledes som en kongefigur på korset. Oprindeligt var figuren ophængt på et kors af træ, som nu er gået tabt.
-
Kopi af det gyldne Krucifiks i Gammel Åby Kirke.
-
Krucifiks fra ca. 1250 Antagelig fra Læk Kirke, Vestslesvig. Udstillet på Sønderborg Slot.
-
Bro Kirke på Gotland. Krucifiks fra 1200-tallet.
-
Vangede Kirke, indviet 1974. Keramikkors med et lille gyldent krucifiks i centrum.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|