Krydsordsopgave
En krydsordsopgave (eller kryds-og-tværsopgave) er en bogstavopgave, hvor løseren skal finde en række løsningsord ud fra forskellige former for forklaringer. Opgaverne er karakteriseret ved at være lagt ind i et skema, så nogle løsningsord placeres oppefra og ned, mens andre placeres fra venstre mod højre. Løsningsordene krydser derved hinanden, hvilket er forklaringen på opgavebetegnelsen.
Indholdsfortegnelse |
Historie [redigér]
Den tidligste version blev allerede allerede publiceret i Italien af funktionæren Giuseppe Airoldi d. 14. september 1890. Ikke desto mindre betragtes englænderen Arthur Wynne som ophavsmand til den første moderne krydsordsopgave. Den blev publiceret i avisen New York World d. 21. december 1913. I de efterfølgende år steg populariteten ganske meget og i 1924 udkom verdens første krydsordshæfte fra forelaget Simon and Schuster i New York. Hæftet der som noget ekstraordinært havde en blyant vedhæftet blev en kæmpe succes for det nystartede forlag. I løbet af det første år, havde man solgt mere end 500.000 eksemplarer og snart efter, betragtedes Simon and Schuster som et af de mest velansete forlag i USA[1].
Krydsord mødte gennem tiden kritik fra flere sider og mange håbede på, at løsning af kryds og tværs var en kortvarig dille. I 1924 skrev The New York Times således: "Det er et syndigt spild i et fuldstændig forgæves forsøg på at gætte ord, der passer ind i et på forhånd fastlagt mønster. Det er ikke et spil overhovedet og kan næppe betragtes som en sport. Løserne får intet ud af det bortset fra en primitiv form for mental træning - og succes eller fiasko er givetvis ligeså irrelevant for den mentale udvikling” [2].
Krydsord i Danmark [redigér]
Den første krydsordsopgave udkom på tryk i Danmark d. 24. september 1924 i Berlingske Tidende. Der var tale om en krydsordsopgave efter den amerikanske tradition. I vore dage er krydsordsopgaver en fast bestanddel af de fleste almindelige aviser, enten dagligt eller et par gange ugentligt.
De fleste ugeblade har krydsordsopgaver, og der findes på det danske marked en stribe deciderede krydsordsblade med opgaver af forskellige sværhedsgrader.
Det er almindelig anerkendt, at Dagbladet Information kom igennem en af sine mange kriser, da man i 1953 indførte krydsord om lørdagen – og det til trods for højlydte protester fra blandt andre chefredaktør Erik Seidenfaden (far til Thøger Seidenfaden) som ikke mente, at krydsord hørte til i en avis for landets intellektuelle. Ikke desto mindre steg oplaget fra 25.000 – 40.000 på ganske kort tid, som følge af de nye krydsord i lørdagsudgaven[3].
Blandt de øvrige tegn på den stigende popularitet i befolkningen, kan det fremhæves at tidligere statsminister Poul Hartling igennem en årrække leverede ekspertkrydsord til Weekendavisen[4]
Krydsordstyper [redigér]
Amerikansk krydsord [redigér]
Amerikanske krydsord er karakteriseret ved at den enkelte ordforklaring/ledetråd er placeret uden for opgaven – den er markeret med et nummer, således at krydsordsløseren ved, hvor han skal indsætte det formodede svar. Opgaven er bygget op med hvide felter på de steder, hvor der skal indsættes bogstaver, hvor sorte felter skal efterlades blanke. Der skal kun indsættes ét bogstav pr. felt. Amerikanske krydsord er desuden kendetegnet ved oftest at være symmetriske i udformningen.
[redigér]
De skandinaviske krydsord blev første gang set på print i Danmark i 1948 i Berlingske Tidende. I denne opgavetype er ordforklaringerne/ledetrådene integreret i selve opgaven via ord eller illustrationer. Opgavetypen ses især i Skandinavien samt i Finland og Tyskland.
Forklaringerne [redigér]
Hjælpen til at udfylde skemaet fås ud fra de forskellige former for forklaringer.
- Synonymer: Her angives et eller ganske få ord, hvortil løsningsordet er et synonym. Eksempel: Hvis forklaringen er 'lave', kan løsningsordet være 'gøre', 'konstruere', 'udføre' eller lignende.
- Kategori: Her angives en kategori, hvortil løsningsordet er et eksempel på kategorien. Eksempel: Hvis forklaringen er 'redskab', kan løsningsordet være 'hammer', 'kniv', 'bor' eller lignende.
- Spørgsmål: Her skrives et spørgsmål, hvortil der ofte kun er ét svar, som så er løsningsordet. Eksempel: Til spørgsmålet 'Hvad hed Dronning Margrethes mor?' er svaret 'Ingrid'. Denne type forklaring står ofte uden for skemaet af pladshensyn.
- Billede: Her vises et billede, hvor løseren så skal skrive ord, der modsvarer billedet. Den type forklaringer bruges ofte i de lettere opgaver eller i forbindelse med humoristiske indslag i lidt sværere opgaver. Man kan f.eks. se en traditionel vittighedstegning uden tekst, som det så er løserens opgave at finde. Det vil ofte give behov for flere sammenhængende ord, som angives i skemaet med pile fra det ene ord til det næste (flere ord forekommer tilsvarende ved andre forklaringstyper).
Hjælpemidler [redigér]
Traditionelt har man benyttet specielt udviklede ordbøger, hvis man havde problemer. Nu eksisterer der imidlertid online-søgemaskiner, der kan hjælpe løseren.
Noter [redigér]
- ↑ [Samlerens Krydsords Leksikon, Rosinante & Co. 2010 – Knud H. Ditlevsen s. 784]
- ↑ Historien bag kryds & tværs (ekstern side)
- ↑ "Gyldne Tider". Erik Nørgaard. Gyldendal 1998.
- ↑ Krydsord i Danmark (ekstern side)
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Krydsordsopgave
 |
Stub Denne artikel om spil eller lege er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
