Kultur i København

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: København og Danmarks kultur

København kan tilbyde en række kulturoplevelser inden for et bredt spektrum af muligheder. De kulturelle muligheder spænder fra Den lille Havfrue, Amalienborg og Fælledparken til Michelin-guiden-restauranter og Det Kongelige Teater. Hvert år i september sætter byens mange forskellige kulturinstitutioner fokus på Københavns kultur og historie i en samlet festival, der formidler skiftende perioder i byens historie. Guldalderen, det moderne gennembrud og renæssancen er eksempler på temaer, der er blevet formidlet i festivalform. I 2010 er 1700-tallet omdrejningspunkt for kulturinstitutionernes fælles fortælling. Festivalerne præsenteres af kultursekretariatet Golden Days.

Markedsføringen af København som oplevelsesby foregår gennem organisationen Wonderful Copenhagen.

I 1996 var København Europæisk kulturby under navnet Kulturby 96. I perioden op til og i 1996 blev der startet og gennemført en lang række projekter inden for såvel alternativ som folkelig kultur. Projektleder Trevor Davies stod i spidsen for et samlet budget på næsten en milliard kr. og 40 ansatte på kontoret ved Amagertorv.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Seværdigheder

En af de mest berømte seværdigheder er den kun 1,25 meter store statue af Den lille Havfrue, som sidder på en sten ved Langelinie. Statuen blev kreeret af Edvard Eriksen på foranledning af brygger Carl Jacobsen og indviet den 23. august 1913. For at kunne gengive H.C. Andersens eventyrfigur havde Edvard Eriksen lånt inspiration til ansigtet fra skuespillerinden Ellen Price og til kroppen sin egen kone Eline.

Andre store attraktioner er verdens ældste og næstældste stadig eksisterende forlystelsesparker hhv. Dyrehavsbakken og Tivoli. Dyrehavsbakken ved Klampenborg opstod i slutningen af det 15. århundrede som markedsplads ved den kongelige dyrehave, hvor den stadig ligger. Tivoli ligger mellem Rådhuspladsen og Hovedbanegården. Haven blev åbnet af Georg Carstensen i 1843 og lå dengang umiddelbart uden for voldene i et område, der endnu ikke var blevet bebygget.

En del af de københavnske hovedattraktioner er konsekvenser af Christian 4.`s arbejdsiver: Rundetårn, der oprindeligt var et observatorium, Børsen, Nyboder, Christianshavn, Rosenborg samt meget mere er bygget i hans periode.

Hele Frederiksstaden, der blev anlagt i 1748, er også en seværdighed med Amalienborg og Marmorkirken som de største attraktioner i dette område.

En af de mere uplanlagte, men ikke mindre attraktioner, er Christiania beliggende østligst på Christianshavn op ad voldene på gammelt flådeterræn.

Af nyere seværdigheder kan bl.a. nævnes det kongelige biblioteks tilbygning Den Sorte Diamant og Operaen.

[redigér] Musik, teater og opera

Det ældste og mest berømte teater i hovedstaden er det i 1748 grundlagte kongelige Teater placeret for enden af Kongens Nytorv. Teatret har siden dets grundlæggelse været den nationale scene for teater, skuespil, opera og ballet, og som noget usædvanligt for den type bygninger er det stadig muligt at høre alle fire kunstarter i samme hus. Teatret har en stor scene benævnt Gamle scene, som kan rumme ca. 1.600 tilskuere. Indenfor de sidste år har opera og skuespil dog fået selvstændige bygninger. Operaen blev bygget i 2005 på Holmen over for Amalienborg og er designet af Henning Larsen. Operaens store scene kan huse mellem 1.492 og 1.703 tilskuere afhængigt af størrelsen af orkestergraven til den enkelte forestilling.[1] Skuespilhuset kom til i 2008 ved Kvæsthusbroen ved Nyhavn og er designet af Jean Nouvell. Skuespilhuset har tre scener til mellem 100 og 650 tilskuere. Den Kongelige Danske Ballet kan stadig findes på Det Kongelige Teaters gamle scene. Grundlagt i 1748 er den en af de ældste ballettrupper i Europa. Den er hjemsted for Bournonvilleballetstilen

Udover de mere traditionelle tilbud som teater, opera og ballet, som Det Kongelige Teater kan byde på, findes der et væld af andre teatre, der byder på nyfortolkninger af klassiske teaterstykker samt helt nye stykker. Af mere klassiske teatre kan nævnes Folketeatret (fra 1857) og det Det Ny Teater (fra 1908). Af mere eksperimenterende teatre kan nævnes Camp X Aveny, Husets Teater (etagen over Huset i Magstræde), Gasværket (der tidligere har haft stort fokus på musicals) og Nørrebro Teater (med fokus på standup).

København har igennem mange år haft en stor jazzscene. Jazzen kom til København i 1960'erne, hvor amerikanske jazzmusikere som Ben Webster, Thad Jones, Richard Boone, Ernie Wilkins, Kenny Drew, Ed Thigpen, Bob Rockwell og Dexter Gordon flyttede til København. Musikalsk samledes de på Jazzhus Montmartre, som i 1960'erne var det europæiske centrum for den moderne jazz. Jazzklubben lukkede i 1995, men der er planer om at genåbne den i maj 2010.[2] Hvert år i juli måned fejres Copenhagen Jazz Festival, som fylder spillesteder og pladser med jazzkoncerter.

Det vigtigste sted for rytmisk musik i København er Vega på Vesterbro, som er blevet valgt til "bedste koncertsted i Europa" af det internationale musikmagasin Live[3] Store Vega kan huse 900 siddende og 1.500 stående publikummer. Den lille sal, kaldet Lille Vega, kan huse 160 siddende publikummer og 500 stående. Der er planer om at lave et Mega Vega med plads til op i mod 5.000 tilskuere. Derudover er Parken også et brugt sted til store koncerter, hvor der er plads til op imod 55.000 tilskuere.[4] Her har bl.a. U2 og Michael Jackson optrådt.

For gratis underholdning kan man gå en tur op ad Strøget, især mellem Nytorv og Højbro Plads, der sen eftermiddag og aften forvandler sig til et improviseret treringscirkus med musikere, tryllekunstnerere, jonglører og andre gadeoptrædener.

[redigér] Museer

Uddybende Uddybende artikel: Museer i København.

Som Danmarks hovedstad rummer København nogle af de vigtigste samlinger om dansk historie og kultur, men enkelte museer har også samlinger af stor international kvalitet. Nationalmuseet, der blev grundlagt i 1807, er det vigtigste museum i Danmark for kultur- og historieminder. Udover et væld af oldtidsfund med uvurderlige genstande som f.eks. Solvognen rummer museet også en imponerende møntsamling. Der findes ligeledes en del genstande fra resten af verden, bl.a. antiksamlinger fra middelhavsområdet. Ny Carlsberg Glyptotek grundlagt af brygger Carl Jacobsen i 1882 fremviser ligeledes en bred samling af genstande fra forhistorisk tid til i dag. Museet har bl.a. en stor samling mumier, en samling af skulpturer fra antikken og et stykke fra Parthenonfrisen, der er af international kvalitet. Glyptoteket er det eneste af sin slags i Norden.

Statens Museum for Kunst er landets største kunstmuseum med store samlinger og ofte udstillinger med nyere kunst. Thorvaldsens Museum fra 1848 med Bertel Thorvaldsens mange figurer var byens første egentlige kunstmuseum. Den Hirschsprungske samling rummer mest malerier fra Guldalderen og af skagensmalerne. Den moderne kunst fremvises primært i Arken i Ishøj og Louisiana i Humlebæk nord for København.

Davids Samling er genåbnet i 2009 og rummer ud over dansk kunst og kunsthåndværk en af de ti væsentligste samlinger af islamisk kunst i den vestlige verden. Tøjhusmuseet fra 1838 beliggende i de gamle flådeudrustningshaller fra Christian 4.´s tid rummer en enorm samling af krigsmateriel fra middelalderen og frem til nyere tid.

De naturhistoriske museer er repræsenteret med Botanisk Have, Geologisk Museum og Zoologisk Museum, som fremviser naturhistorien. De tre museer er planlagt samlet på en adresse ved Botanisk have i 2012 som et nationalt naturhistorisk museum.

Af museer, der viser den nyere danmarkshistorie, kan nævnes Arbejdermuseet, som stræber efter at vise dagligdagen for de københavnske arbejdere fra 1850'erne og frem og Frihedsmuseet, som fortæller om besættelsen og modstandskampen i Danmark i årene 1940-1945.

København rummer også mere specialiserede museer som Københavns Bymuseum, Louis Tussaud's Wax Museum, Politihistorisk Museum, Storm P Museet og ToldSkat Museet.

[redigér] Parker, skove, søer og strande

København har en række parker, hvoraf de to største er Valbyparken og Fælledparken på hhv 64,2 og 58 ha. Valbyparken blev skabt i 1939, efter at området fra 1913 til 1937 havde fungeret som losseplads. Parken lægger nu plæne til bl.a. Grøn Koncert. Fælledparken på Østerbro blev skabt i 1906-1914, hvor byen efterhånden var ved at vokse ud til dette område. Fælledparken er ligeledes blandt de mest besøgte attraktioner i Danmark med flere millioner besøgende om året. Den tredjestørste park i København er Frederiksberg Have (31,7 ha) i den vestlige del af byen. Her kan man bl.a. se en koloni af relativt tamme fiskehejrer og nyde udsigten til Norman Fosters elefanthus i Zoologisk Have, som optager den vestlige del af haven.

Søen i Ørstedsparken.

En anden meget populær park er Kongens Have i det centrale København. Denne park er anlagt i 1606 som en privat park for kongen, når han opholdt sig på Rosenborg Slot, som ligger i parkens nordlige ende. Ved anlæggelsen lå park og slot uden for Københavns volde. Parken har været åben for publikum siden starten af 1700-tallet.[5] Centralt i byen langs de tidligere volde findes en række parker, hvoraf Tivoli er den mest kendte. Derudover kan parkerne Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg, parken omkring Kastellet og parken omkring Stadsgraven henføre deres historie til de gamle volde. Voldanlæggets geografi kan genfindes i den specielle udformning af søerne i parkerne. Botanisk Have kan derudover fremvise et stort kompleks af drivhuse fra det 19. århundrede, herunder det 16 m høje palmehus, med tropisk klima.

Noget særligt for København er, at flere kirkegårde ligeledes har en dobbeltfunktion som parker, dog kun for stille aktiviteter som solbadning, læsning og meditation.[6] Assistens Kirkegård, hvor H.C. Andersen blandt andet ligger begravet, er et vigtigt grønt åndehul for Indre Nørrebro. Den mindre kendte Vestre Kirkegård, som med sine 54 hektar er den største kirkegård i Danmark,[7] tilbyder tætte lunde, åbne plæner, snoede stier søer og andre havetræk. Det er en officiel politik i København, at alle indbyggere i 2015 skal kunne nå en park eller strand til fods på mindre end 15 minutter.[8] I tråd med denne politik er der planlagt flere nye parker i bydele, der mangler grønne områder.[9][10]

Peblinge Sø med Søpavillonen

København har ud over parker også en række skove og mere uplejet natur. Skovene er Vestskoven (15 km²)[11] og Brøndbyskoven (ca. 1 km²) i den vestlige del og Hareskoven (9 km²)[12] i den nordvestlige del. Dyrehaven (11 km²) ligger i den nordlige del og indeholder både skov og slette. Dyrehaven omslutter bl.a. en golfbane og er hjemsted for Eremitageløbet samt Eremitageslottet. Uplejet natur kan fx findes på Amager Fælled (2 km²)[13], hvor naturen efter sløjfningen af området som militært øvelsesterræn har fået lov at passe sig selv og nu er præget af krat og mindre træer. Amager Fælled indskrænkes dog betragteligt med den planlagte etablering af Ørestadens Amager Fælled kvarter i den vestlige del og med etablering af parkering for campingvogne i den sydlige del. Tippen (0,5 km²) i København SV har ligeledes i store træk fået lov at passe sig selv efter aflæsningen af diverse byggeaffald og restjord i årtierne efter anden verdenskrig og minder derfor om Amager Fælled.[14]

Lige vest for ringen af parker fra de gamle volde findes Københavns Indre Søer. Dette er tre sammenhængende søer, der indtil midten af 1900-tallet blev brugt som supplement til vandforsyningen til København, men som nu bruges til rekreative formål. Af andre markante søer findes Damhussøen i den vestlige del af byen og Utterslev Mose, Furesø, Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Gentofte Sø i den nordlige del.

København har en række sandstrande. Den største er Amager Strandpark, der åbnede i 2005, som inkluderer en 2 km lang kunstig ø og totalt 4,6 km sandstrand.[15] Derudover findes strande ved Bellevue, Hellerup og Charlottenlund langs nordkysten og Brøndby og Ishøj langs sydkysten.

Strandene er suppleret af flere havnebade langs havnefronten. Det første og mest populære af disse er placeret ved Islands Brygge.[16] Dette havnebad designet af PLOT har vundet international anerkendelse for sit design.[17] Derudover findes et havnebad ved Fisketorvet kaldet Copencabana, og der er planlagt et havnebad ved Sluseholmen og i Svanemøllebugten.

[redigér] Medier

Mange danske medieselskaber har deres hovedsæde i København. På fjernsynssiden samlede DR sine aktiviteter i et nyt hovedkontor, DR Byen i Ørestaden i 2006 og 2007. På samme måde samlede det Odense-baserede TV 2 sine københavnske aktiviteter i et moderne mediehus på Teglholmen.[18] To af de tre store landsdækkende aviser Politiken og Berlingske Tidende samt de to store tabloidaviser Ekstra Bladet og B.T. har hovedkontor i København. Andre vigtige medievirksomheder inkluderer Aller Media, som er den største udgiver af ugentlige og månedlige magasiner i Skandinavien, Egmont, som bl.a. står bag Nordisk Film, og Gyldendal, den største danske bogudgiver.

København har ligeledes en relativ stor film- og tvindustri. Filmbyen, der ligger på en nedlagt militærbase i forstaden Hvidovre, huser adskillige filmselskaber og studier. Blandt filmselskaberne er Zentropa, hvori filminstruktøren Lars von Trier er medejer, som står bag adskillige internationale filmproduktioner og som var en af grundlæggerne af dogmebevægelsen. Historisk var København, og især selskabet Nordisk Film, i 1910'erne og 1920'erne centrum for filmindustrien i Nordeuropa med hundredvis af årlige filmproduktioner.

[redigér] Restauranter og caféer

Restaurant Ida Davidsen.
Pølsevogn ved Nyhavn.

Den største koncentration af cafeer er i Indre By, Østerbro og Vesterbro. Den første københavnske cafe åbnede i 1831Hotel D’Angleterre, men det var først med åbningen af Café Sommersko i 1976, at cafekulturen for alvor kom til København, og der er nu over 300 cafeer spredt over hele byen.

Det københavnske natteliv er centreret omkring Indre by, Nørrebro og Vesterbro: natklubben Celsius (ved Rådhuspladsen), Club Mambo, Discotek IN (ved Gammeltorv), Emma, Envy (i Scala's kælderlokaler), Laurits Betjent (ved Christiansborg), Nasa (beliggende i Boltens Gård), K3 (tidligere Pan), Park Nightclub (ved Parken), Renomé, Rust (på Nørrebro) og Vega.

København kan fremvise et varieret udbud af restauranter og spisesteder spændende fra en tostjernet michelinguide restaurant til shawarmabarer og pølsevogne. Inden for det seneste årti har København for alvor markeret sig med restauranter, der kan måle sig blandt de bedste. Mest fremtrædende er Noma, drevet af Rene Redzepi, med 2 stjerner i Michelin-guiden 2007-2010, som derudover er blevet udnævnt som den tredje bedste restaurant i verden.[19] I alt har København 12 restauranter, der har fået en eller flere stjerner i Michelinguiden 2010. Dette dækker udover Noma bl.a. Kong Hans' Kælder, The Paul og Era Ora med hver en stjerne .[20] Derudover er der en række restauranter, der har fået en Bib Gourmand (fremragende mad til prisen), bl.a. Le Sommelier og Oubæk.[21] Med 13 stjerner er København den by i Norden med flest stjerner, hvilket har været tilfældet i en årrække.[22][23][20]

Pølsevognen har traditionelt været det foretrukne spisested for den lille sult, men udfordres nu af burgerbarer, pizzeriaer, shawarma- og sushi-barer og lignende. I 1950 var der 400 pølsevogne i København, mens der i dag blot er 93 tilbage.[24] Smørrebrødsrestauranter er en anden type frokostbeværtning, som er kendetegnende for København. Her er det muligt at købe frisksmurt smørrebrød til sin frokost. En af de mest kendte smørrebrødsrestauranter er restaurant Ida Davidsen.

København er den hovedstad i verden, hvor økologisk mad har den største markedsandel. Et ud af ti indkøb er økologisk i København.[25] Københavns Kommunes indkøb af økologisk mad ligger på 45 %, men målet er noget højere. Med miljøstrategien "Environment Metropolis: Our Vision 2015" ønsker politikerne i Københavns Kommune, at der udelukkende skal serveres økologisk mad i 90 % af Københavns Kommunes plejehjem og institutioner for børn og unge i 2015.[25]

[redigér] Sport

København repræsenterer en lang række sportsgrene og er i Danmark ofte førende på området. Det største danske stadion Parken, som ligger på Østerbro, er både hjemmebane for det danske fodboldlandshold og fodboldklubben F.C. København. F.C. København er Danmarks rigeste fodboldklub og har sammen med Brøndby IF, med hjemmebane på Brøndby Stadion, i en årrække været meget dominerende i den danske Superliga. Der har desuden hersket en rivalisering mellem de to klubber, og opgørene mellem dem er blevet kendt under navnet Slaget om København. Derudover er København hjemby for fodboldklubberne AB, B.93, Brønshøj, Frem, Fremad Amager, HIK og Skjold samt en lang række småklubber. Flere af disse hold har tidligere været med i toppen af dansk fodbold. AB vandt bl.a. 6 danske mesterskaber i 1940'erne og 1950'erne.

Inden for håndbold er FCK Håndbold det største københavnske hold og er både med i Damehåndboldligaen og mændenes Håndboldliga. Af andre større københavnske håndboldklubber kan nævnes Ajax Heroes, Ydun og HIK.

Fra 1988 til 2003 blev tennis-turneringen Copenhagen Open hvert år afholdt i KB HallenFrederiksberg. Turneringen var en del af ATP-touren, og det var her den danske tennisspiller Kenneth Carlsen i 1992 fik sit gennembrud.

Inden for atletik er det især klubben Sparta, der har gjort sig bemærket. Copenhagen Athletics Games afholdtes i perioden 2005-2007, og før det afholdtes Copenhagen Games. Begge stræbte efter at vise atletik i verdensklasse.

København har en lang tradition for roning og har leveret flere landsholdsroere. DSR, som er Danmarks største roklub og Kvik, der begge ligger i Svanemøllebugten har hvert år siden 1895 roet den traditionsrige svanemøllematch.[26] Derudover findes en række andre klubber bl.a. Københavns Roklub, SAS, Amager Ro- og Kajakklub og Bagsværd Roklub.[27]

I Københavns Kommune er der blevet lagt planer om at gøre København til vært for fremtidige internationale sportsbegivenheder.[28] Man overvejer også at søge om at få Sommer-OL 2024 til byen. Desuden var København i 2009 vært for World Outgames, som er en international sportsbegivenhed for homoseksuelle.[29]

[redigér] Venskabsbyer

Venskabsbyer er i Danmark på kommunalt niveau. Københavns Kommune har valgt ikke at have nogen venskabsbyer. De fleste af de øvrige kommuner i København har dog valgt at have venskabsbyer.[30] Der er derfor omkring 85 udenlandske byer, som har en del af København som venskabsby.

[redigér] Referencer

  1. www.kglteater.dk Det Kongelige Teater om Operaens store scene
  2. www.dr.dk DR om genåbningen af Jazzhus Montmartre
  3. "VEGA". Wonderfull Copenhagen. http://www.visitcopenhagen.dk/presse/presseinformation/gaa_ud/vega_-_koncertsted_og_natklub. Hentet 2009-01-09 . 
  4. gaffa.dk Gaffa anmeldelse af Justin Timberlake i Parken med 55.000 tilskuere
  5. www.aok.dk AOK om Kongens Have
  6. "København får mere liv på kirkegårdene". Politiken. http://ibyen.dk/article241086.ece. Hentet 2009-01-05 . 
  7. "Guide: Gå på opdagelse i de dødes haver". Politiken. http://ibyen.dk/guide/article327680.ece. Hentet 2009-01-05 . 
  8. "En grøn og blå storby". Københavns Kommune. http://www.br.kk.dk/Politik%20og%20Demokrati/IPolitiskFokus/Miljoemetropolen/EnGronOgBlaaStorby.aspx. Hentet 2009-01-05 . 
  9. "Superkilen by Bjarke Ingels Group". Dezeen. http://www.dezeen.com/2008/10/05/suk-project-by-big-architects/. Hentet 2009-01-05 . 
  10. ""1001 Træ", Nordvest". Københavns Kommune. http://www2.kk.dk/kvarterloeft/pegasus.nsf/url/nordvest. Hentet 2009-01-05 . 
  11. www.skovognatur.dk Om Vestskoven
  12. skovtur.e-museum.dk Om Hareskoven
  13. www.vejpark2.kk.dk Om Amager Fælled
  14. www.sydhavnstippen.dk Om Tippen
  15. "Hot spot på Amager Strandpark". gomotion.dk. http://www.gomotion.dk/pe1.asp?p_id=335. Hentet 2009-01-14 . 
  16. Havnebadet ved Islands Brygge, e-architect
  17. "2007 IOC Honorable Mention". ap architecture-page. http://www.architecture-page.com/go/people/profiles/bjarke-ingels-group. Hentet 2009-01-05 . 
  18. "TV2 samles på Teglholmen". Berlingske Tidende. http://www.business.dk/article/20060515/nyhedsoversigt/105150198/. Hentet 2009-01-10 . 
  19. www.berlingske.dk Noma verdens tredjebedste restaurant
  20. 20,0 20,1 www.aok.dk AOK om Michelinstjerner 2010
  21. www.aok.dk, 16. marts 2010 - [http://www.aok.dk/restauranter-cafeer/artikel/michelin-2010-fiskebaren-blev-overrasket Michelin 2010: Fiskebaren blev overrasket
  22. AOK om Michelinstjerner 2008
  23. AOK om Michelinstjerner 2009
  24. ibyen.dk/restauranter
  25. 25,0 25,1 "World-champinions in organic food". Copenhagen Capacity. http://www.copcap.com/content/us/quick_links/news/latest_news/news_archive_from_old_site/copenhagen_world_champion_in_organic_foods. Hentet 2009-01-05 . 
  26. DSRs historie
  27. DFfR Københavnskredsen: Kredsens klubber
  28. København som Nordeuropas Oplevelsesmetropol
  29. København forbereder sig på World Outgames i 2009
  30. www.kl.dk Oversigt over venskabsbyer fra KL (pr 31/5-2009)

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér