Krybende Læbeløs
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Krybende Læbeløs (Ajuga reptans)
Foto: Jean François Gaffard |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Krybende Læbeløs (Ajuga reptans) er en staude med rosetstillede blade, som er lidt rynkede, men også blanke og hårløse. De er ovale til ægformede med hel eller svagt takket rand. Fra midten af rosetten dannes lodrette, blomsterbærende skud med modsatte blade, som er blålige oppe under blomsterstanden. Blomsterne er samlet ved enden af skuddet i et opret aks. De enkelte blomster er blå og uregelmæssige. Fra bladrosetten dannes der udløbere med mange små rosetter. Hver af disse rosetter slår rod og danner nye planter. Frøene modner godt og spirer villigt.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er kraftigt og trævlet. Planten udvikler en slags jordtræthed, sådan at gamle bladrosetter visner bort og efterlader nøgne pletter. Frøene er bliver spredt af myrer.
- Størrelse
0,25 × 0,25 m (25 × 25 cm/år), udløberne ikke medregnet. 9 planter dækker 1 m² på et år.
- Hjemsted
| Krybende Læbeløs | |||||
| L = 6 | T = x | K = 2 | F = 6 | R = 6 | N = 6 |
Arten er udbredt i Nordafrika, Lilleasien, Mellemøsten, Kaukasus og det meste af Europa. I Danmark findes den mest i de østlige landsdele, hvor jorden er frugtbar. Planten gror på fugtig og næringsrig bund i lyse løvskove og på enge overalt i Danmark. I engene langs Holsted Å findes arten i græssede partier sammen med bl.a. Almindelig Bukkeblad, Eng-Kabbeleje, Eng-Karse, Eng-Nellikerod, Kær-Star, Maj-Gøgeurt, Nikkende Star, Smalbladet Kæruld, Top-Star, Trævlekrone og Tykskulpet Brøndkarse[1]
- Note
[redigér] Kilde
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
Søsterprojekter med yderligere information:
|